Mødedato: 04.12.2003, kl. 14:00

Principper for valg af små storbyteatre 2005 - 2008

Principper for valg af små storbyteatre 2005 - 2008

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. december 2003

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Principper for valg af små storbyteatre 2005 - 2008

(KFU 390/2003)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget lægger nedennævnte principper til grund for valget af små storyteatre for perioden 2005 – 2008.

 

 

RESUME

I overensstemmelse med den vedtagne køreplan for valg af små storbyteatre har forvaltningen udarbejdet et notat med en række overordnede principper for udvælgelsen af teatre, som forvaltningen indstiller, at udvalget lægger til grund for udvælgelsen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I overensstemmelse med den på mødet d. 11. september 2003 (KFU 230/2003) vedtagne køreplan for valg af små storbyteatre har forvaltningen udarbejdet en række overordnede principper for udvælgelsen af små storbyteatre. Vedlagte notat (bilag 1) indeholder en nærmere redegørelse for de enkelte principper. Det indstilles, at følgende principper lægges til grund for udvælgelsen:

 

·        De små storbyteatre skal, sammen med DST-teatrene, sikre et bredt og forskelligartet teaterudbud

 

·        Teatrene skal besidde solid ekspertise – kunstnerisk og organisatorisk

 

·        Den unge generation skal tilgodeses

 

·        Der skal være teatre, der kan fungere som væksthus for nye talentfulde kunstnere

 

·        Teatrenes profiler skal være skarpe, så det enkelte teaters målgruppe er dækket ind

 

·        Mindst 25 % af bevillingen skal gå til børneteater

 

·        Der skal sikres sceneplads til moderne dans

 

·        Der skal sikres plads til gæstespil udefra

 

·        Teatrene skal have adgang til en eksisterende scene og egnede lokaleforhold

 

·        Teatrene skal have overholdt de gældende tilskudsaftaler med kommunen

 

·        Teatrene skal fortrinsvis opføre forestillinger inden for kommunen og fremstå som et københavnsk teater

 

·        Tilskuddene skal størrelsesmæssigt kunne sikre, at ressourcerne anvendes optimalt til teaterdrift

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser

 

ØKONOMI

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser

 

BILAG

1.      Notat af 24. november 2003 om principper for valg af små storbyteatre 2005 - 2008

 

 

Carsten Haurum

/ Merete Evers

 


 


Til top