Forslag til budget 2001. Udsat sag.
Forslag til budget 2001. Udsat sag.
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 4. maj 2000
4. Forslag til budget 2001. Udsat sag.
(KFU 177/2000)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte forslag til budget 2001 og videresender det til Økonomiudvalget.
Udvalget drøftede forvaltningens orientering om forhandlingerne med haveforeningerne som indledning til dette punkt.
Udvalget besluttede at behandle elementerne i forslaget til budget 2001 efter følgende temaer:
- Besparelser
- Udvidelser
- Omflytninger
- Takstbilag
- Ønskeliste
- Besparelser
Udvalget besluttede i forhold til de i budgetforslaget optrykte forslag følgende:
Administration 0,908 mill. kr.
Forvaltningen blev bemyndiget til at udmønte besparelsen på følgende områder: Sekretariat, Personale, Økonomi, FOS, Kulturudvikling og Ejendomsdrift).
Kulturudvikling:
Besparelser ved budgetreduktioner:
- Gavludsmykninger: 0,160 mill. kr.
Besparelser ved reduktion af tilskud:
- Køge Bugt Strandpark
og Bellevue Standpark: 0,035 mill. kr.
Besparelser ved undladelse af prisfremskrivning:
- Grønlændernes Hus: 0,027 mill. kr.
- Kunstforeningen Gl. Strand: 0,035 mill. kr.
- Grønnegårdsteatret: 0,025 mill. kr.
- KIT: 0,035 mill. kr.
Besparelser ved fjernelse af tilskud:
- Hässelby Slot: 0,525 mill. kr.
Udvalget gør Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen opmærksom på, at tilskuddet er fjernet, jf. tidligere beslutning i Borgerrepræsentationen.
- Art Genda 2000: 0,252 mill. kr.
- De Døves Kirke: 0,032 mill. kr.
H. Thustrup Hansen stillede forslag om, at tilskuddet til Ungdomsborgerrepræsentationen på 0,425 mill. kr. fjernes.
Et mindretal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte for forslaget.
Et flertal (Mona Heiberg, Karin Storgaard, Finn Rudaizky, Kaja Jacobsen, Martin Günter og Jens Kjær Christensen) stemte imod forslaget.
Forslaget blev dermed ikke vedtaget.
Biblioteker:
- Reduktion af personalenormeringer i KIK: 0,349 mill. kr.
- EU-udbud af materialeindkøb: 0,135 mill. kr.
- Merindtægt ved inkasso: 0,700 mill. kr.
- Yderligere besparelse på driften: 0,500 mill. kr.
FOS:
- Øget betaling fra andre kommuner: 0,500 mill. kr.
- Øget anvendelse af KUC´s medborgerhuse
i stedet for private lejemål: 0,547 mill. kr.
- Afgrænsning af tilskudsberettigede folkeoplysnings-
virksomhed på hovedområde 2: 1,000 mill. kr.
Mona Heiberg tog forbehold for besparelser på folkeoplysningsområdet, der er betinget af lovgivning, som endnu ikke er vedtaget.
KUC:
- Gennemgang af KUC´s drift samt yderligere justering
af priserne på KUC´s forskellige indtægtskilder: 0,656 mill. kr.
Københavns Idrætsanlæg:
- Adskillelse af brugergrupper i svømmehallerne: 0,450 mill. kr.
Udvalget opfordrede Københavns Idrætsanlæg til at afklare besparelsesforslaget med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Ejendomsdrift:
- Jordkontoret, Ejendomsskatter: 1,564 mill. kr.
- Jordkontoret, vedligeholdelse: 2,723 mill. kr.
- Telefonirabat: 0,500 mill. kr.
- Telefoniservice: 0,200 mill. kr.
Udvalget havde med ovenstående truffet beslutning om besparelser på i alt 11,858 mill. kr., hvoraf de 8,158 mill. kr. anvendes til indhentning af udmeldte effektiviseringsbidrag og de 3,7 mill. kr. anvendes til budgetudvidelser.
- Udvidelser
- Omflytninger
- Takstbilag
- Ønskeliste
Udvalget besluttede at optage følgende i forslaget til budget 2001:
Tilskud til Teatret Røde Kro: 0,800 mill. kr.
Merudgifter til flytning af Bibliotek: 1,300 mill. kr.
Mindreudgifter ved entrébetaling på museer: 0,700 mill. kr.
Ekstra midler til kulturprojekter: 0,900 mill. kr.
Mona Heiberg stillede forslag om, at der af midlerne til kulturprojekter afsættes 0,1 mill. kr. til Copenhagen Summer Festival og 0,3 mill. kr. til Rockarrangementer.
Udvalget tiltrådte dette forslag.
Forvaltningens forslag om, at Musikudvalgets midler ekskl. honorarstøtte på 0,482 mill. kr. overflyttes til Københavns Kulturfond, blev sat til afstemning.
Et flertal (Kaja Jacobsen, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen og Leslie Arentoft) stemte for forslaget.
Et mindretal (Mona Heiberg, Karin Storgaard og Finn Rudaizky) stemte imod forslaget.
Udvalget besluttede dermed, at midlerne fra Musikudvalget overføres til Københavns Kulturfond.
H. Thustrup Hansen stillede forslag om, at afsnittet, som omhandler Københavns Debatforum under tabel 4.2 Ændringer i budgetrammen for Kultur og Fritid, udgår.
Et flertal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Martin Günter, Kaja Jacobsen, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Mona Heiberg, Finn Rudaizky og Karin Storgaard) stemte imod forslaget.
Udvalget besluttede dermed, at afsnittet skal udgå, hvorved der ikke sker omflytning af midler.
Udvalget tiltrådte forslaget til takstbilag.
Udvalget udsatte denne del af vedtagelsen af forslaget til budget 2001 til mødet den 4. maj 2000.
Jens Kjær Christensen, Martin Günter og Kaja Jacobsen tog forbehold for budgettet i sin helhed, idet de ikke er enige i en generel 2 procents nedskæring.
Med ovenstående beslutninger blev udvalgets forslag til budget 2001 vedtaget bortset fra udvalgets ønsker til yderligere budgetudvidelser. Denne del blev udsat til behandling på udvalgets møde den 4. maj 2000.
RESUME
På baggrund af Økonomiudvalgets indkaldelse af budgetbidrag og Kultur- og Fritidsudvalgets tiltrædelse af indstilling KFU45/2000 om budgetforslag 2001 har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et budgetforslag indeholdende sparekrav, ønsker til budgetudvidelser og interne budgetomfordelinger.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget har tiltrådt, at Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde et budgetbidrag for 2001 indenfor en samlet nettodrifts- og anlægsramme på 528,9495 mio. kr.
På baggrund af Økonomiudvalgets indkaldelse af forslag til budget 2001 behandlede Kultur- og Fritidsudvalget den 3. februar 2000 en indstilling om dels en bemyndigelse til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at udarbejde et forslag til budget 2001, dels en godkendelse af fordelingsnøgle for indhentningen af det sparekrav, der er pålagt Kultur- og Fritidsudvalget.
Udvalget tiltrådte indstillingen med den ændring, at Kultur- og Fritidsudvalget indtil videre beslutter at anvende bruttoudgifterne på tilskudsområderne og lønsum på de øvrige områder som fordelingsnøgle.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har herefter til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. marts 2000 udarbejdet et oplæg til udmøntningen af sparekrav, ønsker til budgetudvidelser og interne omfordelinger.
Budgetforslaget indeholder Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til, hvordan udvalget kan indhente sparekravet på 8,158 mio. kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningens katalog til udvidelser af Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme er inddelt efter følgende 8 temaer: Udefrakommende udgifter, Idrætspolitisk redegørelse, Idrætsanlæg i øvrigt, Vedligeholdelse og renovering, Biblioteker, Museer, Folkeoplysning og Øvrige. Der er forslag til budgetudvidelser for 763 mio. kr.
HØRING
Der er ikke foretaget høring
BILAG
Tidligere udsendt:
- Mappe med bilag til udvalgets budgetforslag 2001 (tidligere udsendt til mødet den 30. marts 2000) – herunder:
- Forslag til indhentning af sparekravet (faneblad 1)
- Ønsker til budgetudvidelser (faneblad 3)
- Budgetomflytninger inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme (faneblad 4)
Vedlagt:
- Ny indholdsfortegnelse og faneblade til mappe med bilag til udvalgets budgetforslag 2001
- Notat om overførsel af husleje
(side 52A - indsættes under faneblad 4 i ovennævnte mappe)
- Oversigter over Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme
(erstatter de nuværende sider 53-55 – indsættes under faneblad 5 i ovennævnte mappe)
- Budgetforslag 2001 med tekstbemærkninger
(siderne 75-105- indsættes under faneblad 8 i ovennævnte mappe)
- Budgetforslag 2001 – takstbilag
(siderne 106-109 - indsættes under faneblad 9 i ovennævnte mappe)
- Besvarelse af spørgsmål til budget 2001 stillet af udvalget
(siderne 110-127 – indsættes under faneblad 10 i ovennævnte mappe)
Ida Munk
/Mikael Keller-Hansen