Mødedato: 03.06.2004, kl. 16:00

Pakhus 11's projekt "Gefion" - flytning fra 2004 til 2005

Pakhus 11's projekt "Gefion" - flytning fra 2004 til 2005

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. juni 2004

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Pakhus 11's projekt "Gefion" - flytning fra 2004 til 2005

(KFU 176/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender flytning af opførelsen af Pakhus 11's projekt "Gefion" fra 20 04 til 2005.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har bevilget 200.000 kr. til Pakhus 11 til projektet "Gefion" i 2004 fra midler til projekter med relevans for udviklingen af Øresundsregionen og/eller Berlin-samarbejdet. 

Pakhus 11 finder det ikke muligt at gennemføre projektet i 2004, hvorfor der ansøges om at flytte projektopførelsen til 2005.

Da projektets opførelse ansøges flyttet til 2005 – og derfor ligger væsentligt uden for de tidsmæssige rammer, som bevillingen er givet under – er det uden for forvaltningens kompetence at tage stilling hertil, hvorfor ansøgningen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.

Forvaltningen vurderer, at projektet har en kvalitet og størrelse, at der bør gives tilladelse til at flytte projektet til 2005.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på møde den 29. januar 2004(KFU31/2004) 200.000 kr. til Pakhus 11 til projektet "Gefion" i 2004 fra midler til projekter med relevans for udviklingen af Øresundsregionen og/eller Berlin-samarbejdet. 

Projektet blev bevilget støtte under projektrammen "Samarbejde i Øresundsregionen", som forudsatte, at projektet skulle foregå inden den 1. januar 2005.

Pakhus 11 har i brev af 30. marts 2004 søgt om tilladelse til at flytte opførelsen af projektet fra maj-juni 2004 til august 2005.

Forvaltningen vurderer, at projektet derved ændres i en grad, at det er uden for forvaltningens kompetence at tage stilling hertil, hvorfor ansøgningen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget

 

Pakhus 11 har oplyst, at der er blevet arbejdet kontinuerligt med projektet, siden Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede tilskuddet. Projektet er derfor igangsat og har udviklet sig til et stadie, hvor en udsættelse af opførelsen er nødvendig i forhold til tidshorisont, økonomi og kunstnerisk niveau. Der samarbejdes med komponisten Morten Kærså, manuskriptforfatteren Hans Henrik Koltze, koreografen Tim Feldmann og instruktøren Peter Langdal, som deltager i den kunstneriske gruppe, der skal udvikle projektet. I forhold til de mange danske og svenske scenekunstnere, som der ønskes et samarbejde med, er en udsættelse af projektet af afgørende betydning – både tidsmæssigt, økonomisk og kunstnerisk.

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om at give tilskud til projektet samt dets kvalitet og størrelse, indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender flytning af projektet "Gefion" fra 2004 til 2005.

 

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget miljøvurdering.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

BILAG

1.      Brev fra Pakhus 11 af den 30. marts 2004

 

Carsten Haurum

/Merete Evers

 


 


Til top