Optimering på anlægsområdet - model for kultur- og fritidsområdet

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til forslag til en model for optimering af anlægsprocesser, som passer til kultur- og fritidsområdet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at det videre arbejde med optimering af anlægsprocesser på kultur- og fritidsområdet tager afsæt i nærværende indstilling.

Borgerrepræsentationen godkendte den 20. august 2015 indstillingen 'Optimering på anlægsområdet - Ny proces for m2'. I forlængelse af denne indstilling har Økonomiudvalget (ØU) den 19. august 2015 anbefalet indstillingen 'Forslag til styrket styring af anlægsøkonomien' for Borgerrepræsentationen.

Indstillingerne beskriver en ny organisering af anlægsområdet. Heri indgår en ændret opgavefordeling mellem fagudvalgene og ØU. Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) blev orienteret herom 25. juni 2015. KFU anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at vende tilbage med en model, der passer til kultur- og fritidsområdet.  

Anlæg på til kultur- og fritidslivet
Kultur- og idrætsfaciliteterne er den fysiske ramme om en stor del af kultur- og fritidslivet i København. Bygningsmassen spænder vidt - lige fra små lokale kultur- og idrætsfaciliteter til opvisningsarenaer og museer i international klasse.

Kultur- og idrætsfaciliteterne i hovedstaden er med til at give København karakter og egenart. Prismen, Havnebadene og Børnekulturhuset på Amager giver København kant og storbykultur.  For at understøtte dette skal styringsmodeller og processer for udvælgelse af nye projekter både forholde sig til nøgletal for kultur- og fritidsområdet og den demografiske udvikling og samtidig være fleksible nok til at rumme alternative faciliteter og eksperimenter i byen. Hertil kommer, at anlægsprojekter på kultur- og fritidsområdet ofte realiseres i samarbejde med eksterne aktører, hvor f.eks. fonde bidrager med en stor del af finansieringen.


Afdækning af behov 
Den nye styringsmodel har i vid udstrækning afsæt i lovgivningen og et tydeligt skel mellem på den ene side obligatoriske krav og på den anden side ønsker, der går længere end lovgivningen. Udvælgelsen af nye anlæg på kultur- og fritidsområdet er ikke reguleret via lovgivningen, men bunder i høj grad i prioriteringer på området. Planlægning og behovsafdækning af almindelige faciliteter som fodboldbaner og idrætshaller tager fremadrettet udgangspunkt i nøgletal, demografiske behov samt Kultur- og Fritidspolitikken. Som nøgletal anvendes særligt tre parametre. Disse er opstillet nedenfor og understøtter og supplerer demografiske behov og planer for nye byområder:

• Københavnernes kultur- og idrætsvaner 
• Antal eksisterende kultur- og idrætsfaciliteter 
• Brugertilfredshed med eksisterende faciliteter

Kultur- og fritidsområdet i København har mange forskellige målgrupper - heriblandt foreninger, byens borgere og turister fra ind- og udland. Kultur- og idrætsfaciliteterne er derfor meget forskellige og fungerer på hver deres måde som en ramme for fritidslivet i København ved at opfylde forskellige behov og efterspørgsel. Et særskilt fokus på Københavnernes kultur- og idrætsvaner og de eksisterende faciliteter kan afdække efterspørgslen efter forskellige faciliteter, og derigennem bidrage til en langsigtet planlægning på området. Brugertilfredsheden med eksisterende faciliteter kan anvendes til at opnå viden om, hvad der kendetegner gode kultur- og idrætsfaciliteter, samt hvor der er behov for genopretning. 

Med kultur- og fritidsområdets centrale placering i forhold til at skabe storbykultur er det samtidig væsentligt, at behovsafdækningen også har fokus på nye og alternative faciliteter. Erfaringer viser, at kultur- og fritidsområdet løbende udvikler og forandrer sig. Det betyder, at tidligere kultur- og idrætsvaner ikke nødvendigvis afspejler fremtidens efterspørgsel. Eksempelvis er biblioteksområdet i gang med en større forandring i forbindelse med digitalisering, københavnernes idrætsvaner ændrer sig og byrummet anvendes i højere grad til events. Disse forandringer stiller nye og anderledes krav til faciliteter.

Endelig er kultur- og fritidsområdet kendetegnet ved en høj grad af decentralisering, hvor de decentrale enheder styrer kultur- og idrætsfaciliteterne lokalt og har fingeren på pulsen med nye trends og initiativer.

En behovsafdækning og langsigtet planlægning på kultur- og fritidsområdet bør således både tage udgangspunkt i planer og politikker for området, de beskrevne nøgletal og den demografiske udvikling, men også efterlade rum til eksperimenter med faciliteter som en central del af Københavns storbykultur.

Prioritering og finansiering
Den nye model indebærer, at der arbejdes med en flerårig anlægsplan og øgede krav til budgetnotater. Det betyder, at der tidligere end i dag skal tages politisk stilling til, hvilke anlægsprojekter, der skal planlægges og dermed indgå i budgetforhandlingerne. KFF indstiller derfor en række projekter, hvortil der skal afsættes midler til planlægning, med henblik på at indgå i Budget 2017 (bilag 1).

De planlagte anlægsprojekter vil være grundigt afdækkede, før der tages endelig stilling til selve anlægsbevillingen. Dette medfører flere udgifter tidligt i processen, hvilket modsvares af tilsvarende reducerede udgifter efter budgetvedtagelsen, da der udelukkende er tale om en tidsmæssig fremrykning af opgaver i anlægsprocessen. ØKF bemærker, at projekter der stoppes efter gennemført planlægning, vil have et merforbrug til planlægning.  

En tidlig politisk prioritering af anlægsprojekter med afsæt i forvaltningens behovsafdækning vil give forvaltningen mulighed for at tildele ressourcer til udvalgte projekter og samarbejde målrettet med Byggeri København om disse. Modellen vil desuden give mulighed for en langsigtet planlægning på tværs af forvaltningerne, f.eks. at udnytte mulighederne for at anlægge idrætshaller ved skolebyggeri eller borgerservice på biblioteker. Endelig vil en planlægning forud for en budgetvedtagelse skabe større sikkerhed for økonomi og tidsplaner i nye anlægsprojekter. Samtidig er det for kultur- og fritidsområdet centralt, at der er mulighed for at agere fleksibelt og søge de muligheder der opstår, f.eks. for midlertidige anlæg og lokale initiativer, som kræver fysiske rammer. Dette er ikke reguleret i lovgivning eller obligatoriske krav, men et særligt karakteristika for kultur- og fritidsområdet og et centralt bidrag til at skabe storbykulturen i København.

I den nye organisering gennemfører forvaltningen en behovsafdækning som beskrevet ovenfor. I umiddelbar forlængelse heraf indsamler forvaltningen emner og konkrete projektforslag, som præsenteres for KFU. KFU prioriterer på den baggrund hvilke anlægsprojekter, der skal tildeles planlægningsmidler og indgå ved senere budgetforhandlinger. Nedenfor skitseres den nye model for udvælgelsen af nye anlægsprojekter for Kultur og Fritidsudvalget:

1. Forår: Udvælgelse af projekter, der søges planlægningsmidler til 
2. Efterår: Budgetbeslutning om hvilke projekter, der afsættes planlægningsmidler til
3. Efterfølgende budgetforhandlinger: De planlagte projekter indgår i budgetforhandlingerne

 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil den blive sendt til Økonomiforvaltningen med henblik på at indgå i det videre arbejde med planlægning og styring af faciliteter på kultur- og idrætsområdet.

Carsten Haurum


                                    /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. september 2015:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med sagen på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser.