Mødedato: 04.05.2006, kl. 13:00

Anlægsbevilling til afsluttende byggearbejder ved Sortedamskolen

Se alle bilag

Anlægsbevilling til afsluttende byggearbejder ved Sortedamskolen

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. maj 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Anlægsbevilling til afsluttende byggearbejder ved Sortedamskolen

(KFU 225/2006)

 

INDSTILLING

Børne- og  Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en anlægsbevilling på 12,6 mio. kr. til den afsluttende etape af udbygningen på Sortedamskolen, som omfatter indskolingshus til børnehaveklasser til og med 3. klasse samt KKFO med 84 pladser. Der kan anvises dækning for udgiften i  2006 på  5,2  mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling for  2006, konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler

 

at     forslaget efter procedure for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger pr. 1. januar 2006 sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget, inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2006

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"På baggrund af de foreliggende oplysninger har Kultur- og Fritidsudvalget ingen bemærkninger til Børne- og Ungdomsudvalgets indstilling om Anlægsbevilling til afsluttende byggearbejder ved Sortedamskolen.

Der søges en anlægsbevilling på 12,6 mio. kr. til den afsluttende etape af udbygningen på Sortedamskolen, som omfatter indskolingshus til børnehaveklasser til og med 3. klasse samt KKFO med 84 pladser. Udgiften fordeler sig med 5,2 mio. kr. i 2006 og 7,4 mio. kr. i 2007. Af den samlede bevilling overføres 11,65 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, konto 3.01.3.

Der henvises i øvrigt til de forudsætninger og bemærkninger der fremgår af indstillingen og de vedlagte bilag, herunder det administrative høringssvar Københavns Ejendomme tidligere har afgivet til sagen."

 

 

RESUME

Udbygningen af Sortedamskolen til en 3-sporet skole inkl. KKFO er nu så langt, at der søges anlægsbevilling til de sidste og afsluttende byggearbejder.

 

Den sidste etape indeholder ombygning af ejendommen i Ryesgade 101, som er på 3.130 m2. Bygningen indrettes til et indskolingshus til brug for KKFO, 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse.  Ved ombygningen udvides den nuværende midlertidige KKFO med 66 pladser til en permanent KKFO med 84 pladser. Derudover indrettes faglokaler, pædagogisk værksted, sundhedslokaler m.v. i bygningen.

 

Der søges om en anlægsbevilling på 12,6 mio. kr. Ombygningen af Ryesgades 101 forventes afsluttet i sommeren 2007. Af den samlede bevilling  på 12,6 mio. kr. overføres 11,65 mio. kr. til Københavns Ejendomme.  

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I 1999 blev der lavet en helhedsplan for en udvidelse af skolen fra 1 til 2 spor. Planen blev senere revideret med en udvidelse fra 2 til 3 spor inkl. KKFO.  Udvidelsen af skolen er sket ved ombygning af skolens hovedbygning og en naboejendom og ved overtagelse af den tidligere Ryesgades Skole. Skolen ombygges i 3 etaper.

 

Den sidste etape vedrører ombygning af ejendommen i Ryesgade 101 til et indskolingshus med KKFO. Ved ombygningen gøres den nuværende midlertidige KKFO permanent og udvides samtidig med  18 pladser til i alt  84 pladser.     

 

Indskolingshuset vil efter ombygningen indeholde børnehaveklasser, 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse, personalelokaler, administration, natur- og tekniklokale, billedkunstlokale, pædagogisk center, indskolingværksted, skolebod, læge- og sundhedsplejerskelokale, tale-hørepædagog- og psykologlokale, specialcenter samt en integreret KKFO med plads til i alt 84 børn. Endvidere inddrages del af uudnyttet loftsrum til etablering af en modtageklasse eller lignende.

 

Renoveringen af skolegården er udført i sommeren 2005. Det resterende forareal renoveres først, når ombygningen af Ryesgade 101 er udført.

 

Der søges om en anlægsbevilling til de afsluttende byggearbejder på 12,6 mio. kr.

 

Den samlede godkendte anlægsramme til helhedsplanprojektet for Sortedamskolen er på 46,1 mio. kr. Som følge af RIA´s lukning har det været nødvendigt at afholde et ekstra EU-udbud og efterfølgende er der i projektet indarbejdet en skolebod. Udgifterne til ekstra EU-udbud og skolebod er ikke indeholdt i den samlede anlægsramme. På den baggrund forhøjes den samlede anlægsramme med 0,5 mio. kr. til 46,6 mio. kr.

 

Projektet

Rådgivende ingeniører og arkitekter (RIA) har udarbejdet helhedsplanen for Sortedamskolen samt udført de første to etaper (hovedbygningen) og etape 2 (nabobygningen). Da RIA blev nedlagt blev der afholdt EU-udbud på rådgiverydelsen og hs/Arkitekter fik tildelt opgaven med den afsluttende etape. De nye rådgivere overtog RIA´s projektforslag og har tilpasset det i samarbejde med skolens byggeudvalg.

 

Det samlede bruttoareal for Ryesgade 101 er ca. 3.130 m2. Ryesgade 101 ombygges til indskolingshus med integreret KKFO. I kælderetagen indrettes natur/tekniklokale med tilhørende værksted, depot, garderobe for KKFO, personalegarderobe m.m.

 

I stueplan indrettes 3 basislokaler, nye toiletter, personalelokale og administration. På 1. sal indrettes 3 børnehaveklasser, som står i forbindelse med KKFO´en, herunder tekøkkener samt nye toiletter og grupperum. 

 

På 2. sal indrettes 3 basislokaler, indskolingsværksted, grupperum og nye toiletter. På 3. sal indrettes 3 basislokaler, pædagogisk center, fælles køkken/ophold for skole og KKFO samt nye toiletter.

 

I tagetagen indrettes billedkunst, specialcenter, lokaler til tale-hørepædagog og psykolog, læge og sundhedsplejerske samt nyt lokale til modtageklasse eller lignende.

 

Den eksisterende gymnastiksal i skolegården som blandt andet anvendes til samlingssted for skolen, har et gammelt omklædningslokale, der nu indrettes til skolebod. I den oprindelige helhedsplan indgik der ikke skolebod i Ryesgade 101, men efter ønske fra skolen etableres der skolebod i denne bygning. Endvidere fremføres edb-kabling til salen fra hovedbygningen, Ryesgade 101. 

 

Skolen har endvidere haft ønske om henholdsvis at få udført udvendig solafskærmning på facaden mod Ryesgade samt støjdæmpning af salen ved nye lofter. Solafskærmningen og nye lofter i salen indgår ikke økonomisk i projektet, men er medtaget som ekstra udbud i projekteringen. Skolen og forvaltningen vil  efterfølgende afklare, om der er råd hertil.                             

 

Ved udførelsen af projektforslaget med ny rådgiver har byggeudvalget haft ønsker om etablering af et specialcenter/sprogcenter samt ændret på den i projektforslaget fra RIA foreslåede vandrette forbindelse mellem de 2 hovedtrapper. I stedet ønskede byggeudvalget en vandret forbindelse imellem basislokalerne indbyrdes. Begge ønsker er indarbejdet i det tilpassede projektforslag, ligesom der som nævnt er indpasset en  skolebod.

 

Det tilpassede projektforslag afholdes inden for helhedsplanens samlede budget. Byggeudvalget er indstillet på at foretage besparelser, hvis de ønskede ændringer ikke kan afholdes inden for budgettet.

 

Tidsplan

Ombygningen forventes igangsat i sommeren 2006 og afsluttet i sommeren 2007. Ombygningen udføres i 2 faser, hvor den ene lodrette halvdel af bygningen udføres som 1. fase med efterfølgende ombytning og udførelse af den anden halvdel som 2. fase. Under ombygningen forbliver KKFO, børnehaveklasser og 1. klasse i Ryesgade 101, mens 2. og 3. klasse flyttes over på selve Sortedamskolen.

 

Udførelsen er forsinket et par måneder i forhold til rammetidsplanen, idet byggetilladelsen har taget længere end oprindeligt forventet. Ombygningen skulle være igangsat februar 2006, men igangsættes først i sommeren 2006. Skolen har taget dette til efterretning.

 

 

Øko nomi 

Samtlige beløb er opgjort i indeks 107,3 år 2006.

 

Det samlede helhedsplanbudget for udbygningen af  Sortedamskolen er på 46,6 mio. kr. inklusiv en forhøjelse på 0,5 mio. kr. 

 

Der er til de forudgående etaper søgt et samlet beløb på  34,0 mio. kr. 

 

Der søges nu om en anlægsbevilling til de afsluttende byggearbejder ved Sortedamskolen  på 12,6 mio. kr. Udgiften fordeler sig med 5,2 mio. kr. i 2006 og 7,4 mio. kr. i 2007.

 

Der kan anvises dækning for udgiften i 2006 på  konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for  2006.

 

Der kan anvises dækning for udgiften i  2007 inden for den samlede anlægsramme i 2007.

 

Af den samlede bevilling på 12,6 mio. kr. overføres 11,65 mio. kr. til Københavns Ejendomme inklusive 1,5 % af det samlede administrationsbidrag på 2,2 %.

 

Miljøvurdering

Projektet er omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Miljøvurderingen tager udgangspunkt i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinier for bygge- og anlægsarbejder beskrevet i "Miljø i byggeri og anlæg" vedtaget af BR den 23. februar 2006. Heri beskrives en række minimumskrav og anbefalinger på miljøområdet.

 

Minimumskrav

Der anvendes ikke miljørigtig projektering ved dette projekt, da der ikke blev stillet krav herom ved projektets igangsættelse. Kontrakten om projektering blev således indgået, før de aktuelle retningslinier blev tiltrådt. Byggetilladelsen er ligeledes givet efter retningsliner før årsskiftet 2006, hvilket betyder, at materiale- og konstruktionsvalg følger daværende myndighedskrav.

 

En væsentlig miljøkonsekvens vedrørende ombygningen knytter sig til energiforbruget ved den fremtidige drift af byggeriet. Ved de berørte ombygninger er der lagt vægt på, at energi- og ressourceforbruget ved bygningsanlægget minimeres, herunder begrænsning af vandforbruget ved etablering af vandbesparende toiletter i de nye toiletkerner og ved isætning af lavenergiglas i de nye vinduer i tagetagen samt at bruge lavenergienheder i forbindelse med etablering af skoleboden.

Dette vil give en positiv effekt i forhold til de eksisterende energimæssige forhold.

 

Anbefalinger

Ingen af anbefalingerne i "Miljø i byggeri og anlæg" er fulgt i det aktuelle projekt.        

 

 

Høring

Projektet, der er udarbejdet af Københavns Ejendomme (KEjd), er forelagt KEjd til udtalelse. Vedlagte høringssvar fra KEjd giver ikke anledning til bemærkninger.

 

Efter procedure for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger pr. 1. januar 2006 skal indstillingen sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

 

 

BILAG  VEDLAGT

·        Bilag 1:  Udtalelse fra Københavns Ejendomme

·        Bilag 2:     Referenceark om Sortedamskolen

·        Bilag 3:     Tegningsmateriale om Sortedamskolen

 

 

                                                   Peter Rasmussen   

                                                                                           Knud Langberg                                                                                              

 

 


 

Til top