Mødedato: 03.06.2004, kl. 16:00

Orientering om administrative legatuddelinger i 2003

Orientering om administrative legatuddelinger i 2003

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. juni 2004

 

 

Sager til beslutning

 

22.      Orientering om administrative legatuddelinger i 2003

(KFU 181/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget tager nedenstående orientering til efterretning:

·        legatuddelinger i 2003 foretaget af særlige udvalg, der er nedsat i henhold til legatfundatserne (bilag 1),

·        legatuddelinger i 2003 foretaget i henhold til Kultur- og Fritidsudvalgets bemyndigelse (bilag 2),

·        legatuddelinger i 2003, der har fundet sted i henhold  til beslutning truffet af den hidtidige legatbestyrelse eller i henhold til legatfundats (bilag 3) samt

·        administrative afslag i 2003 (bilag 4)

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har bemyndiget Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage uddelinger fra bestemte legater og meddele administrative afslag med efterfølgende underretning af udvalget.

Udvalget har desuden godkendt, at der foretages legatuddelinger af indstillingsudvalg i henhold til fundatserne med efterfølgende underretning af udvalget.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på sit møde den 17. januar 2002,

at legatuddelinger, foretaget af særlige udvalg nedsat i henhold til legatfundatserne, efterfølgende forelægges udvalget til underretning,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at meddele administrative afslag (hvis fundatsens formål ikke kan opfyldes) med efterfølgende underretning i udvalget,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til - for bestemte legaters vedkommende - at meddele afslag på legatansøgninger på grund af manglende legatmidler med efterfølgende orientering af udvalget samt

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at uddele bestemte legater med efterfølgende orientering af udvalget.

 

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på sit møde den 7. november 2002,

at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til  - for bestemte legaters vedkommende - at meddele afslag på legatansøgninger på grund af mangler ved ansøgningen med efterfølgende  orientering af udvalget.

I henhold til disse bemyndigelser vedlægges til orientering fortegnelser over legatuddelinger og administrative afslag i 2003.

Endvidere vedlægges en fortegnelse over legatuddelinger i 2003 i henhold til beslutning truffet af den tidligere legatbestyrelse.

 

MILJØVURDERING

Ingen bemærkninger.

 

ØKONOMI

Der henvises til vedlagte fortegnelser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

 

BILAG

1.      Oversigt over legatuddelinger i 2003 (indstillingsudvalg)

2.      Oversigt over legatuddelinger i 2003 (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

3.      Oversigt over legatuddelinger 2003 i henhold til beslutning af tidligere bestyrelse

4.      Oversigt over antal meddelte administrative afslag i 2003

 

Carsten Haurum

/ Birgitte Rasmussen

 


 


Til top