Med afsæt i Kultur- og Fritidspolitikken 2016-19 skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til, hvordan foreningerne i København kan udvikles og understøttes.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til overordnede indsatsområder i arbejdet med foreningerne i København.

Problemstilling

Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019 rummer en vision om et stærkt københavnsk foreningsliv, der fungerer som en af de samlende kræfter i udviklingen af tilbud og muligheder. Denne indstilling er forvaltningens bud på elleve indsatsområder, der omhandler, hvordan kommunen bedst kan understøtte foreningerne, så de tilpasses tidens behov og storbyens særlige karakter og kan vedblive med at spille en central rolle i byens kultur- og fritidsliv og i den demokratiske dannelse af københavnerne.

Løsning

Denne indstilling tager udgangspunkt i udviklingen af de folkeoplysende foreninger generelt i København.  Med Kultur- og Fritidsforvaltningens seneste omorganisering har de lokale kultur- og idrætsenheder nu muligheden for at udvikle og styrke de lokale foreninger i samarbejde med Fritid KBH. Desuden er der kommet et øget fokus på idrætsforeningerne ved etableringen af Idrætsenheden under Fritid KBH, som har ansvaret for den tværgående og strategiske udvikling på idrætsområdet.

Nedenfor oplistes Kultur- og Fritidsforvaltningens bud på, hvordan de københavnske foreninger kan styrkes gennem elleve overordnede indsatsområder. Tiltagene i indstillingen skal ses som et supplement til eksisterende indsatser og tiltag på foreningsområdet, som ligger i Fritid KBH (Folkeoplysning 2020, nem adgang til faciliteter, mindre administration mm.) og i de nye lokale kultur- og idrætsenheder. Se bilag 1 for en uddybning af eksisterende indsatser.

Det fælles ståsted er, at arbejdet skal tage udgangspunkt i foreningernes egne behov og ønsker med respekt for kulturen og idrættens egenværdi og den forskellighed, der findes i foreningslivet. Fokus er ligeledes på at støtte de foreninger, som arbejder for at fastholde og inddrage børn og unge i selve aktiviteten, men også i høj grad i forhold til de sociale og demokratiske aspekter af foreningslivet. Samtidig skal de foreninger, der vil bidrage lidt mere end normalt i forhold til f.eks. sundhed og sociale problemstillinger, bakkes op.

Målet er, at foreningerne får tiltrukket flere ressourcer (frivillige, faciliteter, økonomi mv.), og at disse ressourcer bruges optimalt. Derved bliver foreningerne også i stand til at inkludere flere medlemmer, så den samlede foreningsdeltagelse i København øges.

Den 11. februar 2016 afholdt forvaltningen et stormøde, hvortil alle københavnske folkeoplysende foreninger var inviteret. Der deltog 45 foreningsrepræsentanter. På mødet fremkom mange ideer og inputs. Nogle af dem er indarbejdet i nedenstående forslag, andre arbejder forvaltningen videre med i det daglige arbejde. En generel pointe, som gik igen under langt de fleste emner, var foreningernes efterspørgsel efter mere tværgående samarbejde. Dette samarbejde kan tage mange former såsom videndeling, netværksmøder, kurser, foreningsfællesskaber, partnerskaber mellem flere foreninger og kommunen mv., men fælles for dem alle er, at det ikke sker af sig selv. Det kræver, at forvaltningen afsætter ressourcer til at understøtte det tværgående samarbejde, hvilket bl.a. kunne være en opgave for de lokale kultur- og idrætsenheder.

Folkeoplysningsudvalget har behandlet denne indstilling den 23. februar 2016. Resultatet af Folkeoplysningsudvalgets drøftelser eftersendes.

Forvaltningen har følgende forslag til indsatsområder:

1. Styrke foreningernes ledere/trænere/frivillige, så de bliver bedre til at løfte foreningernes opgaver, fx via kurser, rådgivningsforløb mv.
2. Lette administrationen og gøre procedurer vedr. tilskud, booking mv. nemmere for foreningerne.
3. Optimere brugerdriften og klæde foreningerne på til at håndtere fx selvbetjent åbningstid.
4. Bedre facilitetsudnyttelse, bl.a. ved at forbedre de systemer, som sikrer, at faciliteterne bruges optimalt.
5. Nye og alternative faciliteter, der indtænker facilitetsfællesskaber, brugerdrevne faciliteter og faciliteter, der imødekommer de semiorganiserede brugere.
6. Gebyrmodel, der tilgodeser ”den hele forening”, men kræver øgede gebyrer for aktiviteter for personer over 25 år. Modellen gør det muligt at sikre flere facilitetstider til foreninger i prime time og dermed styrke børne- og ungdomsarbejdet.
7. Fokus på samværet i foreningerne ved at sikre gode rammer, så især børn og unge får glæde af de sociale aspekter ved foreningslivet.
8. Foreningen som lokalt samlingssted som skaber tilhørsforhold i storbyen og fungerer som forankringspunkt for lokalt samarbejde med bl.a. den offentlige sektor, det boligsociale felt mv., ved f.eks. at sikre en lokalt forankret understøttende konsulentfunktion overfor foreningerne.
9. Samarbejde med folkeskolen, så de foreninger, der gerne vil, systematisk understøttes i at etablere og udvikle skolesamarbejde.
10. Et rummeligt foreningsliv, der sikrer, at foreningerne formår at lave sociale og sundshedsmæssige indsatser, hvis de ønsker dette.
11. Koble store kultur- og idrætsevents med det lokale foreningsliv, så disse events får en blivende effekt og er med til at styrke de lokale foreninger.

Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatsområder samt fakta om foreningslivet i København og afsatte midler på området.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning udarbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen et nyt forslag til konkrete indsatser og budgetnotater frem mod Budget 2017.

 

 

Carsten Haurum

                                                                /Mads Kamp Hansen

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2016:

Indstillingen blev godkendt med de faldne bemærkninger.

Kultur- og Fritidsudvalget ønskede, at indstillingens indsatsområder med numrene 2, 3 og 4 prioriteres højest i forvaltningens fortsatte arbejde.