Ansøgning fra Husets Børnefilmklub om tilskud i 2000
Ansøgning fra Husets Børnefilmklub om tilskud i 2000
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 4. maj 2000
13. Ansøgning fra Husets Børnefilmklub om tilskud i 2000
(KFU 183/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger Husets Børnefilmklub et tilskud på 25.000 kr. i 2000
at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og Unge projekter).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. maj 2000
Et flertal (H. Thustrup Hansen, Karin Storgaard, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Günter, Kaja Jacobsen, Jens Kjær Christensen, A. Benhaddou) stemte for indstillingen.
Et mindretal (Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte imod indstillingen.
Indstillingen blev dermed tiltrådt.
Mona Heiberg anmodede forvaltningen om at gøre Husets Børnefilmklub opmærksom på, at det er muligt at søge Ungdomsborgerrepræsentationen om tilskud.
RESUME
Husets Børnefilmklub har ansøgt om 41.500 kr. i projektstøtte i 2000. Børnefilmklubben modtog i 1999 23.500 kr. fra Børn og Unge midlerne med den begrundelse, at filmklubben er den eneste filmklub i kommunen, der til forskel fra diverse skolebiografordninger giver børnene mulighed for at se kvalitetsfilm sammen med deres forældre i weekenderne. Børnefilmklubben forventer et uændret aktivitetsniveau i forhold til 1999.