Høring om styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet (Udsat 200406 - KFU 174/2006) Bilag tidligere udsendt
Høring om styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet (Udsat 200406 - KFU 174/2006) Bilag tidligere udsendt
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 4. maj 2006
Fraværende
Sager til beslutning
3. Høring om styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet (Udsat 200406 - KFU 174/2006) Bilag tidligere udsendt
(KFU 218/2006)
INDSTILLING
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsud
Kultur-
og Fritidsud
Ud
RESUME
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
og Økonomiforvaltningen foreslår, at forslagene og finansieringen indgår i
budgetforhandlingerne for 2007.
Kultur- og Fritidsudvalget svarer, at det er
positivt at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker at fremme
integrationen af etniske minoriteter i de folkeoplysende foreninger. Kultur- og
Fritidsudvalget er således enigt i, at de folkeoplysende foreninger i en
integrationsmæssig sammenhæng kan udgøre rammerne for et positivt og lystbetonet
møde mellem mennesker på tværs af etniske, sociale, kulturelle og religiøse
forskelle. Dog mener udvalget ikke, det er de mest virkningsfulde metoder, der
er valgt.
Udvalget kan derfor ikke tilslutte sig, at
forslagene indgår i budgetforhandlingerne for 2007, og vil i stedet anbefale at
ønsket om yderligere integration på foreningsområdet sikres ved at udvide
Projektrådgivningens indsatser, der de sidste fire år har vist sig både
virkningsfulde og bæredygtige. Derudover kan der med fordel sættes fokus på at
skaffe flere klublokaler til foreningerne.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen har behandlet forslag til to tiltag, der skal fremme
etniske minoriteters deltagelse i idræts- og foreningslivet.
Forslagene er sendt i høring – i forbindelse
med høringen af integrationspolitikken.
Økonomiforvaltningen
og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til fremtidige tiltag
Forslag 1: Gennemførelse af bred informationskampagne om muligheder for
deltagelse i det folkeoplysende foreningsliv
Det foreslås, at der i budgetår
2007 gennemføres en bred informationskampagne om mulighederne for deltagelse i
det folkeoplysende foreningsliv - herunder både idrætsorganisationer,
foreninger og aftenskoler - i Københavns Kommune.
Det foreslås, at den samlede
udgift på 300.000 kr. indgår i budgetforhandlingerne for budgetår 2007.
Forslag 2: Forsøgsordning med tilbud om gratis valgfrit medlemskab af en
folkeoplysende forening i Københavns Kommune på op til i alt 750 kr. pr. barn
til alle børn med bopæl i en af de to bydele Ydre Nørrebro og Bispebjerg
Ordningen skal gennemføres som en
3-årig forsøgsordning. Alle børn i de to bydele Ydre Nørrebro og Bispebjerg
modtager på deres 10 års fødselsdag tilbud om et engangsbeløb på op til 750 kr.
til betaling af kontingent/medlemskab af en folkeoplysende forening i kommunen.
Ydre Nørrebro og Bispebjerg er
valgt som forsøgsbydele, idet de udover at være de bydele med henholdsvis flest
og tredjeflest personer med anden etnisk baggrund end dansk, tillige er de
bydele med den laveste grad (45 %) af idrætsdeltagelse blandt bydelens 5. og 9.
klasses elever.
Den samlede udgift på 550.000 kr.
i hvert af årene 2007-2009 foreslås at indgå i budgetforhandlingen for 2007.
Generelle
bemærkninger
Kultur- og Fritidsudvalget finder det
positivt, at Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen ønsker at fremme integrationen af etniske minoriteter
i de folkeoplysende foreninger. Udvalget er således enigt i, at de
folkeoplysende foreninger i en integrationsmæssig sammenhæng kan udgøre
rammerne for et positivt og lystbetonet møde mellem mennesker på tværs af
etniske, sociale, kulturelle og religiøse forskelle. Dog mener udvalget ikke,
det er de mest virkningsfulde metoder, der er valgt.
Udvalget vil derfor gøre opmærksom på de gode
erfaringer Kultur- og Fritidsforvaltningen har gjort sig på netop dette område
igennem de sidste 4 år.
Her tænkes på Projektrådgivningen, som via
økonomisk støtte til foreninger (Brobygningspuljen),
rådgivning/konsulentbistand, opsøgende arbejde, foreningsguidning og
samarbejdsprojekter med foreningslivet og andre relevante aktører har skabt
mange resultater på området. Dette underbygges bl.a. af Projektrådgivningens
årlige resultatmålinger (se årsrapporter på www.kk.dk/projektraadgivningen)
samt af "Evaluering af Projektrådgivningen" (Udarbejdet af Center for Forskning
i Idræt, Sundhed og Civilsamfund i august 2005) og Rambølls rapport
"Systematisk evaluering på integrationsområdet" fra januar 2005.
Projektrådgivningens erfaringer viser, at
integration på foreningsområdet i høj grad sikres gennem opsøgende arbejde o
g
personlig kontakt, da mange etniske minoriteter mangler viden om og kendskab
til foreningslivet, dets traditioner, værdier og uskrevne regler. Derudover er
det også Projektrådgivningens erfaring, at foreningerne – som i høj grad
fokuserer på aktiviteterne og som drives af frivillige kræfter – har brug for
rådgivning, støtte og opbakning til at kunne løfte en integrationsopgave (jf.
"Evaluering af Projektrådgivningen").
De to forslag fokuserer
udelukkende på at øge antallet af foreningsmedlemmer med anden etnisk baggrund
end dansk, og forholder sig således ikke til om foreningerne ressourcemæssigt
og facilitetsmæssigt er gearet til integrationsarbejdet og til at tage imod og
fastholde de evt. nye medlemmer. I de valgte områder er der generelt mangel på lokaler til aktiviteter,
men også i høj grad klublokaler, hvor det sociale samvær efter aktiviteten kan foregå.
Endvidere savnes der klare og
målbare succeskriterier for begge forslag.
Udvalget
vil ikke udelukke, at forslagene kan lede til flere etniske minoritetsmedlemmer,
men det er udvalgets opfattelse, at man med informationskampagnen og forsøget
med et års gratis medlemskab har valgt nogle metoder, hvis virkning der må
sættes spørgsmålstegn ved. Udvalget kan derfor ikke tilslutte sig, at
forslagene indgår i budgetforhandlingerne for 2007, og vil i stedet anbefale at
ønsket om yderligere integration på foreningsområdet sikres ved at udvide
Projektrådgivningens indsatser, som igennem de sidste fire år har vist sig både
virkningsfulde og bæredygtige.
Bemærkninger
til forslaget om en bred informationskampagne
-
Det
er Projektrådgivningens erfaring, at virkningen af skriftligt (oversat)
informationsmateriale, hjemmesider, annoncer, oplæg og foredrag kan være
begrænset, såfremt det ikke kombineres med opsøgende arbejde og tilbud om
individuel rådgivning og evt. foreningsguidning. Dette er ressourcekrævende
arbejde, som ikke er medregnet i forslaget.
Bemærkninger
til forslaget om et års gratis medlemskab i en folkeoplysende forening til børn
på Ydre Nørrebro og Bispebjerg
- Det fremgår ikke af indstillingen, hvor
mange børn der potentielt kan tage imod tilbuddet om et års gratis medlemskab,
men såfremt de 1,65 mill. kr. kun er afsat til kontingentstøtte, må der regnes
med ca. 700 børn pr. år. Ydre Nørrebro og Bispebjerg er facilitetssvage
områder, og kommunen har p.t. vanskeligt ved at efterkomme foreningernes
lokale- og facilitetsbehov i disse områder. Det gælder lokaler til aktiviteter,
men også i høj grad klublokaler, hvor det sociale samvær efter aktiviteten
foregår. En del foreninger har bl.a. af denne grund ventelister. Derudover vil
flere medlemmer – og evt. oprettelse af nye hold – skabe et behov for nye
frivillige.
-
Der
er efterhånden gjort mange forsøg på at rekruttere etniske minoriteter til foreningslivet
via gratis medlemskab i kortere eller længere perioder. Fælles for dem er, at
overgangen fra gratis medlemskab til fuldt medlemskab er problemfyldt og afføder
et stort frafald. Projektrådgivningens erfaring er, at midlertidigt gratis medlemskab
ikke skaber grobund for bæredygtige resultater på sigt. Dette underbygges bl.a.
af Institut for Idræts undersøgelse fra 2005 "Integration og det frivillige foreningsliv.
En undersøgelse af barrierer og løsninger i relation til foreningsdeltagelse
hos unge med anden etnisk baggrund". Undersøgelsen viser bl.a., at mange af de
interviewede foreninger, organisationer og kommuner, har dårlige erfaringer med
nedsat eller eftergivet kontingent i en periode.
-
Det
står i indstillingen, at der senest medio juni 2006 skal laves forslag, der
sikrer forankring af de 10-årige støttemodtageres fremtidige deltagelse i
foreningslivet. Det undrer, at disse tiltag ikke er beskrevet, da det netop er
her forsøgsordningen skal stå sin prøve – dvs. om det lykkes at fastholde de
etniske minoritetsbørn som foreningsmedlemmer, når gratisperioden ophører.
-
Økonomi
bliver ofte fremhævet som en barriere for etniske minoriteters foreningsdeltagelse.
Erfaringerne i foreningerne er dog blandet. Nogle foreninger oplever særlige
problemer med kontingentbetaling blandt etniske minoriteter, mens andre
foreninger oplever, at etniske minoriteter og etniske danskere er lige gode
eller dårlige betalere. I ovennævnte undersøgelse konkluderes følgende: Alt i alt kan undersøgelsen ikke
dokumentere, at kontingentbetaling er et stort problem i relation til integrationspotentialet
i det frivillige foreningsliv (Institut for Idræt 2005:49), jf. bilag 3.
Projektrådgivningens erfaring er, at kontingent meget sjældent afholder etniske
minoriteter fra foreningsdeltagelse, såfremt kontingentets funktion forklares
og såfremt lysten og motivationen er til stede. Skulle økonomi for nogle udgøre
en barriere i sig selv, vil denne barriere efter al sandsynlighed også gøre sig
gældende efter et års gratis medlemskab.
-
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og
Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Økonomiforvaltningen
og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen foreslår at, at den samlede udgift på 850.000 kr. i budgetår 2007, 550.000
kr. i budgetår 2008 og 550.000 kr. i budgetår 2009 indgår i
budgetforhandlingerne for budgetår 2007.
Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen foreslår endvidere, at
udgiften i 2007-2009 i videst mulig omfang søges dækket af statslige puljemidler
under Integrationsministeriet - herunder specielt puljer, som er oprettet med
henblik på at støtte den frivillige integrationsindsats (www.inm.dk).
HØRING
Forslagene er sendt i høring i de stående udvalg og
Integrationsrådet i forbindelse med høringen af Integrationspolitikken.
BILAG
1. Fællesindstilling til
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget, "Styrket
integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet".
2. Beslutningsprotokol fra Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets møde d. 23. marts 2006.
3. Uddrag fra undersøgelsen "Integration og det
frivillige foreningsliv" (Institut for Idræt, 2005).
Carsten
Haurum
/