Mødedato: 04.12.2003, kl. 14:00

Dans i Nordvest - forhøjelse af tilskuddet i 2004

Dans i Nordvest - forhøjelse af tilskuddet i 2004

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 4. december 2003

 

 

11.      Dans i Nordvest - forhøjelse af tilskuddet i 2004

(KFU 376/2003)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på forhøjelse af tilskuddet til Dans i Nordvest i 2004.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2003

Følgende havde inden punktets behandling foretræde for udvalget i sagen:

Repræsentanter fra Dans i Nordvest:

·        Lederen af Dans i Nordvest, Cher Geurtze

·        Souschef for Kvartercentret Nordvest, Lone Raffel

Foretrædet uddelte supplerende materiale.

 

På forslag fra Mona Heiberg besluttede udvalget at udsætte sagen med henblik på at forvaltningen undersøger andre tilskudsmuligheder, bl.a. Folkeoplysningsudvalgets integrationsmidler og Brobygningspuljen o.lign.

 

 

RESUME

Dans i Nordvest har ansøgt om et tilskud på 506.100 kr. til projektet i 2004, hvilket er 83.100 kr. mere end det på budget 2004 afsatte beløb på 423.000 kr. Begrundelsen for ønsket om en forhøjelse er bl.a. øgede udgifter til tre nyoprettede hold på flere niveauer samt udvidelse af skoletilbuddet til at omfatte endags-workshops.

På budget 2003 var der afsat 307.000 kr. til Dans i Nordvest. Dette tilskud blev på mødet den 30. januar 2003 (KFU 32/2003) forhøjet med 117.350 kr. til i alt 424.350 kr.

Det indstilles at meddele afslag på en forhøjelse af tilskuddet med begrundelsen, at der ikke er afsat yderligere midler til formålet på budget 2004.

 


 


Til top