Mødedato: 04.05.2000, kl. 15:00

Ansøgning fra Husets Børnefilmklub om tilskud i 2000

Ansøgning fra Husets Børnefilmklub om tilskud i 2000

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. maj 2000

 

13. Ansøgning fra Husets Børnefilmklub om tilskud i 2000

(KFU 183/2000)

INDSTILLING

Kultur- og fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger Husets Børnefilmklub et tilskud på 25.000 kr. i 2000

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og Unge projekter).

 

RESUME

Husets Børnefilmklub har ansøgt om 41.500 kr. i projektstøtte i 2000. Børnefilmklubben modtog i 1999 23.500 kr. fra Børn og Unge midlerne med den begrundelse, at filmklubben er den eneste filmklub i kommunen, der til forskel fra diverse skolebiografordninger giver børnene mulighed for at se kvalitetsfilm sammen med deres forældre i weekenderne. Børnefilmklubben forventer et uændret aktivitetsniveau i forhold til 1999.

 

SAGSBESKRIVELSE

Husets Børnefilmklub har den 13. februar 2000 ansøgt om 41.500 kr. i projektstøtte i 2000. Endvidere har Husets Børnefilmklub indsendt en aktivitetsplan og et budget for de forestående aktiviteter i 2000 samt et årsregnskab for 1999.

Det fremsendte budget viser et underskud på 41.500 kr. for 2000 ved samme aktivitetsniveau som i 1999. Regnskabet for 1999 viser et underskud på 11.459 kr. I 1999 fik Husets Børnefilmklub et tilskud fra Børn og Unge midlerne på 23.500 kr. med den begrundelse, "at Filmklubben er den eneste filmklub for børn i kommunen, der til forskel fra diverse skolebiografordninger giver børn mulighed for at se kvalitetsfilm sammen med deres forældre i weekenderne.

Forvaltningen indstiller, at der ydes et tilskud på 25.000 kr. til Husets Børnefilmklub med den begrundelse, at filmklubben er et led i kommunens samlede tilbud af kvalitetskultur for børn og unge og et enestående tilbud for kommunens børn og deres forældre.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og Unge projekter).

3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og Unge projekter)
Budget ekskl. moms 900.000 kr.
Budget inkl. moms 965.000 kr.
Hidtil disponeret 824.000 kr.
Denne indstilling 25.000 kr.
Til rest 116.000 kr.

BILAG

1. Ansøgning af 13. februar 2000 fra Husets Børnefilmklub

2. Budget 2000 fra Husets Børnefilmklub

3. Årsregnskab 1999 fra Husets Børnefilmklub

4. Aktivitetsplan for 2000 for Husets Børnefilmklub

 

Ida Munk

/Mikael Keller-Hansen

 

 

 

Til top