Mødedato: 04.09.2019, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning om støtte til CPH ALT 2020

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til et forslag om, at en ansøgning om at overføre et tilskud på 200.000 kr. bevilliget i 2018 til ALT_Cph 2019, til ALT_Cph 2020, sendes i høring i Rådet for Visuel Kunst.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget sender ansøgningen om ændring af ALT_CPH fra årlig kunstmesse til biennale til høring i Rådet for Visuel Kunst.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. august 2019:

Sagen blev udsat af tidsmæssige grunde.

Problemstilling

Der henvises til ansøgning (bilag 1 & 2).

Løsning

ALT_Cph har, som led i et strategiarbejde for 2018/2019, besluttet at ændre den årlige alternative kunstmesse ALT_Cph til en biennale. Årsagen er, ifølge festivalen, at man ønsker en bedre kulturel bæredygtighed i planlægning, fundraising og afvikling, samt højne niveauet og øge den internationale udveksling.

Festivalen vil derfor ikke blive afholdt i 2019.

ALT_Cph har i 2018 fået bevilliget 200.000 kr. af festivalpuljen til afholdelse af festival i 2019. Da festivalen ikke afholdes i 2019, skal midlerne bevilliget til festival i 2019 tilbagebetales.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2019 i forbindelse med udmøntning af Festivalpuljen for 2020 at tildele et tilskud på 200.000 kr. til ALT_Cph i 2020.

Da der er tale om en væsentlig ændring fra årlig tilbagevendende alternativ kunstmesse til biennale på et højere niveau med større international profil, foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at ansøgningen sendes til høring i Rådet for Visuel Kunst.

Økonomi

 Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at sende ansøgningen i høring i Rådet for Visuel Kunst, vender forvaltningen tilbage med en fornyet indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget, som indeholder Rådet for Visuel Kunsts anbefalinger.

 

Mette Touborg

                                       /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. september 2019:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Til top