Forslag til bemyndigelser fra Kultur- og Fritidsudvalget til forvaltningen på ejendomsområdet samt nedsættelse af Tvistløsningsudvalget
Forslag til bemyndigelser fra Kultur- og Fritidsudvalget til forvaltningen på ejendomsområdet samt nedsættelse af Tvistløsningsudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 4. maj 2006
Fraværende
17. Forslag til bemyndigelser fra Kultur- og Fritidsudvalget til forvaltningen på ejendomsområdet samt nedsættelse af Tvistløsningsudvalget
(KFU 203/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at afgive udtalelser til Borgerrepræsentationen ("§ 15-erklæringer") i ukomplicerede anlægssager
at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder, at Kultur- og Fritidsforvaltningen anmoder samtlige forvaltninger om at udpege en repræsentant til Tvistløsningsudvalget, herunder anmoder Økonomiforvaltningen om at udpege formanden for Tvistløsningsudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. maj 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Kultur- og Fritidsudvalget har siden 1. januar 2006 varetaget rollen som kommunens ejendomsudvalg. Ud over f.eks. den årlige prioritering af vedligeholdelsesbudgettet og senest Masterplanen for centraladministrationen, behandler Kultur- og Fritidsudvalget mange anlægssager (konkret: afgiver udtalelse til Borgerrepræsentationen). I disse – ofte ukomplicerede – sager skal anlægsbevillingen overføres fra pågældende stående udvalg til Kultur- og Fritidsudvalget. Ved ukomplicerede sager forstås sager, hvor projektets overførelse anbefales uden bemærkninger. I forhold til sådanne ukomplicerede sager foreslås, at det fremover er forvaltningen, der afgiver udtalelserne til Borgerrepræsentationen.
Endvidere skal der nedsættes et internt konfliktløsningsorgan for så vidt angår eventuel uenighed ved forståelsen af de interne lejekontrakter mellem fagforvaltningerne og Københavns Ejendomme (Tvistløsningsudvalg).