Høringssvar for startredgørelsen lokalplan "Sundevedsgade-karréen"
Indstilling og beslutning
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende startredegørelsen for lokalplan "Sundevedsgade karréen", Vesterbro.
Problemstilling
KFU anmodede 24. august 2015 Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et udkast til et høringssvar til startredegørelsen.
Løsning
I startredegørelsen lægges der op til, at de fleste af de eksisterende bygninger på ejendommene rives ned. Der nævnes, at det eksisterende bevaringsværdige baghus ”Hollænderhuset” samt Rytmisk Center fastholdes i karréen. En række andre bygninger er også vurderet bevaringsværdige, men står til at blive revet ned.
Sundevedsgade Kareen rummer et kraftcenter for et kultur-miljø på Vesterbro. Kultur- og Fritidsudvalget har derfor særlige interesser i området.
Forslag til høringssvar fra Kultur- og Fritidsudvalget:
Kultur- og Fritidsudvalget finder det væsentligt at bibeholde det kreative miljø samt den særlige kulturelle historie i området. De mindre bygninger i området "slagtergårdene" trækker referencer til Vesterbros historie, dengang slagterne holdt til i området. I dag har en række kreative institutioner og virksomheder såsom Rytmisk Center, Megabeat studier samt flere håndværksmæssige virksomheder som fx Motorious Vintage, Enghave Motor og Carl Møller A/S hjemme i planområdet.
Kultur- og Fritidsudvalget støtter planerne om at bevare Rytmisk Center og Hollænderhuset. Kultur- og Fritidsudvalget opfordrer til, at de eksisterende aktiviteter og brugere tænkes ind i den videre planlægning, således at områdets ånd fastholdes i videst muligt omfang. Området skal forsat være mangfoldigt, og rumme de kreative aktører, der holder til. Det bidrager i sig selv til en levende og mangfoldig bydel, der favner både fortid og fremtid.
Økonomi
Videre proces
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen med bl.a. følgende bemærkninger:
- De aktører, der befinder sig i det "kreative område" af Sundevedsgadekarreen skal nævnes i høringsvaret.
- Kultur- og Fritidsudvalget understregede, at der er behov for et område af denne karakter, der er med til at give København "kant" og storbykultur, og at der derfor ikke bør rives bygninger ned i området.
- Kultur- og Fritidsudvalget konstaterer, at projektet er i modstrid med det udkast til Kommuneplan, der netop nu er i høring, jf. især bemærkningerne på kommuneplanforslagets s. 7 og s. 35.