Lokalkulturpuljen - ansøgninger
Lokalkulturpuljen - ansøgninger
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 4. december 2003
4. Lokalkulturpuljen - ansøgninger
(KFU 378/2003)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler
1.
underskudsgaranti på 15.000 kr. til Esajas Kirke til
støtte til fremstilling af plancher til brug for en udstilling i anledning af
Østervold Sogns og Esajas Kirkes 100 års jubilæum
2. underskudsgaranti på 7.000 kr. til Sofie Schrøder/"Firmaet" til musikerhonorar i forbindelse med arrangementet "Cool Winter Celebration" på Basement, Vesterbro, og underskudsgaranti på 13.000 kr. til Sofie Schrøder /"Firmaet til afholdelse af "kulturel minifestival Just Before Kissing", på Basement på Vesterbro
3. underskudsgaranti på 18.000 kr. til Teaterforeningen Kong Curs til forestillingen "Skyggeriget" i Krudttønden
at der anvises dækning for det samlede tilskud på 53.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver fordelt med
35.000 kr. på (Lokalkulturpuljen 2003) og med
18.000 kr. på (Puljen til lokale kulturelle aktiviteter 2004).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2003
Der blev begæret afstemning om forvaltningens indstilling vedrørende ansøgning 1 (Esajas Kirke).
Et mindretal (Leslie Arentoft og Helle Sjelle) stemte for forvaltningens indstilling.
Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Geertsen, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte imod.
Forvaltningens indstilling blev dermed forkastet og der meddeles afslag til ansøger.
Forvaltningens øvrige indstillinger blev tiltrådt.
RESUME
Der er indkommet
3 ansøgninger, som alle indstilles til støtte. Der indstilles
uddelt i alt 53.000 kr., fordelt med 35.000
kr. i 2003 og 18.000 kr. 2004.