Mødedato: 05.04.2001, kl. 15:00

Indgåelse af kontrakter med Københavns Internationale Teater, Røde Kro Teater og Fotografisk Center

Indgåelse af kontrakter med Københavns Internationale Teater, Røde Kro Teater og Fotografisk Center

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 5. april 2001

 

3. Indgåelse af kontrakter med Københavns Internationale Teater, Røde Kro Teater og Fotografisk Center

(KFU 112/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender kontrakt om teatervirksomhed med Københavns Internationale Teater

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender kontrakt om teatervirksomhed med Røde Kro Teater

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender kontrakt om udstillingsvirksomhed med Fotografisk Center.

 

RESUME

Med henblik på at opnå faste og klare aftaler med de faste tilskudsmodtagere har forvaltningen forhandlet virksomhedskontrakter med Københavns Internationale Teater (KIT), Røde Kro Teater og Fotografisk Center.

Kontrakterne fastsætter profil, vilkår for tilskud, aktivitetskrav samt krav til institutionerne om indsendelse af oplysninger, som muliggør forvaltningens kontrol af økonomi og aktivitet.

Kontrakterne træder i kraft pr. 1. januar 2001 og løber indtil videre. Kontrakterne kan opsiges af institutionerne med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår og fra kommunens side med 6 måneders varsel.

Det indstilles at godkende kontrakterne med de 3 institutioner.

 

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med forvaltningens bestræbelser på at indføre kontraktstyring på flere tilskudsområder har forvaltningen på møder med KIT, Røde Kro Teater og Fotografisk Center forhandlet kontrakter mellem institutionerne og Københavns Kommune.

Kontrakterne indeholder bl.a. institutionernes formål og profil, tilskudsstørrelse, nærmere vilkår for tilskud og aktivitetskrav.

Tilskuddenes størrelse er som fastsat på budgettet for 2001:

KIT 1.527.000 kr. (2001-niveau)

Røde Kro Teater 800.000 kr. (2001-niveau)

Fotografisk Center 1.062.000 kr. (2001-niveau)

Det fremgår af kontrakterne, at tilskuddet i aftaleperioden årligt vil blive reguleret med kommunens opregningsprocent.

Kontrakterne indeholder endvidere krav om indsendelse af årlige virksomhedsplaner, budgetter, reviderede regnskaber og beretninger inden for i aftalen fastsatte frister. Budgetter, virksomhedsplaner og regnskaber skal godkendes af forvaltningen ligesom institutionens vedtægter.

Kontrakterne træder i kraft pr. 1. januar 2001 og løber indtil videre. Kontrakterne kan opsiges af institutionerne med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår og fra kommunens side med 6 måneders varsel.

Det fremgår af kontrakterne, at aftalen har som forudsætning, at Borgerrepræsentationen giver sin tilslutning i forbindelse med vedtagelse af kommunens årlige budget.

For så vidt angår Røde Kro Teater, der på Borgerrepræsentationens møde den 1. marts 2001 fik bevilget et ekstratilskud på 200.000 kr. i 2001, er der kun udarbejdet kontrakt på det faste tilskud på 800.000 kr., hvilket beløb er videreført på budgetforslaget for 2002.

ØKONOMI

Tilskuddene til de 3 institutioner er optaget på udvalgets budget for 2001 og indarbejdes i budgetforslaget for 2002.

BILAG

1. Udkast til kontrakt med KIT

2. Udkast til kontrakt med Røde Kro Teater

3. Udkast til kontrakt med Fotografisk Center

Ida Munk

/ Merete Evers

 

 

Til top