Mødedato: 04.11.2004, kl. 16:00

Den Ny Broscene - tilskud i 2005 - Udsat 21.10.04 - KFU 304/2004 -

Den Ny Broscene - tilskud i 2005 - Udsat 21.10.04 - KFU 304/2004 -

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. november 2004

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Den Ny Broscene - tilskud i 2005 - Udsat 21.10.04 - KFU 304/2004 -

(KFU 346/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Den Ny Broscene i 2005.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. oktober 2004

Forvaltningen havde i forbindelse med mødet omdelt følgende supplerende materiale om sagen:

·        Mail af 19. oktober 2004 fra Comedievognen.

 

Der blev begæret afstemning om et af Mona Heiberg stillet procedureforslag om sagens udsættelse.

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte for procedureforslaget.

Et mindretal (Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Procedureforslaget blev dermed tiltrådt og sagen blev udsat.

 

 

 

RESUME

Den Ny Broscene (Comedievognen) har ansøgt om 1 mio. kr. i 2005 i tilskud til drift af scenen i Griffenfeldsgade.

Den Ny Broscene fungerer som åben scene for børne- og ungdomsteater fra hele landet med fokus på unge fra 14 til 20 år. Scenens aktiviteter er stigende, og især vækstlaget har efterspurgt scenen.    

Den Ny Broscene modtog i 2003 og 2004 hvert år 600.000 kr. i driftstilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalgets budget til små storbyteatre er disponerede for 2005, og der er ikke afsat midler til Den Ny Broscene på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2005.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Ved brev af 15. september 2004 har Den Ny Broscene ansøgt om 1 mio. kr. i 2005 i tilskud til drift af scenen i Griffenfeldsgade (bilag 1).

Teatret Comedievognen består af to led: Et producerende og turnerende teater, organiseret som en forening, samt Den Ny Broscene, som er en selvejende institution. Broscenen har til huse i Griffenfeldsgade og fungerer som åben scene for børne- og ungdomsteater fra hele landet med fokus på unge fra 14 til 20 år. Scenen har det sidste år oplevet en aktivitetsvækst, idet efterspørgslen fra især unge teaterfolk fra vækstlaget har været i konstant stigning. I 2004 og første halvår af 2005 er programsat omkring 370 opførelser, som dækker aldersgrupperne fra 1½ år til 18 år.   

Den Ny Broscene modtog i 2003 og 2004 hvert år 600.000 kr. i driftstilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget. Teatret har vedlagt et budget med et tilskudsbehov på 1 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalgets budget til små storbyteatre er disponerede for 2005, og der er ikke afsat midler til Den Ny Broscene på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2005. På den baggrund indstilles det ikke at yde tilskud til Den Ny Broscene.

  

MILJØVURDERING

Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser

 

ØKONOMI

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser

 

BILAG

1. Ansøgning fra Den Ny Broscene af 15. september 2004 med aktivitetsoversigt og budget (fremlagt).

 

 

Carsten Haurum

/Merete Evers

 


 


Til top