Mødedato: 04.10.2007, kl. 16:00

Kulturfonden ansøgninger

Kulturfonden ansøgninger

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 4. oktober 2007

 

Fraværende:

·        Sikandar Malik Siddique

 

 

Pia Allerslev  var indtrådt i udvalget i stedet for Leslie Arentoft.

 

Karin Storgaard mødte kl. 16.15 under behandlingen af punkt 3.1.

 

 

 

2.      Kulturfonden ansøgninger(KFU 448/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om tilskud fra Kulturfonden på baggrund af de indkomne ansøgninger.

 

 Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/meddeler

 

Scenekunst (underskudsgarantier/afslag)

1. 12.500 kr. til Christine Exner til 25 opførelser af forestillingen "Drengene efter pigerne holder Jul for let øvede" på Teater Får302

2. afslag til Teater Hund til 29 genopførelser af forestillingen "tænk engang" på Anemoneteatret

3. 5.000 kr. til Kasper Ravnhøj til 10 opførelser af forestillingen "Dancing at my parents" i Prøvehallen

4. 4.000 kr. til Focus Teaterproduktion til 8 opførelser af forestillingen "Den drilagtige nisse" i Chr. Beboerhus

5. 2.000 kr. til Maja Ries til 4 opførelser af forestillingen "PS.K" på Kaleidoskop

6. 14.000 kr. til That Theatre Company til 28 opførelser af forestillingen "The dumb waiter 6 the lover" i Krudttønden

7. 1.000 kr. til Maj-Brit Svendsen til en opførelse af forestillingen "Cada Quien su Frida" i Verdenskulturcentret

 

Andre kulturelle formål (underskudsgarantier/afslag)

8. 1.000 kr. til honorarer til Mads Mikkelsen /Station 16 til et "Foredrag med filmvisning" i Husets Bio

9. 12.500 kr. til Copenhagen Irish Festival til "Copenhagen Irish Festival 2007" i St. Kannikestræde

10. afslag til Mikkel Risbjerg til "et særarrangement med orkestret Salem" på Spil Dansk Dagen i Teatermuseet

 

2. at der anvises dækning for det samlede tilskud på 52.000 kr. på konto 3.35.64. Andre kulturelle opgaver, Kulturfonden.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2007:

Indstillingen blev godkendt. 

 

 

Problemstilling

Der er indkommet 10 ansøgninger, fordelt med 7 om støtte til scenekunst og 3 om støtte til andre kulturelle formål.

 

Der er i 2007 ud af Fondens budget på 1.992.400 kr. overført henholdsvis 250.000 kr. til Natfilmfestivalen og 132.573 kr. til Lokalkulturpuljen.

Kulturfondens restmidler for 2007, herunder returmidler, som er tilbageført efter sidste møde, udgør 52.367 kr.

Der er ikke tilstrækkelige midler til at imødekomme de 10 ansøgninger med samme tilskudsstørrelse som hidtil.

 

Løsning

De 52.000 kr. er prioriteret, som følger:

Garantier til scenekunst er halveret og indstilles uden forudsætning om antal opførelser. Ansøgninger til andre kulturelle formål er prioriteret således, at en ansøgning indstilles til en halveret garanti, på lige fod med ansøgningerne under scenekunst og en ansøgning indstilles ud fra Fondens restbeløb.

 

8 ansøgninger indstilles til støtte og 2 til afslag. Der er indstillet 38.500 kr. til scenekunst og 13.500 kr. til andre kulturelle formål.

 

En uddybende beskrivelse af ansøgningerne og forvaltningens forslag til tilskud ligger på KFU-portalen (Puljeindstillinger i venstre side).

 

Økonomi

Budget 2007 incl. moms                                             1.992.400 kr.

Returmidler                                                                        51.994 kr.

Bevilget til scenekunst                                                 1.026.863 kr.

Bevilget til arrangementer i udlandet                               135.000 kr.

Bevilget til andre kulturelle formål                                  327.585 kr.

Reserveret til præmiering                                                                    120.000 kr.

Bevilget på KFU 18. 1. 07 (Natfilmfestivalen)            250.000 kr.

Overført til Lokalkulturpuljen                                       132.573 kr.

Indstillet på mødet                                                            52.000 kr.

Til rest                                                                                   373 kr.

 

Videre proces

Garantierne udbetales, når forvaltningen har godkendt regnskabet.

 

Bilag

Ingen

 

 

                      Carsten Haurum

                                                         /Merete Evers Dewilde

 


 

Til top