Regnskabsprognose for 2004 pr. 21. oktober 2004
Regnskabsprognose for 2004 pr. 21. oktober 2004
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 4. november 2004
19. Regnskabsprognose for 2004 pr. 21. oktober 2004
(KFU 366/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og
Fritidsudvalget godkender 4. regnskabsprognose for 2004 og videresender den til
Økonomiudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2004
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Vurderingerne tager udgangspunkt i det vedtagne budget, korrigeret for tillægsbevillinger, Borgerrepræsentationen har vedtaget ved udgangen af september 2004 på 212,6 mio. kr.. For de rammebelagte drifts- og anlægsområder er det samlede korrigerede budget herefter kr. 959,3 mio.kr., fordelt med 751,3 mio.kr. på driftsområderne og 206,6 mio.kr. på anlægsområderne samt finansposter på 1,4 mio.kr.
Forventet regnskab
2004
Forventede afvigelser på de rammebelagte driftsområder
For de rammebelagte driftsområder forventes der på nuværende
tidspunkt et nettomerforbrug på 2,3 mio.kr. For de rammebelagte anlægsområder
forventes der et mindreforbrug på 139,5 mio. kr. På finansp
Det samlede nettomerforbrug på driftsområderne kan opgøres til 2,3 mio. kr. Det dækker over merforbrug på 11,2 mio. kr., hvoraf 2,6 mio. kr. finansieres ved internt lån (ESDH), mens der er mindreudgifter på 8,9 mio. kr., hvoraf 6,2 mio. kr. forventes overført til 2005 til øremærkede formål.
De væsentligste merudgifter vedrører kultur- og medborgerhusene (1,4 mio. kr.), Øksnehallen (4,6 mio. kr.), ESDH-projektet (2,6 mio. kr.), der inden årets udgang forventes finansieret ved et internt lån, samt endelig tomgangsleje i Ejendomsdrift (2 mio. kr.).
De væsentligste mindreudgifter udgøres af ikke anviste tilskud til etablering af tennishal til KTK (1,6 mio. kr.), afsatte midler til H. C. Andersen-projekter (0,8 mio. kr.), midler til udvikling af Fritidsportalen (1,5 mio. kr.), diverse ikke udmøntede kulturprojekter (1,8 mio. kr.) og mindreudgifter på telefoni (1,5 mio. kr.).
Forventede
afvigelser på de rammebelagte anlægsområder
På anlægsområdet kan det allerede nu forudses, at en række anlægsarbejder ikke bliver færdiggjort i 2004 og de forventes derfor overført til 2005. Beløbene er opgjort til 139,5 mio. kr.
Finansposterne
På finansposterne forventes nettomerindtægter på 24,2 mio. kr., der i det væsentlige skyldes en betalingsforskydning i forbindelse med årsskiftet 2003/2004.
3. kvartals regnskab
2004
Det samlede nettoforbrug på 608,5 mio. kr. afviger fra forvaltningens forventninger med 4,6 mio. kr. eller 0,8%.
Der indgår ikke aktivitetsforudsætninger i Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2004, og der indgår derfor heller ikke nogen aktivitetsopfølgning i denne prognose.