Mødedato: 03.06.2004, kl. 16:00

Røde Kro Teater - udvidelse af tilskuerkapaciteten (Udsat 29.04.04 - KFU 134/2004) Bilag tidligere udsendt

Røde Kro Teater - udvidelse af tilskuerkapaciteten (Udsat 29.04.04 - KFU 134/2004) Bilag tidligere udsendt

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 3. juni 2004

 

 

12.      Røde Kro Teater - udvidelse af tilskuerkapaciteten (Udsat 29.04.04 - KFU 134/2004) Bilag tidligere udsendt

(KFU 193/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Røde Kro Teater til udvidelse af tilskuerkapaciteten.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2004

Sagen blev udsat med henblik på at Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøger alternative muligheder (f.eks. låneoptagelse, garantistillelse).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2004

Forvaltningen orienterede om status i sagen.

 

Der blev begæret afstemning om et af Karin Storgaard stillet procedureforslag om at sagen udsættes til efter sommerferien.

Et mindretal (Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte for procedureforslaget.

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Klaus Bondam undlod at stemme.

Procedureforslaget om sagens udsættelse blev dermed forkastet.

 

Der blev begæret afstemning om et forslag om, at forvaltningen til mødet den 17. juni 2004 fremkommer med en ny indstilling i sagen med udgangspunkt i – i nødvendigt omfang - transport i teatrets tilskud for 2005.

Et flertal (Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Leslie Arentoft, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.

Et mindretal (Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte imod.

Forslaget blev tiltrådt.

 

Helle Sjelle og Karin Storgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "C og DF er af den opfattelse, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke skal yde tilskud på nuværende tidspunkt, men vente til efter sommerferien, idet det fremgår af forvaltningens indstilling, at der ikke p.t. er akut pengemangel. C og DF skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at teatret allerede får 846.000 kr. i tilskud."

 

 

RESUME

Røde Kro Teater har ansøgt om et tilskud på op til 450.000 kr. til forøgelse af teatrets tilskuerkapacitet.

Teatret har arbejdet på at øge teatrets egenindtægter gennem en forøgelse af kapaciteten i restaurant og teatersal. Teatret ønsker nu at udvide tilskuerpladserne med 29 fra 166 til 195, hvilket vil give årlig øget nettoindtjening på 0,5 mio. kr. Bygningen ejes af Københavns Kommune, og teatret anfører, at ombygningen vil sikre ejendommen en væsentlig værdiforøgelse.

Røde Kro Teater modtager et tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget på 846.000 kr. i 2004. Teatrets egenkapital var på 428.976 kr. pr. den 30. juni 2003.   

Der er ikke afsat midler til sådanne projekter på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2004. Budgettets midler til små storbyteatre for perioden 2001 – 2004 er disponerede, og et tilskud kan alene finansieres af udvalgets frie midler.

 


 


Til top