Organisering af arbejdet med eliteidræt i Københavns Kommune

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter arbejdet med eliteidræt i Københavns Kommune, herunder forskellige organiseringsformer.

Problemstilling

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 18. august 2021 blev Kultur- og Fritidsforvaltningen på et lukket punkt bedt om at fremlægge forskellige modeller for en fremtidig organisering af eliteidrætsarbejdet i Københavns Kommune, herunder varetagelse af samarbejdsaftalen med Team Danmark.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30. september 2021 drøftede udvalget tre modeller for en fremtidig organisering af eliteidrætsarbejdet: En fondsmodel eller en selvejende institution, et særligt udvalg (jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse) og kommunal organisation (bilag 1). 

Kultur- og Fritidsudvalget bad i den forbindelse Kultur- og Fritidsforvaltningen om at beskrive to af modellerne yderligere: En selvejende institution eller at nedsætte et særligt udvalg (bilag 2).

Udvalget indstillede på mødet den 14. oktober 2021 overfor Borgerrepræsentationen, at den fremtidige organisering af arbejdet med eliteidræt i Københavns Kommune skulle ske i form af en selvejende institution. Borgerrepræsentationen besluttede ændringen den 4. november 2022.

Civilstyrelsen har givet afslag på opløsning af Fonden Team Copenhagen. Afslaget er begrundet i, at Civilstyrelsen vurderer, at fonden godt kan fortsætte sit virke med den nuværende egenkapital. Hertil kommer, at Civilstyrelsen ikke betragter Team Copenhagen som værende under kommunens tilsyn.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er med bistand fra Horten ved at udrede det videre forløb omkring opløsningen af fonden. Udredningen ventes klar i november 2022.

Kultur- og Fritidsudvalget har på udvalgsmøde den 11. oktober 2022 anmodet om en drøftelsessag om bl.a.  baggrunden for beslutningen og fordele og ulemper. Udvalget skal drøfte Københavns Kommunes organisering af arbejdet med eliteidrætten i København.

Løsning

Københavns Kommune etablerede i 2004 Fonden Team Copenhagen, som har til formål at skabe de bedst mulige rammer for eliteidrætten i København. Det var indtil 2022 Team Copenhagen og dennes bestyrelse, som stod for den overordnede planlægning i forhold til talentudvikling og eliteidrætten i Københavns Kommune. Kommunens tilskud til Team Copenhagen udgør ca. 6,4 mio. kr. årligt. Dertil kom kommercielle tilskud i størrelsesordenen 0,2 - 0,4 mio. kr. over de sidste fire år.

Der blev i 2021 anvendt ca. 4 mio. kr. til personaleomkostninger, andre eksterne udgifter og arrangementer og ca. 2,5 mio. kr. til udlodning til støtte af sportslig udvikling og uddannelse i lokale talent- og elitemiljøer.

I det oprindelige valg af fond som organiseringsform var det afgørende, at der var en målsætning om, at der skulle tilvejebringes eksterne midler i samme størrelsesorden som kommunens tilskud. Denne målsætning er kun i meget begrænset omfang blevet indfriet.

Modeller for organisering af elitearbejdet i Københavns Kommune

I det følgende beskrives de fire modeller: selvejende institution, fondsmodel, et særligt udvalg (jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse) og kommunal organisation. Beskrivelserne tager udgangspunkt i de tidligere beskrivelser, jf. bilag 1 og 2.

Selvejende institution

Med en selvejende institution ledes eliteidrætsområdet af en bestyrelse i form af eksempelvis et eliteråd, og institutionen ansætter selv den ledelse og de medarbejdere, der sekretariatsbetjener bestyrelsen/rådet. Det aftaleretlige dokument mellem kommune og institution udgøres af en driftsoverenskomst, hvori de indholdsmæssige og økonomiske rammer for institutionens drift og organisering fastlægges.

Selvejemodellen giver eliteidrætsrådet autonomi, om end der kan sikres en stærkere implementering af en politisk besluttet retning for arbejdet via klare målsætninger og prioriteter i driftsoverenskomsten. Dertil kommer, at kommunen kan beslutte, hvilke parter der skal være repræsenteret i et eliteråd.

Om end styringsmulighederne ved en selvejende institutionsmodel øges, skal eventuelt divergerende synspunkter mellem den selvejende institution og Københavns Kommune forhandles gennem bestyrelsesarbejdet i institutionen.

Forvaltningen anbefalede, at der til en selvejende institution skulle stilles krav om uddannelsesaktiviteter, samt at der skulle ses på støttekonceptet og et stærkt samarbejde mellem eliteidrætsarbejdet og forvaltningen. Den selvejende institution varetager selv og afholder udgifter til fx fællesfunktioner som løn- og personaleforhold, jura, GDPR, økonomistyring, husleje, kompetenceudvikling mv.

I Aalborg har man oprettet den selvejende institution Elitesport Aalborg, der ledes af et eliteråd bestående af ni medlemmer. I Næstved Kommune er det kommunen, Næstved Erhvervsforening og Næstved Idræts Union, der er gået sammen om etableringen af den selvejende institution Team Næstved Eliteidræt.  Det er juridisk set muligt at modtage privat finansiering i en selvejende institution, men Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer mulighederne begrænsede.

Selvejemodellen muliggør ikke administrativ integration mellem forvaltning og institution, men bemandingen af institutionen kan gentænkes uden eksempelvis en direktør men med en anden form for daglig ledelse.

Enkelte yderligere detaljer fremgår af bilag 1 og 2.

Fondsmodel

En fondsmodel vægter størst mulig uafhængighed, og den politiske retning for arbejdet skal sikres via klare og entydige målsætninger og prioriteter. Konstruktionen muliggør indtægtsgivende og kommercielt samarbejde - en mulighed, som forvaltningen dog ikke vurderer, at Team Copenhagen har evnet at udnytte til fulde hidtil.

Fondskonstruktionen Team Copenhagen giver en udstrakt autonomi på eliteidrætsområdet, og arbejdet har været reguleret gennem fondens bestyrelse, elitekommuneaftalen med Team Danmark og tilskudsaftalen mellem Københavns Kommune og fonden.

Fondskonstruktionen benyttes også i Århus (Eliteidræt Århus). Her er idrætten dog repræsenteret ved tre personer udpeget direkte af specialforbundene under DIF samt en repræsentant fra Idrætssamvirket i Århus.

Enkelte yderligere detaljer fremgår af bilag 1 og 2.

Særligt udvalg, jf. § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse

Nedsættelse af et særligt udvalg til varetagelse af talent- og eliteidrætten i Københavns Kommune, herunder uddeling af støtte efter et revideret støttekoncept og fortsættelse af Team Copenhagens uddannelsesaktiviteter. Konstruktionen med et særligt udvalg (et talent- og eliteråd) kendes i Københavns Kommune fra musik-, scenekunst og billedkunstområdet og derudover fra størstedelen af de øvrige Team Danmark elitekommuner.

Udvalget kan bestå af både politikere, repræsentanter fra (elite)idrætten og udpegede medlemmer med kompetencer inden for de prioriterede områder i Team Danmarks elitekommunekoncept. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om sammensætningen.

Modellen vægter en kombination af beslutningsmæssig armslængde og faglig uafhængighed med muligheden for at sætte en klar og overordnet politisk ramme for, hvad udvalget skal arbejde med og træffe beslutninger om. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil stå for betjeningen af udvalget. Der kan således skabes en tættere kobling til forvaltningen i hverdagen og et øget samspil med andre kommunale aktiviteter og politiske prioriteringer. Der vil fortsat være mulighed for armslængde i forhold til den konkrete udmøntning af støtte til idrætsforeningerne.

Det er juridisk set muligt at modtage privat finansiering i en selvejende institution, men Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer mulighederne begrænsede. Opgaven med at styrke klubbernes sponsorarbejde og kommercielle indsatser kan bibeholdes.

For at sikre vedvarende og særskilt fokus på området, bør arbejdet organiseres i en selvstændig enhed med egen økonomi, men med entydigt ledelsesophæng i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Nedsættelse af et særligt udvalg til varetagelse af talent- og eliteidrætten (et talent- og eliteråd) benyttes i størstedelen af de øvrige Team Danmark elitekommuner.

Enkelte yderligere detaljer fremgår af bilag 1 og 2.

Kommunal organisation

Oprettelse af et talent-/eliteidrætsråd, som rådgiver Kultur- og Fritidsudvalget, som træffer endelig beslutning om eksempelvis støttekoncept og tildelinger, talent- og eliteidrætsindsatser, uddannelsesaktiviteter mv.

Eliteidrætsrådet kan bestå af både politikere, repræsentanter fra (elite)idrætten og udpegede medlemmer med kompetencer inden for de prioriterede områder i Team Danmarks elitekommunekoncept. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om sammensætningen.

Konstruktionen muliggør en stærk politisk involvering og retningssætning på eliteidrætsområdet. Beslutninger vil skulle træffes som andre politiske beslutninger i Kultur- og Fritidsudvalget, armslængden bliver kortere og den eliteidrætslige faglighed gives mindre vægt. Omvendt vil konstruktionen kunne styrke samspillet mellem Team Copenhagen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, bl.a. i forhold til foreningsudvikling og samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner, så helhederne i foreningerne styrkes.

Denne konstruktion kendes blandt andet fra Odense Kommune.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med eliteidrætsområdet på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser.