Mødedato: 03.12.1998, kl. 15:00
5-11-98 Kultur- og Fritidsudvalget: Dagsorden

for møde nr. 27 torsdag den 5. november 1998 kl. 15.oo, Rådhuset, 1. sal vær. 83.
1. Godkendelse af dagsorden
2. Meddelelser
3. Frigørelse af midler til udviklingsprojekter i Københavns Kommunes Biblioteker (KF234/98)[#234]Bilag vedlagt.
4. Renovering af Øbro-hallen (KF222/98)[#222] Sagen eftersendes.
5. Midtvejsevaluering af Det regionale kulturforsøg i Københavns Kommune (KF224/98)[#224] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
6. Høring fra Bygge- og Teknikudvalget om Medborgerhuset Lindersvold (KF218/98)[#218] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
7. Drøftelse af madleverancer til Københavns Rådhus i forbindelse med Borgerrepræsentationens møder og repræsentative arrangementer (KF217/98)[#217] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
8. Evaluering af Sommerprogram 1998 samt forslag til Københavns Sommerprogram 1999 (KF211/98)[#211]. Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
9. Godkendelse af 1997-regnskab, 1999-budget og 1999-bidrag vedrørende Strandparken I/S samt delegation til Kultur- og Fritidsudvalget (KF225/98)[#225] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
10. Ansøgning fra Copenhagen Jazzfestival (KF226/98)[#226] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
11. Indførelse af rygeforbud i Borgerrepræsentationens restaurant (snapstinget) (KF227/98)[#227] Udsat sag.
12. Revision af folkeoplysningsloven (KF228/98)[#228] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
13. Udpegning af en repræsentant til Frivilligt Kontaktudvalg (KF229/98)[#229] Udsat sag. Bilag vedlagt og tidligere udsendt.
14. Uddeling af diverse legater (KF230/98)[#230] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
15. Ærespræmie til Copenhagen Veko Boks Cup (KF232/98)[#232] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
16. Redegørelse for Kultur- og Fritidsforvaltningens status, målsætninger og planer (KF233/98)[#233] Udsat sag. Bilag tidligere udsendt.
17. Ansøgninger til Bydelspuljen (KF235/98)[#235] Bilag vedlagt.
18. Ansøgning fra Kulturværkstedet Dagmar (KF236/98)[#236] Bilag vedlagt
19. Redegørelse for Københavns Kommunes Gavlkomité (KF237/98)[#237] Bilag vedlagt.
20. Meddelelse om kirkeligningen 1999 (KF238/98)[#238] Bilag vedlagt.
21. Drøftelse af sag vedrørende Kløvermarkens Tennisklub (KF239/98)[#239] Bilag vedlagt.
22. Eventuelt
1. Godkendelse af dagsorden
2. Meddelelser
3. KF234/98 Frigørelse af midler til udviklingsprojekter i Københavns Kommunes Biblioteker INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at frigøre 98.000 kr. i 1998 til udviklingsarbejde i Københavns Kommunes Biblioteker. Dækning anvises på Kultur- og Fritidsforvaltningens konto 3.50.1, Folkebiblioteker. RESUMÉ I forbindelse med de regionale kulturforsøg er der afsat 700.000 kr. årligt til udviklingsarbejder i de københavnske folkebiblioteker. Der resterer 98.000 kr. i 1998, og der ansøges nu om frigivelse af dette beløb. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forbindelse med statens forsøg med udlægning af kulturmidler til lokal administration er der afsat 700.000 kr. pr. år i 3 år ( 1997-1999) til de københavnske folkebibliotekers udviklingsarbejder. Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på sit møde den 11.06.1998 en indstilling om at bevilge 482.000 kr. til 4 projekter i Hovedbibliotekets regi samt at tildele de 4 forsøgsbydele hver 30.000 kr. til forsøg. Tilsammen blev der bevilget 602.000 kr. Der resterer således 98.000 kr. til fordeling i 1998. Der er indkommet 2 ansøgninger til den resterende pulje i 1998. 1. Ansøgning om støtte til en kampagne i forbindelse med retroinddatering af analysekartotekerne i Hovedbibliotekets afdeling for dansk og udenlandsk skønlitteratur samt litteraturvidenskab. Der ansøges om 60.000 kr. 2. Ansøgning om støtte til konkretisering af mulighederne for udvikling, produktion og markedsføring af en billedordbog på cd-rom. Der ansøges om 38.000 kr. Økonomi Der kan anvises dækning på Kultur- og Fritidsforvaltningens konto 3.50.1, Folkebiblioteker Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT - Ansøgning om støtte til en kampagne i forbindelse med retroinddatering af analysekartotekerne i Hovedbibliotekets afdeling for dansk og udenlandsk skønlitteratur samt litteraturvidenskab. - Ansøgning om støtte til konkretisering af mulighederne for udvikling, produktion og markedsføring af en billedordbog på cd-rom.
4. KF222/98 Renovering af Øbro-hallen Indstilling eftersendes.
5. KF224/98 (Udsat sag) Midtvejsevaluering af Det Regionale Kulturforsøg INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget godkender udkast til midtvejsevaluering af Det Regionale Kulturforsøg i Københavns Kommune. RESUMÉ Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et udkast til midtvejsevaluering af det regionale kulturforsøg i Københavns Kommune. Evalueringen konkluderer, at udlægningen af statens midler ikke har medført en væsentlig ændring af fordelingen imellem de forskellige støtteområder, men at det har medført en klarere ansvarsfordeling mellem staten og kommunen. For så vidt angår erfaringerne med Den Kulturelle Udviklingspulje konkluderes, at puljen har muliggjort gennemførelsen af en række større kulturelle projekter, som ikke har kunnet gennemføres ved kommunens almindelige kulturstøttemidler, men at det er for tidligt at afgøre, om den har bidraget til et permanent løft af udviklingen i det københavnske kulturliv. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I henhold til aftalen mellem staten og forsøgsregionerne om det regionale kulturforsøg skal forsøget evalueres af analysefirmaet Nellemann Konsulenterne. I den anledning skal Københavns Kommune i oktober 1998 indsende en midtvejsevaluering over forsøget. Herudover vil analysefirmaet gennemføre en række interviews med nøglepersoner i de enkelte forsøg, herunder borgmester H. Thustrup Hansen, lederne af de institutioner, der er omfattet af forsøget, samt repræsentanter for de rådgivende udvalg vedrørende udviklingspuljen. Konklusionerne i den samlede evalueringsrapport vil blive lagt til grund for udarbejdelsen af lovforslag om den fremtidige arbejdsdeling mellem amterne/kommunerne og staten. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Høring Der er ikke foretaget høring. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Udkast til midtvejsevaluering af Det Regionale Kulturforsøg i Københavns Kommune af 29. september 1998.
6. KF 218/98 (Udsat sag) Høring fra Bygge- og Teknikudvalget om Medborgerhuset Lindersvold. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte udkast til brev til Bygge- og Teknikudvalget RESUMÉ Bygge- og Teknikudvalget drøftede i et møde den 9. september 1998 en redegørelse vedrørende Medborgerhuset Lindersvolds dispensationsansøgning angående anvendelse af gårdareal. Kultur- og Fritidsudvalget er ved brev af den 25. september 1998 anmodet om en udtalelse i sagen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Medborgerhuset Lindersvold, der hører under KUC, har den 21. oktober 1997 ansøgt om tilladelse anvendelse af gårdarealet ved medborgerhuset til udeservering fra husets café. En sådan tilladelse forudsætter, at der gives dispensation for de servitutter, der er pålagt ejendommen. Servitutterne forbyder erhvervsanvendelse, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn er til ulempe for de omboende. Byggedirektoratet afslog på baggrund af indsigelser fra 9 personer, hvoraf 6 var naboer til ejendommen, den 8. april 1998 at imødekomme medborgerhusets ansøgning. Direktoratet lagde i afgørelsen særlig vægt på, at medborgerhuset ligger i et udpræget boligområde. Bygge- og Teknikudvalget drøftede i et møde den 9. september 1998 en redegørelse vedrørende Medborgerhuset Lindersvolds dispensationsansøgning, og Kultur- og Fritidsudvalget er ved brev af den 25. september 1998 anmodet om en udtalelse i sagen. Økonomi Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser Høring KUC oplyser, at man støtter medborgerhusets dispensationsansøgning. Københavns Politi har udtalt sig i vedlagte brev af den 28. september 1998 BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Udskrift af beslutningsprotokollen fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 26. august 1998 Brev af den 25. september 1998 fra Bygge- og Teknikforvaltningen med bilag Brev af den 28. september 1998 fra Københavns Politi Udkast til brev til Bygge- og Teknikudvalget
7. KF217/98 (Udsat sag) Drøftelse af madleverancerne til Københavns Rådhus i forbindelse med Borgerrepræsentationens møder og repræsentative arrangementer. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter madleverancerne til Rådhuset. SAGSBESKRIVELSE Sagen er sat på dagsordenen på begæring af Martin Günter. Efter udbud blev leverancerne af mad til Københavns Rådhus i forbindelse med Borgerrepræsentationens møder og repræsentative arrangementer pr. 1. november 1996 overdraget til Centralkøkkenet A/S. Borgerrepræsentationens daværende præsidie foretog i samråd med borgmesteren for Magistratens 6. Afdeling og Rådhus- og Ejendomsforvaltningen evalueringen af de fremkomne tilbud. Den indgåede aftale blev i første omgang indgået for en forholdsvis kort periode. Det fremgår således af kontrakten, at den uden varsel fra nogen af parterne bortfalder den 31. oktober 1998. Det fremgår endvidere af kontrakten, at der senest 3 måneder forud for kontraktens udløb skal optages forhandlinger parterne imellem om en eventuel forlængelse. Kultur- og Fritidsforvaltningen har indledt forhandlinger med Centralkøkkenet A/S, men har i forbindelse med forhandlingerne fundet det rigtigst at bede Borgerrepræsentationens medlemmer udtrykke deres opfattelse af leverancekvaliteten. Til belysning heraf er medlemmerne i forbindelse med Borgerrepræsentationens møde den 24. september 1998 blevet bedt om at udfylde et kortfattet spørgeskema. Høring Borgerrepræsentationens medlemmer er blevet anmodet om en tilkendegivelse i spørgsmålet. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Leverancekontrakt af 16. oktober 1996 med Centralkøkkenet A/S (Fortrolig).
8. KF211/98 (Udsat sag) Evaluering af Sommerprogram 1998 samt forslag til Københavns Sommerprogram 1999 INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at evalueringen af Københavns Sommerprogram 1998 tages til efterretning, at udvalget godkender, at der anvendes 1,3 mio. til Københavns Sommerprogram 1999 i overensstemmelse med nedenstående forslag , samt at der anvises dækning for 600.000 kr. på Konto 3.63.1 Musikarrangementer og for 700.000 kr. på Konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på møde den 1. oktober 1998: Udvalget tog evalueringen til efterretning. Udvalget besluttede, at Københavns Sommerprogram 1999 bl.a. skal indeholde et børneprogram bestående af familieteater, Sommerbio for Børn, børnefolder, lokalrådsarrangementer samt et workshoptilbud. Der anvendes 700.000 kr., og dækning for beløbet anvises på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver. Spørgsmålet om, hvorvidt Københavns Sommerprogram 1999 skal omfatte afholdelse af koncerter på Rådhuspladsen, blev udsat til et senere møde. RESUMÉ På baggrund af evalueringen af Københavns Sommerprogram 1998 foreslås det, at Københavns Sommerprogram 1999 kommer til at omfatte koncerter på Rådhuspladsen og et børneprogram bestående af familieteater, Sommerbio for Børn samt et workshoptilbud, hvor børn selv er aktive. Det foreslås endvidere, at dele af programmet udvikles i samarbejde med Malmø og Frederiksberg. SAGSBESKRIVELSE Københavns Sommerprogram 1998 bestod af fire dele: et program for børn, koncerter på Rådhuspladsen, lokalrådenes arrangementer samt presse og markedsføring Programmet for børn bestod af en gøglerkaravane, sommerbio for børn, udendørs familieteater og et luftskulpturprojekt. Vurderingen er, at både koncerterne på Rådhuspladsen, gøglerkaravanen for børn, sommerbio for børn og familieforestillingen Rici & co. var vægtige tilbud i sommerprogrammet. Børneprogrammet nåede med sin decentrale struktur helt ud i børnenes nærområder, og gøglerkaravanen bidrog desuden til etablering af samarbejde på tværs i den nye kultur- og fritidsforvaltning og med Malmø. Det samlede publikums- og deltagertal i Københavns Sommerprogram 1998 var ca. 55.000 personer. Budgettet udgjorde i alt 1,7 mio. kr. På pressesiden vurderes udgivelsen af en lokal børneprogramfolder og samarbejdet med KultuNaut en gentagelse værd. Derimod er det mere tvivlsomt, hvorvidt der er grundlag for at videreføre den fælles programudgivelse med Malmø og Frederiksberg. Folderen tiltrak ikke besøgende fra de andre kommuner til arrangementerne, hvad netop var formålet med den. På den baggrund foreslås det, at Københavns Sommerprogram 1999 omfatter koncerter på Rådhuspladsen og et børneprogram bestående af familieteater, Sommerbio for Børn samt et workshoptilbud i samarbejde med de bemandede legepladser og børnekulturhusene, hvor børn selv er aktive. Det foreslås endvidere, at det programmæssige vedrørende work-shoptilbuddet udvikles i samarbejde med Malmø og Frederiksberg. Også familieteateret kan med fordel arrangeres i samarbejde med Malmø og Frederiksberg. På pressesiden foreslås det, at der – som i 1998 – udgives en målrettet børneprogramfolder, der samler alle Københavns Kommunes tilbud til børn i juni, juli og august 1999. Derudover anbefales det – i lighed med 1998 - at indskrive arrangementerne i KultuNaut. Der er endvidere - i samarbejde med Øresundskomiteen - en fælles Øresundskalender på nettet under opbygning. Derudover anbefales det, at der i 1999 laves målrettet pressearbejde på de enkelte arrangementer. Det foreslås, at samarbejdet med Frederiksberg og Malmø om en fælles programfolder ikke fortsættes. Budgetforslag for Københavns Sommerprogram 1999: Børneworkshop: 135.000 kr. Sommerbio for Børn: 40.000 kr. Familieteater: 200.000 kr. Børnefolder: 25.000 kr. Koncerter på Rådhuspladsen 600.000 kr. Lokalrådenes arrangementer 300.000 kr. Budgetforslag i alt 1.300.000 kr. Økonomi Der kan anvises dækning for 600.000 kr. på Konto 3.63.1 Musikarrangementer og for 700.000 kr. på Konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver. Der er på budgetforslaget for 1999 afsat 600.000 kr. til Koncerter på Rådhuspladsen på konto 3.63.1 Musikarrangementer, 400.000 kr. til et børneprogram og 300.000 kr. til lokalrådsarrangementer på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver. Såfremt forslaget tiltrædes, vil samtlige afsatte midler til Københavns Sommerprogram 1999 være disponeret. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Evaluering af Københavns Sommerprogram 1998 Diverse fotos og pressemateriale.
9. KF225/98 (udsat sag) Godkendelse af 1997-regnskab, 1999-budget og 1999-bidrag vedrørende Strandparken I/S samt delegation til Kultur- og Fritidsudvalget. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at regnskabet for Strandparken I/S 1997 godkendes, at budgettet for Strandparken I/S 1999 godkendes med en fremskrivning af Københavns Kommunes bidrag på 2,2% i forhold til 1998 samt med en bemærkning til bestyrelsen om, at der bør tages skridt til etablering af en balanceret drift senest fra år 2000, at Københavns Kommunes bidrag til Strandparken i 1999 udgør 1,496 mill. kr. svarende til en fremskrivning på 2,2% at der anvises dækning for beløbet på konto 0.35.1 Strandparken, og at der meddeles delegation til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende fremtidige godkendelser af Strandparken I/S's årsregnskaber og drifts- og anlægsbudgetter, herunder godkendelse af bidragets størrelse. RESUMÉ De ordinære årsregnskaber og budgetter samt bidrag til Strandparken I/S skal i følge vedtægterne godkendes af de respektive kommunalbestyrelser/amtsråd. Kompetencen hertil foreslås delegeret til Kultur- og Fritidsudvalget. SAGSBESKRIVELSE Strandparken I/S er et interessentskab, hvis formål er, at vedligeholde og forestå driften af det inddæmmede areal fra Avedøre Holme i nord til Hundige Strand i syd. Arealet skal forblive udlagt til rekreativt område, tilgængeligt for offentligheden. Interessenterne er amter og kommuner i Hovedstadsområdet med Københavns Amt og Københavns Kommune som de største bidragydere. I følge vedtægternes § 8 skal årsregnskab og budgetter (herunder bidrag) godkendes af de respektive kommunalbestyrelser/amtsråd. Regnskabet for 1997 udviser et underskud på 1,3 mill. kr., der dækkes af Strandparkens betydelige kassebeholdning. Budgetforslaget for 1999 udviser et underskud på 0,25 mill. kr., der ligeledes foreslås dækket af kassebeholdningen. Budgettet er fremskrevet med 3% i forhold til 1998. Og Københavns Kommunes andel er på det grundlag fastsat til 1,505 mill. kr. På budgettet for 1998 har Københavns Kommune afsat 1,465 mill. kr. til Strandparken I/S. Med anvendelse af den kommunale prisfremskrivningsprocent på 2,2 fastsættes dette beløb til 1,496 mill. kr. i 1999. På den baggrund bør det meddeles Strandparken I/S, at budgettet for 1999 kun kan godkendes med en fremskrivningsprocent på 2,2 for så vidt angår bidraget fra Københavns Kommune. På længere sigt budgetteres driftsunderskuddet til ca. 1 mill. kr. årligt som følge af bortfald af lejeindtægter vedrørende udlejning af havnearealer. Endvidere trænger -i følge Strandparken I/S - bl.a. broer, sluser og skrænter til vedligeholdelse, hvilket vil medføre betydelige merudgifter. Disse udgifter er der ikke taget højde for i de fremtidige budgetter. På baggrund af 1997-regnskabet, 1999-budgettet og ovenstående foreslås det, at det meddeles bestyrelsen for Strandparken I/S, at der snarest bør tages skridt til etablering af en balanceret drift. Det forslås samtidig, at Borgerrepræsentationen meddeler delegation til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende fremtidige godkendelser af Strandparken I/S' s årsregnskaber og drifts- og anlægsbudgetter, herunder godkendelse af bidragets størrelse, jf. § 8, litra c. og d. i vedtægten for Strandparken I/S Økonomi Der anvises dækning for beløbet på konto 0.35.1 Strandparken. Høring Der er ikke foretaget høring. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Notat vedr. Strandparken I/S af 8. oktober 1998 1997-årsregnskab 1999-budgetforslag Vedtægter for Strandparken I/S
10. KF226/98 (udsat sag) Ansøgning fra Copenhagen Jazz Festival INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger Copenhagen Jazz Festival et ekstraordinært tilskud på 150.000 kr. i 1998, samt at der anvises dækning for beløbet på konto nr. 3.64.1 Storbykultur RESUMÉ Copenhagen Jazz Festival har ved brev af 8. oktober 1998 ansøgt om et ekstraordinært tilskud til dækning af festivalens underskud i 1998. Festivalen har i 1998 et underskud på 585.000 kr., hvilket fratrukket festivalens positive egenkapital betyder, at festivalen mangler 372.000 kr. til sikring af den fortsatte drift. SAGSBESKRIVELSE Copenhagen Jazz Festival arrangerer bl.a. den årlige sommerfestival med koncerter på byens torve og pladser. De offentlige tilskud til festivalen i 1998 udgør godt 2 mill. kr., og tilskudsydere er Københavns Kommune, Statens Musikråd, Kulturministeriet og Københavns Amt. Private sponsorer bidrager med 0,8 mill. kr. Copenhagen Jazz Festival har i 1998 modtaget 500.000 kr. i tilskud fra Københavns Kommune, samt 700.000 kr. til at arrangere koncerter på Rådhuspladsen som led i kommunens sommerprogram. Årets store underskud skyldes dels svigtende billetsalg ved Giant Jazz i Cirkusbygningen, dels sommerens dårlige vejr. Bestyrelsen vil rette henvendelse til festivalens hovedsponsor med henblik på forudbetaling af en del af næste års tilskud. Festivalen har ikke tidligere gennem sit 20-årige virke haft underskud, der har nødvendiggjort et yderligere tilskud. På den baggrund, og da der er tale om en helt ekstraordinær situation i år, indstilles det, at der bevilges 150.000 kr. til hjælp til dækning af underskuddet. Økonomi Beløbet på 150.000 kr. kan anvises på konto nr. 3.64.1 Storbykultur 3.64.1 Storbykultur Budget 98 1.700.000 kr. Disponeret 1.459.382 kr. Indstillet 150.000 kr. Til rest 90.618 kr. Høring Der er ikke foretaget høring BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Ansøgning af 8. oktober 1998 fra Copenhagen Jazz Festival Uddybende notat af 6. oktober 1998
11. KF227/98 (udsat sag) Indførelse af rygeforbud i Borgerrepræsentationens restaurant (snapstinget) INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen vedtager at indføre rygeforbud i Borgerrepræsentationens restaurant (snapstinget). RESUMÉ Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 11. juni 1998 et forslag om indførelse af rygeforbud i Borgerrepræsentationens restaurant og samtidig indretning af rygefaciliteter for restaurantens personale til Kultur- og Fritidsudvalget. Der er ikke lokalemæssige faciliteter til indretning af særlige rygefaciliteter, hvorfor personalet må henvises til rygning på søjlegangen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På Borgerrepræsentationens møde den 11. juni 1998 havde Bo Asmus Kjeldgaard, Kaja Jacobsen, Martin Günter, Jens Johansen, Helen Hedemann, Marlene Krogh og Charlotte Wieth-Klitgaard, F, stillet følgende forslag til beslutning i sag nr. 291/98: "Der indføres rygeforbud i Borgerrepræsentationens restaurant (snapstinget). Der indrettes samtidig rygefaciliteter for restaurationens personale." Sagen blev henvist til Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift har undersøgt sagen. Der er ikke lokalemæssig kapacitet til at indrette rygefaciliteter for restaurantens personale, hverken i tilknytning til snapstinget eller på etagen i øvrigt. Restaurantens personale kan henvises til rygeophold på søjlegangen. Der ses ikke at være miljømæssige hindringer for en sådan ordning. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT Ingen
12. KF228/98 (udsat sag) Revision af folkeoplysningsloven INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter proceduren for varetagelse af kommunens synspunkter i forbindelse med den igangværende revision af folkeoplysningsloven, at Kultur- og Fritidsudvalget på den baggrund indbyder Folkeoplysningsudvalget og Frederiksberg Kommune til skriftligt at fremsætte yderligere ønsker og forslag til en revideret folkeoplysningslov. at Kultur- og Fritidsudvalget derefter behandler det indkomne materiale fra Folkeoplysningsudvalget med henblik på fastlæggelse af Københavns Kommunes ønsker og forslag til en revideret folkeoplysningslov, samt at den af Folkeoplysningsudvalget nedsatte følgegruppe fortsat orienteres ved fremsendelse af mødemateriale, ligesom følgegruppen fortsat kan fremsende synspunkter til kommunens repræsentant i ministeriets arbejdsgruppe. RESUMÉ Der skal i folketingsåret 1999-2000 fremsættes forslag til revision af folkeoplysningsloven. Undervisningsministeren har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for brugere og det kommunale system. Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter proceduren for varetagelse af kommunens synspunkter i forbindelse med lovrevisionen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det fremgår af folkeoplysningsloven, at der i folketingsåret 1999-2000 skal fremsættes forslag til revision af folkeoplysningsloven. På den baggrund har undervisningsministeren nedsat en arbejdsgruppe, hvis sammensætning og kommissorium fremgår af vedlagte bilag. Ministeren har ønsket gruppen sammensat sådan, at den repræsenterer dels brugerinteresser i form af personer fra de af ministeren indbudte brugerorganisationer, dels kommunale interesser i form af personer fra det kommunale system. Københavns og Frederiksberg Kommuner har i fællesskab udpeget en embedsmand fra Københavns Kommune til arbejdsgruppen. Det er i øvrigt ministerens ønske, at der er størst mulig åbenhed omkring arbejdet. Der afholdes derfor deputationsdage, der vil blive indbudt til en arbejdskonference, og arbejdet i gruppen kan løbende følges på internettet, hvor der også er oprettet en debatside, hvor alle kan deltage. Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune har nedsat en følgegruppe bestående af to repræsentanter fra Hovedområde 1, to repræsentanter fra Hovedområde 2, en repræsentant fra handicapområdet, to repræsentanter fra Kultur- og Fritidsudvalget og tre repræsentanter fra Folkeoplysningssekretariatet. Følgegruppen skal følge arbejdet i ministeriets arbejdsgruppe og så vidt muligt inddrages i revisionsarbejdet. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) - Sammensætning af og kommissorium for arbejdsgruppen om formålet med, indholdsmæssig definition eller afgrænsning af lov om støtte til folkeoplysning - Forslag til brev til Folkeoplysningsudvalget og Frederiksberg Kommune - Referat af Folkeoplysningsudvalgets debat om lovrevision - Notat af 14.10.98
13. KF229/98 (udsat sag) Udpegning af en repræsentant til Frivilligt Kontaktudvalg INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget udpeger en repræsentant til Frivilligt Kontaktudvalg RESUMÉ Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 24. september 1998 etableringen af et kontaktudvalg for frivilligt socialt arbejde i København. I henhold til § 4 i vedtægten for kontaktudvalget skal Kultur- og Fritidsudvalget udpege et medlem til kontaktudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i brev af 7. oktober 1998 anmodet om, at repræsentanten udpeges inden den 1. november 1998. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På baggrund af en høring fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde den 6. august 1998, at man ikke havde bemærkninger til et forslag om etablering af et kontaktudvalg for frivilligt socialt arbejde i København på 28 medlemmer, hvoraf et medlem vælges af Kultur- og Fritidsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen vedlægges. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser Høring Der er ikke foretaget høring BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Brev af 7. oktober 1998 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Vedtægt for Frivilligt Kontaktudvalg i Københavns Kommune Udskrift af beslutningsprotokollen for mødet den 6. august 1998 vedr. KF 165/98 Brev af 28. oktober 1998 fra borgmester Winnie Larsen-Jensen til gruppeformændene (Nyt bilag)
14. KF230/98 (udsat sag) Uddeling af diverse legater INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at der sker uddeling fra "Det Nissenske Kapelgods", "Casper Benzons legat" og "Det Caroline Benzon-Lous'ske Legat" i overensstemmelse med det indstillede, samt at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til fremover at foretage uddelinger fra ovennævnte legater i henhold til de fastsatte retningslinier med efterfølgende orientering af udvalget. RESUMÉ Fra "Det Nissenske Kapelgods" uddeles 2/3 af udbyttet til enlige mødre i København i henhold til de fastsatte retningslinier (se bilag). "Casper Benzons Legat" uddeles til slægtninge af legatstifteren i henhold til de fastsatte retningslinier (se bilag). "Det Caroline Benzon-Lous'ske Legat" uddeles til slægtninge af legatstifteren i henhold til de fastsatte retningslinier (se bilag). SAGSBESKRIVELSE "Det Nissenske Kapelgods" uddeles som beskrevet i det følgende: Der er indkommet 26 ansøgninger fra enlige mødre i København. Alle ansøgninger kan tages i betragtning, idet indstillingerne følger de fastsatte retningslinier. Det indstilles, at der uddeles 1.000 kr. til hver ansøger, og at beløbene udbetales primo november d.å. De 2/3 af udbyttet fra "Det Nissenske Kapelgods", som er forbeholdt enlige mødre i København, uddeles 2 - 3 gange årligt efter gennemgang af indkomne ansøgninger. "Casper Benzons Legat" uddeles som beskrevet i det følgende: Der er indkommet 3 ansøgninger fra slægtninge af legatstifteren, hvoraf 2 kan tages i betragtning, idet indstillingerne følger de fastsatte retningslinier. Det indstilles, at der uddeles 2 x 2.000 kr. til hver ansøger. Beløbene udbetales primo november d.å og primo november 1999. Der gives afslag til 1 ansøger (for høj skattepligtig årsindtægt). Udbyttet fra "Casper Benzons Legat" uddeles ca. 2 gange årligt efter gennemgang af indkomne ansøgninger. "Det Caroline Benzon-Lous'ske Legat" uddeles som beskrevet i det følgende: Der er indkommet 1 ansøgning fra slægtning af legatstifteren, som ikke kan tages i betragtning. Indstillingen følger de fastsatte retningslinier (se bilag). Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen (for høj skattepligtig årsindtægt). Udbyttet fra "Det Caroline Benzon-Lous'ske Legat" uddeles ca. 2 gange årligt efter gennemgang af indkomne ansøgninger. Det indstilles endvidere, at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at foretage uddelinger fra ovennævnte legater i henhold til de fastsatte retningslinier og med efterfølgende orientering af udvalget. Bemyndigelsen foreslås af praktiske grunde, idet der ikke er tale om afgørelser af politisk eller principiel karakter. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Retningslinier for uddeling af ovennævnte legater.
15. KF232/98 (udsat sag) Ærespræmie til Copenhagen Veko Box Cup INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Københavns kommune udsætter en ærespræmie i Copenhagen Veko Boks Cup (tidl. Copenhagen Box Cup), der afvikles i dagene 26. - 29. november 1998, samt at udgiften hertil afholdes på konto 6.51 Tilskud. RESUMÈ Arrangørerne af Copenhagen Veko Boks Cup har i lighed med tidligere år ansøgt om en sølvpokal fra Københavns Kommune. SAGSBESKRIVELSE Københavns kommune har i en lang årrække udsat en ærespræmie i form af en sølvpokal til den bedste bokser i turneringen. Arrangørerne har i skrivelse af 6. oktober 1998 på ny ansøgt om Københavns kommunes ærespræmie til dette års turnering, der afvikles i DGI-byen i dagene 26.- 29. november 1998. Udgiften til ærespræmien i 1997 beløb sig til kr. 3.380,00. Økonomi Der kan anvises dækning på konto 6.51 Tilskud Høring Der har ikke været foretaget høringer. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Ansøgning af 6. oktober 1998 fra Copenhagen Veko Box Cup.
16. KF233/98 (udsat sag) Redegørelse for Kultur- og Fritidsforvaltningens status, målsætninger og planer. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter redegørelsen for Kultur- og Fritidsforvaltningens status, målsætninger og planer samt tager redegørelsen til efterretning. RESUMÉ Redegørelsen for Kultur- og Fritidsforvaltningens status, målsætninger og planer omfatter en beskrivelse af indholdet i de mange enkeltopgaver, Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager. Beskrivelsen danner forudsætning for formuleringen af målsætninger og planer for de enkelte områder. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Redegørelsen indeholder planer og målsætninger for arbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen i de kommende år og tager udgangspunkt i de planer og målsætninger, der allerede foreligger for de forskellige forvaltningsdele, Kultur- og Fritidsforvaltningen består af. Det er hensigten, at der via information om målsætningerne til politikere og medarbejdere etableres en fælles bevidsthed om forvaltningens arbejde og dens betydning i kommunen som helhed og dermed for borgeren. For at skabe en enhedsforvaltning skal der ske en udvikling i arbejdspladskulturen, det vil sige i den udøvede personalepolitik, kvalitetskriterier for arbejdet, økonomiske procedurer, IT-politik og informationspolitik Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Høring Redegørelsen har været forelagt HSU den 22. september 1998, hvor man tog den til efterretning. BILAG VEDLAGT (tidligere udsendt) Redegørelse af oktober 1998 for Kultur- og Fritidsforvaltningens status, målsætninger
17. KF235/98 Ansøgninger til Bydelspuljen INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at udvalget meddeler tilskud og afslag i overensstemmelse med det indstillede SAGSBESKRIVELSE 1. Ansøgning af 21. september 1998 fra Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med bl.a. skoler og biblioteker om 80.000 kr. til forfatter- og konsulenthonorarer i forbindelse med udgivelsen af 4 guider til København under titlen "den flerkulturelle by" Bøgerne vil fungere som guider til følgende bydele: Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amager. Indstilling: 5.000 kr. til hver af bydelene Vesterbro og Amager. Afslag til Nørrebro og Østerbro. Bydelspuljemidler er udlagt til Indre Nørrebro og Indre Østerbro, der også er ansøgt om midler. Der er tillige indsendt ansøgning til Kulturudviklingspuljen. Bøgernes tema vil kunne bidrage til et bedre indblik i den mangfoldige kultur, der gennem årene er opstået i brokvartererne på baggrund af tilflyttere med anden etnisk oprindelse end dansk. 2. Ansøgning af 18. september 1998 fra Vanløse bibliotek i samarbejde med Vanløse Forsamlingshus om 35.000 kr. til gennemførelse af 8 "Litteraturarrangementer" i Vanløse Forsamlingshus i perioden primo november 1998 – ultimo marts 1999. (1996: 5.208 kr. til "Images og Africa") Indstilling: 8 x 1.000 kr. Et godt kulturelt initiativ i en mindre aktivitetsrig bydel. Projektet kan tillige medvirke til, at synliggøre mindre kendte forfattere, herunder børne- og ungdomsforfattere. 3. Ansøgning af 25. september 1998 fra Medborgerhuset Kapelvej i samarbejde med Byhøjskolen (KKU), institutioner m.fl. om støtte til afholdelse af arrangementet "Børnenes dag" den 21. november 1998 i Medborgerhuset på Kapelvej. Indstilling: Afslag. Der er tale om et rent Nørrebroarrangement. Bydelspuljemidler er udlagt til Indre Nørrebro. ØKONOMI- Bydelspuljen pr. 15.10. 1998 Budget 98 892.000 kr. Disponeret 526.000 kr. Indstillet 18.000 kr. Til rest 348.000 kr. BILAG VEDLAGT Kopi af ansøgningerne
18. KF236/98 Ansøgning fra Kulturværkstedet Dagmar INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger Kulturværkstedet Dagmar et ekstraordinært tilskud på 40.000 kr. i 1998, samt at der anvises dækning for beløbet på konto nr. 6.40.1 Fælles Formål RESUMÉ Kulturværkstedet Dagmar har ved brev af 6. oktober 1998 ansøgt om et beløb på op til 70.000 kr. i ekstraordinært tilskud i 1998. Kulturværkstedet modtager et årligt tilskud fra Kultur- og Fritidsforvaltningen på 100.000 kr., men værkstedet har i 1998 været igennem kraftige økonomiske omvæltninger med faldende indtægter og ekstraordinære udgifter. Dette har medført, at Kulturværkstedet ikke kan undgå et underskud på driften på ca. 70.000 kr. i indeværende år. Der søges derfor om hel eller delvis dækning af underskuddet. SAGSBESKRIVELSE Foreningen Kulturværkstedet Dagmar er placeret på Vesterbro, og har i 14 år haft til formål at fremme sociale og kulturelle aktiviteter i understimulerede kvarterer i København. Foreningens aktiviteter finansieres af bevillinger fra offentlige og private fonde, ministerier og Københavns Kommune samt ved egenindtægter. Foreningen driver en række meget forskelligartede sociale og kulturelle projekter og har fat i flere "skæve" grupper, som af den ene eller anden grund ikke passer ind i de øvrige kulturtilbud i byen. Et vigtigt led i Kulturværkstedets aktiviteter er klubberne for de 11-18 årige institutionsløse og marginaliserede børn og unge, hvoraf de fleste er etniske minoriteter, som mangler social tryghed og udfoldelsesmuligheder. Klubberne er åbne for alle og består af en drengeklub og en pigeklub med overvejende pakistanske unge samt basketklubben Wild Katz. Aktiviteterne i klubberne er dels af social karakter så som lektiehjælp, computerspil, syning mv., dels af kulturel karakter herunder dans, idræt, teater og udflugter. For kulturværkstedet har 1998 været et overgangsår, hvor omsætningen skulle nedbringes væsentligt. Kulturværkstedet påregner at måtte gå ud af 1998 med et underskud på 70.000 kr., hvilket i værste fald kan true stedet med lukning. Besparelserne er nu gennemført, og der er opstillet et balanceret budget for 1999. Det indstilles på den baggrund, at der ydes et ekstraordinært tilskud på 40.000 kr. til nedbringelse af underskuddet. Økonomi Beløbet på 40.000 kr. kan anvises på konto nr. 6.40.1 Fælles Formål 6.40.1 Fælles Formål Budget 98 811.000 kr. Disponeret 437.000 kr. Indstillet 40.000 kr. Til rest 334.000 kr. Høring Der er ikke foretaget høring BILAG VEDLAGT Ansøgning af 6. oktober 1998 fra Kulturværkstedet Dagmar med revideret budget for 1998 og budget for 1999. Notat af 26. oktober 1998 om Kulturværkstedet Dagmars økonomi.
19. KF237/98 Redegørelse for Københavns Kommunes Gavlkomité INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget tager redegørelsen til efterretning RESUMÉ På baggrund af et ønske fra udvalgets medlemmer er der udarbejdet en redegørelse for Gavlkomiteens virke siden oprettelsen i 1981. SAGSBESKRIVELSE Der henvises til vedlagte redegørelse af 27. oktober 1998 Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser Høring Der er ikke foretaget høring BILAG VEDLAGT Redegørelse af 27. oktober 1998 Vedtægter for Københavns Kommunes Gavlkomite Gavlkomiteens hensigtserklæring af 26.8.92 Københavns Kommunes Gavlkomite's Gavlmalerier
20. KF238/98 Meddelelse om kirkeligningen 1999 INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at kirkeligningen for 1999 tages til efterretning, RESUMÉ På baggrund af kommunens udskrivningsgrundlag kan kirkebudgettet på 312,4 mio. finansieres ved en uændret kirkeskat på 0,78 % SAGSBESKRIVELSE I følge § 6 stk. 1 i lov om folkekirkens økonomi fastsættes ligningsbeløbet til kommunens kirke- og præstegårdskasser af provstiudvalgene. Af samme paragrafs stk. 2 fremgår, at ligningsbeløbet ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må være mere end 20 procent højere end gennemsnittet af de sidste 4 års ligningsbeløb til kirkekasserne. Ved beregningen bortses bl.a. fra valgudgifter, udgifter til arbejder, der er krævet ved synsforretninger, udgifter til kirkefunktionærers lønninger mv., udgifter til forrentning og afdrag af lån. Det fremgår af brev af 7. september 1998 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor vedrørende fastsættelse af kirkeskatten for 1999, at ligningsbeløbet holder sig inden for 20 procentgrænsen, hvorfor kommunalbestyrelsens samtykke ikke skal indhentes. Det fremgår af brev af 29. september 1998 fra Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning, at kirkebudgettet for 1999 på grundlag af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag kan finansieres med en uændret kirkeskat på 0,78 procent. Høring Udtalelse foreligger fra Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning. BILAG VEDLAGT Brev af 7. september 1998 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor. Brev af 29. september 1998 fra Københavns Skatte- og Registerforvaltning
21. KF239/98 Drøftelse af sag vedr. Kløvermarkens Tennisklub INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter sagen om Kløvermarkens Tennisklubs lejede grund. RESUMÉ Medierne har de seneste dage omtalt en forfalden bygning, som ligger i vejen for Kløvermarkens Tennisklubs ønske om at udvide sit anlæg på den grund, klubben har lejet af Københavns Kommune. Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Finn Rudaizky, har på den baggrund ønsket en drøftelse af sagen i udvalget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund JP København omtalte den 26. oktober 1998, at Kløvermarkens Tennisklub gerne ville udvide sit anlæg på den grund, klubben har lejet af Københavns Kommune. Imidlertid havde kommunen ikke nedrevet en gammel bygning, som stod i vejen for planerne. På den baggrund anmodede medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Finn Rudaizky, om at få sagen optaget på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden til drøftelse. Efterfølgende har Overborgmesteren udsendt en pressemeddelelse, ifølge hvilken bygningen vil være nedrevet inden 14 dage. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT - Uddrag af JP København: 2 klip fra den 26. oktober 1998 og 1 klip fra den 27. oktober 1998 - Overborgmesterens pressemeddelelse af 26. oktober 1998
22. Eventuelt.