Mødedato: 04.09.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning fra Christianshavns Idræts Klub (CIK)

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Christianshavns Idræts Klub (CIK) om tilskud til udvidelse af badefaciliteter.  

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen fra Christianshavns Idræts Klub (CIK), da der ikke er afsat midler hertil på budgettet.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. august 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.

Problemstilling

Christianshavns Idræts Klub har genindsendt deres ansøgning fra Klubhuspuljen 2014 om udvidelse af badefaciliteter og søger tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets frie midler.

Der er ikke afsat midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget til formålet. 

Løsning

Foreningen ønsker at flytte vaskemaskiner og tørretumblere fra omklædningsrummet og istandsætte lokalet. Formålet med at udvide badefaciliteterne i stuen er, at give foreningen mulighed for at udnytte stuefaciliteterne i tillæg til de eksisterende omklædningsrum. Udvidelsen vil give mulighed for kønsadskilt bad og omklædning for foreningens brugere. I forbindelse med ombygningen ser foreningen også mulighed for en renovering af lokalet. 

                                                                ***
Foreningens ansøgning til Klubhuspuljen opfyldte ikke to af kriterierne for at søge pulje: Krav om minimumsbeløb på 250.000 kr, hvor foreningen søgte 100.000 kr, og et krav om egenfinansiering på minimum 10%, hvor foreningens egenfinansiering i ansøgningen var 0%. Christianshavns Idræts Klubs ansøgning levede derfor ikke op til ansøgningskritierne og kom ikke i betragtning til Klubhuspuljen.

Da der ikke er afsat midler til projektet på Kultur- og Fritidsudvalgets budget, indstilles ansøgningen til afslag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.




Carsten Haurum 



                                    /Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. september 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget opfordrer foreningen til at søge klubhuspuljen på ny inkl. en egenfinansiering.

Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegav endvidere, at udvalget vil foretage en nærmere vurdering af kriterierne for Klubhuspuljen. 

Til top