Mødedato: 04.12.2003, kl. 14:00

Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune - Fællesindstilling KFF og UUF

Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune - Fællesindstilling KFF og UUF

Kultur- og Fritidsudv alget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. december 2003

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune - Fællesindstilling KFF og UUF

(KFU 381/2003)

 

INDSTILLING

 

Kultur‑ og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- ­og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur‑ og Fritidsudvalget og Uddannelses‑ og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalgene tager "Rapport vedrørende samarbejde mellem Idrætsforeninger og Fritidsinstitutioner i Københavns Kommune" til efterretning

 

at      udvalgene på baggrund af rapporten godkender Kultur‑ og Fritidsforvaltningen og Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningens ansøgning til kulturministerens udviklingspulje "Børn og unge i bevægelse"

 

 

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2002 har Borgerrepræsentationen vedtaget følgende hensigtserklæring:

 

"Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningen udarbejder i samarbejde med Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, Københavns Idrætsanlæg og Familie‑ og Arbejdsmarkedsforvaltningen forslag til et konkret samarbejde mellem idrætsklubber og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune."

 

I september 2003 færdiggjorde en projektgruppe fra de berørte forvaltninger "Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune".

 

Målgruppen for projektgruppens arbejde er større børn og unge i alderen 10 – 18 år i Københavns Kommune, og målet har været at afdække, hvorledes klubber og idrætsforeninger fremover kan arbejde bedre sammen om at skabe sammenhæng i de unges fritidsliv.

 

Projektgruppen har blandt andet foretaget en rundspørge blandt idrætsforeninger og klubber om det nuværende samarbejde. Undersøgelsen peger på flere barrierer for samarbejde, blandt andet at hvis samarbejdet mellem foreninger og klubber skal øges væsentligt, skal der være nogen til at formidle og koordinere samarbejdet. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til flere samarbejdsmodeller. Man kan vælge én gennemgående model, eller man kan vælge flere modeller.

 

For at motivere, støtte og koordinere samarbejdet mellem parterne har Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen, under forudsætning af politisk godkendelse, ansøgt kulturministerens pulje "Børn og unge i bevægelse" om en idrætskoordinator til et modelprojekt dækkende bydelene Brønshøj / Husum, Bispebjerg, Vanløse og Nørrebro. Bydelene er socialt og befolkningsmæssigt bredt sammensat, hvorfor indsatsen også vil have et integrationsaspekt. Det forventes desuden, at erfaringerne fra området kan være brugbare i andre københavnske bydele. 

 

Koordinatoren tilknyttes Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, men vil fysisk blive placeret i lokalområdet. Til støtte for koordinatoren søges kulturministeren ligeledes om en aktivitetspulje. Der ansøges for en periode af tre år.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2002 har Borgerrepræsentationen vedtaget følgende hensigtserklæring:

 

"Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningen udarbejder i samarbejde med Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, Københavns Idrætsanlæg og Familie‑ og Arbejdsmarkedsforvaltningen forslag til et konkret samarbejde mellem idrætsklubber og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune."

 

I september 2003 færdiggjorde en projektgruppe fra de berørte forvaltninger sammen med repræsentanter fra idrætsklubberne og fritidsinstitutionerne "Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune".

 

Målgruppen for projektgruppens arbejde er større børn og unge i alderen 10 ‑ 18 år i Københavns Kommune, og målet har været at udarbejde forslag til, hvordan klubber og idrætsforeninger fremover kan arbejde bedre sammen om at skabe sammenhæng i de unges fritidsliv. Forslagene til samarbejde er udarbejdet udfra et ønske om

-         at sikre større børn og unges mulighed for at dyrke idræt på en måde, der svarer til deres evner og interesser

-         at udvikle et samspil mellem foreningslivet og fritidsinstitutionerne, samt styrke børn og unges kompetencer og færdigheder

-         at udvikle børn og unges motoriske færdigheder, skabe bedre trivsel og helbred, som kan forebygge fedme

 

I forbindelse med projektgruppens arbejde blev der foretaget en skriftlig rundspørge blandt fritids‑ og ungdomsklubber samt idrætsforeninger for at få et overblik over eksisterende samarbejde og forslag til samarbejde. En rundspørgen viser et beskedent samarbejde, men også at flere klubber og foreninger har ideer og lyst til samarbejde men ikke menneskeligt overskud til at bringe det til udførelse.

 

Derudover peges der på flere barrierer i forhold til et samarbejde. En faktor er forskellen i tilgangen mellem uddannede pædagoger kontra folk uden pædagogisk baggrund, lønnet arbejde kontra ulønnet arbejde, samt vanskeligheder ved at få adgang til faciliteterne. Hvis et samarbejde skal lykkes, kræver det en forening, en klub og en facilitetsudbyder. Desuden skal der tages udgangspunkt i den enkelte forenings og klubs ønsker og behov.

 

De centrale problemstillinger for at løse problemet i København er:

·        At skabe økonomiske og administrative muligheder for foreningslivet til at løfte opgaven

·        At skabe synlighed omkring byens rum og idrætsfaciliteter, hvor aktiviteter kan udfolde sig

·        At skabe et ligeværdigt samarbejde mellem fritidsinstitutioner og idrætsforeninger, så disse i fællesskab kan skabe et mere sammenhængende aktivt fritidsliv for byens børn og unge

·        At skabe en kontakt til de grupper af børn og unge, som i dag ikke opsøger idrætslige fritidsaktiviteter

 

Projektgruppen foreslår forskellige modeller / et katalog til øget samarbejde mellem foreninger og klubber. Man kan vælge én gennemgående model, eller man kan vælge flere modeller. Resultatet af rundspørgen viste, at hvis samarbejdet mellem foreninger og klubber skal øges væsentligt, skal der være nogen til at formidle og koordinere samarbejdet.

 

I sommeren 2003 udbød kulturministeren en pulje "Børn og Unge i bevægelse", hvis formål er at sætte fokus på børn og unges idræt efter skoletid med ansøgningsfrist 1. november 2003.

 

For at motivere, støtte og koordinere samarbejdet mellem parterne har Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, under forudsætning af politisk godkendelse, ansøgt kulturministerens pulje "Børn og unge i bevægelse" om en idrætskoordinator til et modelprojekt dækkende bydelene Brønshøj / Husum, Bispebjerg, Vanløse og Nørrebro. Bydelene er socialt og befolkningsmæssig bredt sammensat, hvorfor indsatsen også vil have et integrationsaspekt.

 

Ligeledes forventes det, at erfaringerne fra området kan være brugbare i andre københavnske bydele.

 

Koordinatoren tilknyttes Kultur‑ og Fritidsforvaltningen, men vil fysisk blive placeret i lokalområdet. Til støtte for koordinatoren søges kulturministeren ligeledes om en aktivitetspulje, hvor foreninger i samarbejde med institutioner kan ansøge om konkrete samarbejdsprojekter. Der ansøges for en periode af tre år.

 

For at sikre udviklingen og gennemførelsen af modelprojektet nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Idrætsanlæg, fritidsinstitutionerne og idrætsforeningerne.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i modelprojektet. Derfor forudsættes det i denne indstilling, at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler egenfinansieringen.

 

 

Økonomi

Projektperioden er planlagt til at vare i 3 år med start fra 1. januar 2004 til 31. december 2006. Forudsætning for tildeling af midler fra Kulturministerens pulje er en substantiel medfinansiering fra kommunen. 

 

Det samlede budget for projektet udgør 3.470.000 kr.  (se vedlagt bilag). Der ansøges fra kulturministerens pulje om 2.465.000 kr. Egenfinansieringen deles mellem Kultur‑ og Fritidsforvaltningen og Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningen. Midlerne findes på eksisterende konti. Der er således ikke tale om en ressourceudvidelse.

 

 

Egenfinansiering                                               2004          2005          2006

Kultur‑ og Fritidsforvaltningen                     152.000     158.000     192.500

Uddannelses‑ og Ungdomsforvaltningen     152.000     158.000     192.000

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets samlede andel af udgifterne, 502.500 kr. over tre år finansieres med:

-         352.500 kr. på udvalgets bevilling konto 5.16.1 Klubber

-         150.000 kr. på udvalgets bevilling konto 3.01.1 Folkeskoler.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningens andel af udgifterne, 502.500 kr. over 3 år søges finansieret via eksisterende puljer, som Folkeoplysningsudvalget disponerer over.

 

 

Miljøvurdering

 

Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

 

Høring

 

Rapporten har været fremlagt for Folkeoplysningsudvalget og Københavns Idrætsanlægs bestyrelse. Begge har indsendt høringssvar. Der er ingen substantielle ændringsforslag til rapporten. Begge høringsparter betoner vigtigheden af samarbejde og udtrykker i den forbindelse holdninger til, hvordan forslagene i rapporten bedst kan indfries set fra deres side. Folkeoplysningsudvalget har i tilknytning til høringssvaret sendt et efterskrift, der giver udtryk for andre opfattelser af nogle af de barrierer rapporten peger på.

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

1.      Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune

2.      Ansøgning til kulturministerens pulje "Børn og unge i bevægelse"

3.      Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget

4.      Høringssvar fra Københavns Idrætsanlægs bestyrelse

 

 

 

        Carsten Haurum                         Peter Rasmussen

 


 


Til top