Mødedato: 03.06.2004, kl. 16:00

Copenhagen JazzHouse - koncerter på Det kgl. Teater

Copenhagen JazzHouse - koncerter på Det kgl. Teater

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 3. juni 2004

 

 

10.      Copenhagen JazzHouse - koncerter på Det kgl. Teater

(KFU 172/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på ansøgning om 100.000 kr. til Copenhagen JazzHouse til koncerter på Det kgl. Teater.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Copenhagen JazzHouse har ansøgt om et tilskud på 100.000 kr. til afholdelse af 4 koncerter på Det Kgl. Teater under Copenhagen Jazz Festival 2004 og forventer et underskud på op til 150.000 kr. som følge af en stigning i dollar-kursen.

Der er på budget 2004 afsat 900.000 kr. til Copenhagen Jazz Festival.

Kultur- og Fritidsudvalget har ikke i budget 2004 afsat yderligere midler til formålet, og da der pt. ikke er udisponerede midler, indstilles ansøgningen til afslag.

 


 


Til top