Badezoner i Københavns Havn
Indstilling og beslutning
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager status for etablering af badezoner til efterretning, og
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der indstilles en pulje på 3,5 mio. kr. til etablering, samt 1 mio. kr. til drift, af badezoner til forhandlingerne om budget 2016
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget afsatte 25. juni 2015 300.000 kr. til etablering af badezoner i Københavns Havn.
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges status for etablering af badezoner i Københavns Havn, og skal tage stilling til, hvorvidt der skal indgå forslag om en pulje på 3,5 mio. kr. til etablering, samt 1 mio. kr. til drift, af badezoner i forhandlingerne om Budget 2016.
Løsning
Regler for brug af Københavns Havn (sejlads, hastighed etc.) fastsættes af By & Havn via havnereglementet. By & Havn har over sommeren 2015 fået godkendt et nyt havnereglement hos Trafikstyrelsen. Det nye havnereglement åbner for etablering af i første omgang 9 badezoner, på steder udpeget af By & Havn (se bilag 1-4). Hertil er knyttet en kravspecifikation for etablering, der beskriver, hvilke liner, bøjer og stiger der skal opsættes for at opnå godkendelse til etablering hos By & Havn (se bilag 5).
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder aktuelt på at etablere en badezone med de midler, Kultur- og Fritidsudvalget har afsat til formålet. Der sigtes på etablering af en badezone på enten Kalvebod Brygge (Bølgen) eller Islands Brygge ud for Havneparken. Skal der etableres yderligere badezoner, skal der afsættes midler hertil i forhandlingerne om budget 2016. Skal der etableres badezoner på alle ni steder, skal der afsættes en samlet pulje på 3,5 mio. kr. i anlæg og 1 mio. kr. i drift.
Badezone
En badezone vil være et tiltag, der inviterer til en ny type brug af havnen. En brug, hvor den enkelte badende har ansvar for egen sikkerhed, og adskillelse mellem de badende og resten af havnens brugere sikres gennem tydelig skiltning og markeringer frem for fysiske barrierer som i de faste badeanlæg. På den måde tager badezonen afsæt i de principper for regulering og adfærd, københavnerne kender fra trafikken, hvor adskillelsen mellem cykler, gående og biler er gennem tydelige markeringer, som streger og kantsten, der indikerer, hvor det er sikkert at færdes.
Godkendelser før etablering
En forudsætning for etablering er, at der hentes godkendelse fra:
- By & Havn
- Ejere af bolværker og bagland
- Politiet. Skal godkende sikkerheden på det konkrete anlæg
- Teknik- og Miljøforvaltningen. Godkendelse af badevandsprofil, samt godkendelse af eventuel etablering af pontoner i vandet
Brug i badesæsonen fra 1. maj til 1. september skal godkendes af Naturstyrelsen, som behandler badevandsprofiler for badezonerne.
Kvalitative parametre
De i havnereglementet indikerede 9 placeringer udgør alene en godkendelse i forhold til trafik i havnen, men tager ikke højde for f.eks. placering af kloakoverløb i nærheden, eller hvor københavnerne i dag foretrækker at bade. Flere af de udpegede placeringer er således placeret ved kloakudløb, hvor der er risiko for overløb ved kraftig regn. Dette gælder eksempelvis ved Bølgen samt placeringerne i Sydhavnen og Teglværkshavnen.
Flere badezoner er desuden placeret, hvor private grundejere ejer bolværk og bagland. Dette gælder eksempelvis placering ved Islands Brygge Havneparks træbrygge. Forvaltningen har været i indledende dialog med Grundejerforeningen, der indikerer, at de ser spændende muligheder i et partnerskab med By & Havn eller kommunen om etableringen af zone, men at Grundejerforeningen ikke ser sig i stand til at løfte omkostningerne mht. forøgede udgifter til drift og vedligeholdelse af træpromenaden, forsikringsdækning, renholdelse efter de mange badegæster. Desuden anfører foreningen, at de vil miste indtægter fra arrangementer, hvor skibe lægger til og betaler for at afholde arrangementer på området.
Nedenstående skema viser, hvilke badezoner der er placeret, hvor det ud fra et brugsperspektiv er oplagt at etablere en zone, om placeringen ligger tæt på et kloakoverløb, samt om der er behov for etablering af adgangsbro og flydeponton.
Badezone |
Oplagt |
Kloakudløb |
Behov for yderligere anlæg |
Søndre Frihavn (A,B,C) |
|
X |
|
Kalvebod Brygge (D) |
X |
X |
|
Islands Brygge, Havneparken (E) |
X |
X |
X |
Islands Brygge, Havneparken (F/KK) |
X |
|
X |
Islands Brygge, Havneparken (F/GF) |
X |
|
|
Islands Brygge (G) |
|
X |
X |
Islands Brygge, Nokken (H) |
X |
X |
|
Teglværkshavnen (J) |
|
X |
|
Yderligere muligheder
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil hen over vinteren undersøge muligheden for at etablere badezoner på flere steder, end de By & Havn i første omgang har sikret mulighed for. Forvaltningen vil bl.a. undersøge mulighederne for badezone ved Refshaleøen, samt ved eksisterende kultur- og fritidsinstitutioner, som f.eks. ved Islands Brygge.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil desuden arbejde videre med en model for badning i de eksisterende anlæg, hvor de også åbnes for badning på eget ansvar uden for selve badesæsonen 1. maj - 1. september.
Økonomi
Der vil jf. havnereglementets kravspecifikation være omkostninger til tov, bøjer, stiger samt skilte ved etablering af en badezone. Alt afhængig af størrelse kan en badezone etableres for 150.000-300.000 kr. Skal der etableres bro og flydeponton, f.eks. de steder hvor der er stensætning eller direkte udgang fra bred, koster det yderligere ca. 350.000 kr. Ligger badezonen op til privat grund, indgår desuden driftsomkostning på 100.000 kr. til håndtering af øget renhold. Der skal ikke betales vandarealleje til By & Havn.
Med de eksisterende midler kan der etableres een zone. Skal der etableres badezoner på alle lokationer, vil der være udgifter i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. til etablering samt udgifter til drift i størrelsesordenen 1 mio. kr.
Økonomi
Videre proces
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegav, at udvalget betragter de nævnte områder for badezoner som mulige eksempler. Kultur- og Fritidsudvalgets mål er at københavnerne kan bade i hele havnen. Kultur- og Fritidsudvalget anmodede derfor forvaltningen om at arbejde videre med sagen på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser.