Mødedato: 04.03.2016, kl. 12:00
Mødested: Budgetseminar
Medlemsforslag om Smedestrædegrunden i Valby
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.
Indstilling
Jens Kjær Christensen har på vegne af Enhedslisten, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 4. marts 2016:
Det foreslås,
- at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter den mulige placering af bibliotek og teater på Smedestrædegrunden i Valby
Motivering
Med baggrund i de aktuelle bestræbelser på at undersøge finansieringsmuligheder for etablering af bibliotek og teater er det naturligt, at det politiske udvalg for området orienteres af forvaltningen og har mulighed for at kommentere på såvel etableringen som på de forskellige finansieringsmodeller med deraf afledte konsekvenser.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2016:
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede medlemsforslaget.