Kønsulighed på spillesteder

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges udredning af problemstillingen om kønsulighed i musiklivet og muligheder for initiativer

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

Problemstilling

På baggrund af et medlemsforslag besluttede Kultur- og Fritidsudvalget den 17. december 2015, at forvaltningen med inddragelse af relevante parter, herunder spillestederne, Statens Musikudvalg, Dansk Musikerforbund m.fl. skulle udrede problemstillingen om kønsulighed i musiklivet og muligheder for initiativer, med henblik på en drøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget på et kommende møde.

 

Løsning

En rapport fra 2011 om kønsbalancen i rytmisk musik viser en skæv fordeling af mænd og kvinder. 80 procent af musikerne er mænd, og derudover er kvinderne stærkt underrepræsenterede på musikalsk grundkursus, konservatorierne, blandt underviserne og i bestyrelserne m.m. Kvinderne vælger desuden hovedsaglig sang frem for instrumenter (jf. rapport fra Niras vedlagt som bilag 1).

Til brug for nedenstående udredning har forvaltningen desuden indhentet bemærkninger fra:

• de regionale spillesteder
• de største honorarstøttede spillesteder 
• Bente Dahl, formand for Projektstøtteudvalget for Musik (Statens Musikudvalg)
• Sara Linell, Direktør i Dansk Musikerforbund
• Olga Witte, musiketnolog, pianist og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium
• Astrid Dynesen, producer på dokumentaren "En køn balance" om problematikken

Niras-rapporten fra 2011 slår fast, at der er få kvindelige musikere på det rytmiske område. De adspurgte henviser i overensstemmelse med dette til, at indsatsen bør rettes mod, at få flere piger og kvinder til at vælge en karriere inden for rytmisk musik, hvis balancen skal ændres. Spillestederne understreger i den forbindelse, at artisterne udelukkende vælges på baggrund af kunstnerisk kvalitet uden skelen til køn. Udfordringen er derfor, at antallet af kvindelige musikere er væsentligt lavere end antallet af mandlige musikere, og der er således ikke tale om, at spillestederne fravælger kvindelige kunstnere. Det er derfor også de adspurgtes vurdering, at  kvoter ikke vil afhjælpe problemet.

Den skæve fordeling betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale i, at så relativt få piger og kvinder skaber musik og spiller på instrumenter.  Uligheden omkring køn og musik begynder tidligt, og der skal derfor sættes ind både i hjemmene, folkeskoler og musikskoler, hvis flere piger skal vælge at gå musikkens vej. Den overordnede tilbagemelding fra de adspurgte er derfor også, at det kræver en langsigtet og målrettet indsats for at få flere kvinder på scenen.

Det er desuden interessant, at der inden for klassisk musik er sket en positiv udvikling, så fordelingen i dag er næsten lige mellem mænd og kvinder. Christian Brorsen fra Jazzhus Montmartre peger på, at der inden for den klassiske musik er langt flere faste stillinger, der gør det lettere at forene musikerlivet med f.eks. et familieliv.

Resultaterne fra Niras-rapporten fra 2011 peger desuden i retning af, at der er behov for en nærmere kortlægning af problemstillingen.

Derfor har Projektstøtteudvalget for Musik besluttet at fokusere på problematikken. Udvalget har afholdt to debatmøder samt en større konference i løbet af 2015 med henblik på at få mere viden om området. Der findes derfor ikke klare anbefalinger på området på nuværende tidspunkt.

På baggrund af rapporten samt tilbagemeldingen fra de adspurgte (bilag 2) kan nævnes følgende problemstillinger og forslag til initiativer:

Understøttelse af og oplysning til pædagoger og undervisere

For at modvirke den skæve fordeling af mænd og kvinder på den rytmiske musikscene er det væsentligt, at pædagoger og lærere er bevidste om deres rolle i forhold til at gøre op med institutionaliserede normer omkring køn, da det kan være med til at hæmme både piger og drenges udviklingsmuligheder. Det gælder både i musikundervisningen i folkeskolen og på musikskolerne (se bemærkninger fra Beta-Amager Kulturpunkt, Spillestedet Stengade, Loppen, Dansk Musiker Forbund, Olga Witte og Astrid Dynesen i bilag 2).

 Kvindelige forbilleder

Kvindelige forbilleder fx i blandede orkestre kan være med til at motivere pigerne til at gå musikvejen. Det er i den forbindelse vigtigt, at kvinder ikke alene præsenteres som kvindelige forbilleder, da det vil være med til at understrege, at mænd opfattes som musikere, mens kvinder opfattes som kvindelige musikere (se bemærkninger fra Dansk Musiker Forbund og Olga Witte i bilag 2).

Flere musiklejre og musikinitiativer

Musiklejre og musikinitiativer kan også være med til at motivere pigerne til at gå musikvejen. Det kan både være i form af musiklejre udelukkende for piger, som fx Pop Pilot, Pigebeat og Jazzcamp, hvor der er plads til at være musiker på pigernes præmisser. Men det kan også være i form af musiklejre, hvor piger og drenge spiller sammen. Musikalske relationer dannes ofte tidligt, og blandede musiklejre, hvor piger og drenge bliver vant til at spille sammen, vil derfor øge sandsynligheden for, at der dannes grupper på tværs af køn. Andre initiativer kunne være workshops som producerworkshops (se bemærkninger fra Beta-Amager Kulturpunkt, Dansk Musiker Forbund, Olga Witte og Astrid Dynesen i bilag 2).  

Øget kønsbevidsthed på spillestederne

Registrering af kønsfordelingen i spillestedernes bookinger kan være med til at øge bevidstheden om den skæve fordeling af køn på spillestederne. Jazzhouse, Global, Vega og Loppen arbejder allerede på en fælles løsning for kønsregistrering. Nogle spillesteder gør dog opmærksom på, at kønsregistrering vil betyde et ekstra administrativt pres for spillestederne (bilag 2).

Derudover kan spillestederne være med til at sætte fokus på problematikken ved at lave alternative tiltag f.eks. duokoncerter, hvor en mandlig og en kvindelig kunstner inviterer en kunstner af det modsatte køn. På den måde repræsenteres begge køn, og det er ikke kun de kvindelige kunstnere, der vælges på grund af deres køn (se bemærkninger fra Olga Witte i bilag 2).

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Carsten Haurum

 

                                            /Merete Evers Dewilde

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. februar 2016:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen og tog udredningen til efterretning.