Mødedato: 04.06.2015, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Ny skøjtehal i Ørestad – det videre arbejde
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til det videre arbejde vedrørende dels den fremtidige drift af skøjtehallen, dels det kommende samarbejde med Royal Arena og Sport Event Danmark om afvikling af store idrætsevents.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender
- at skøjtehallen i Ørestad åbner for isskøjteløb august 2016,
- at der arbejdes videre med en driftsmodel, hvor brugerne får mulighed for at varetage driften i skøjtehallen i Ørestad helt eller delvist,
- at samarbejdet med andre aktører om internationale idrætsevents fortsætter – og at der sker en koordination af aktiviteterne i skøjtehallen i Ørestad og begivenhederne i den nye multiarena.
Problemstilling
Skøjtehallen i Ørestad er under opførelse. Byggeprocessen er imidlertid udfordret af, at der også er igangværende byggerier på de omkringliggende arealer. Det påvirker ibrugtagningstidspunktet.
Der skal tages stilling til den fremadrettede drift. Det gælder både ansvaret for den daglige drift og muligheden for arrangementer i tilknytning til større idrætsevents i den kommende multiarena.

Løsning
Den store byggeaktivitet i Ørestad betyder, at byggeriet af skøjtehallen er tidsmæssigt udfordret. Det skyldes vanskeligheder med at komme frem og tilbage fra byggepladsen. Der skal tages gensidigt hensyn og koordineres på tværs af de enkelte byggerier. Oprindeligt var planen, at skøjtehallen skulle være klar til ibrugtagning primo april 2016. Nu udskydes dette tidspunkt med en måned.
Skøjtesæsonen slutter imidlertid normalt i april måned, og Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer derfor, at åbningen af hallen bør udskydes, så hallen først åbner august 2016 med henblik på skøjtesæson 2016/2017.
I samarbejde med lokale interessenter - herunder særligt ishockeyklubben Copenhagen Lions - arbejdes der på at få midlertidige aktiviteter i hallen i sommeren 2016. Det kan f.eks. være rulleskøjteløb, leg og forskellige andre lokalt forankrede aktiviteter.
Den fremtidige drift
Skøjtehallen skal bruges til både ishockey, kunstskøjteløb og offentligt skøjteløb. Kultur- og Fritidsudvalget har støttet opstarten af foreningen Copenhagen Lions. Foreningen ønsker en videre dialog med Kultur- og Fritidsforvaltningen om, at de kan drive hallen. En sådan model kan understøtte aktivitet i hallen og en tværgående synergi med andre kultur- og idrætsaktiviteter i en ny bydel. I det videre arbejde skal det imidlertid sikres, at der i den fremtidige drift af hallen tages de nødvendige hensyn til, at de aktiviteter, hallen skal rumme, er forskellige, og at der skal sikres de nødvendige gensidige hensyn og koordination af aktiviteterne.
Samarbejdet om store events
Ved store arrangementer i multiarenaen i Ørestad (som f.eks. ishockey VM i 2018) kan det blive nødvendigt at se faciliteterne i området som en helhed. Det betyder, at der skal være mulighed for, at skøjtehallen kan stilles til rådighed for arrangøren af begivenheder i multiarenaen. De nærmere vilkår for brug af skøjtehallen aftales mellem Københavns Kommune og arrangøren af eventen og vil som udgangspunkt være på linje med idrætsrelateret anvendelse af øvrige sportshaller, der er ejet af Københavns Kommune. Dette vil understøtte ambitionen om, at Københavns Kommune skal danne rammen om flere store begivenheder, der passer ind i byens profil.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen fortsætte dialogen med Copenhagen Lions om den fremadrettede driftsmodel. En evt. aftale vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget.
Herudover vil der blive arbejdet videre med en koordination af begivenheder på tværs af den nye skøjtehal og begivenheder i multiarenaen. Samarbejdet heromkring vil ske i dialog med Sport Event Denmark og Royal Arena.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. juni 2015:
Indstillingen blev godkendt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vender tilbage til udvalget for så vidt angår de sparede driftsudgifter grundet den senere åbning.