Mødedato: 04.11.2004, kl. 16:00

Miljøledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Miljøledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 4. november 2004

 

 

21.      Miljøledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen

(KFU 345/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager vedlagte "Status på miljøindsatsen i Kultur- og Fritidsforvaltningen og plan for det videre arbejde" til efterretning.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Hovedbiblioteket og Ejendomsvedligeholdelse har - som de første institutioner i Kultur- og Fritidsforvaltningen - indført et miljøledelsessystem og fået det certificeret efter den internationale miljøledelsesstandard ISO 14001.

Erfaringerne herfra skal bruges ved indførelse af miljøledelse i de øvrige institutioner. På nuværende tidspunkt er der et miljøledelsesprojekt i gang i forvaltningens administrative funktion­er samt i Rengøringsservice og B etjentservice.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en status på miljøindsatsen i forvaltningen og en tidsplan for det videre arbejde med indførelse af miljøledelse.

Arbejdet med miljøledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen er i fin tråd med målet i Dogme 2000 Samarbejdet om, at kommunens forvaltninger og institutioner over tid skal miljøcertificeres.

 


 


Til top