Mødedato: 04.05.2000, kl. 15:00

Udførelse af portræt af tidligere borgmester Bente Frost

Udførelse af portræt af tidligere borgmester Bente Frost

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. maj 2000

 

10. Udførelse af portræt af tidligere borgmester Bente Frost

(KFU 182/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et honorar på 85.000 kr. til kunstneren Peter Carlsens udførelse af portræt af tidligere borgmester Bente Frost

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond).

 

RESUME

Det er kutyme, at afgåede borgmestre portrætteres til ophængning i magistratssalen samt at Københavns Kulturfond afholder udgifterne til portrætter af de borgmestre, der virkede under magistratsstyret.

 

SAGSBESKRIVELSE

I december 1997 forhørte daværende borgmester Jens Johansen sig mundtligt hos Bente Frost om, hvilken kunstner hun kunne tænke sig at foreslå til portrætopgaven. Siden da har forskellige kunstnere været bragt i forslag, men har måttet opgives enten fordi der var ventetid på portrættering i op til flere år eller fordi honorarkravet var for højt.

Bente Frost har nu telefonisk meddelt, at hun ønsker, at kunstneren Peter Carlsen udfører portrættet.

Peter Carlsens honorarkrav er 85.000 kr., og portrættet kan påbegyndes, så snart kontrakt på opgaven foreligger.

På den baggrund foreslås det, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 85.000 kr. til formålet, hvorefter Kultur- og Fritidsforvaltningen udfærdiger kontrakt på arbejdet med Peter Carlsen.

 

ØKONOMI

Der anvises dækning på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond)

Budget: 2.320.000 kr.

Disponeret: 1.517.467 kr.

Indstillet: 85.000 kr.

Til rest: 717.553 kr.

BILAG

Ingen

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

 

Til top