STADSHUSET i Ørestad - idrætshus, gymnasium og bibliotek - (Fællesindstilling KFF og UUF)
STADSHUSET i Ørestad - idrætshus, gymnasium og bibliotek - (Fællesindstilling KFF og UUF)
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 3. juni 2004
Sager til beslutning
18. STADSHUSET i Ørestad - idrætshus, gymnasium og bibliotek - (Fællesindstilling KFF og UUF)
(KFU 177/2004)
INDSTILLING
Kultur og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at vedlagte skitserede byggeprogram for bibliotek og idrætshus i kombination med det nye gymnasium i Ørestad godkendes
at forslaget om etablering af bibliotek og idrætshus inkl. justeringer i gymnasieprojektet indgår i budgetforhandlingerne for 2005
RESUME
Formålet med at samtænke gymnasium, idræt og bibliotek i Ørestad er at få en sammenhængende bykerne med de positive synergieffekter, der er mellem de tre serviceområder. Erfaringerne viser, at der en markant større søgning til såvel idræt som bibliotek, når de er placeret i en sammenhæng. En samlet funktion vil endvidere være en central, synlig markering af Københavns Kommunes tilstedeværelse i Ørestad.
Et fælles projekt vil gøre det muligt at udnytte faciliteterne på tværs af de tre serviceområder. F.eks. kan gymnasiets samlingsfaciliteter og kantine bruges af såvel lånere som idrætsudøvere. Samtidig vil der være en række funktionelle gevinster for gymnasiet ved en samtænkning. Dette vil lette informationssøgning for de studerende og åbne mulighed for en større materialesamling.
I programmet for arkitektkonkurrencen for det nye gymnasium i Ørestad indgik et forslag til helhedsplan for det byggefelt, hvor gymnasiet er placeret og belysning af mulighederne for at kombinere gymnasiet med et bibliotek og et idrætshus.
I vinderprojektet ved 3xNielsen er hovedparten af grunden udformet som en stor "plint" i 2 etager, hvor de øvrige bygninger skyder sig ind i eller er placeret ovenpå. I den del af "plinten", der vender ud mod Ørestads Boulevard er der på begge sider af gymnasiet foreslået placeret henholdsvis et idrætshus og et bibliotek.
Som opfølgning på arkitektkonkurrencen godkendte Borgerrepræsentationen den 11. december 2003 erhvervelse af byggeret for i alt 6,3 mio. kr. til et bibliotek på 1.000 m2 og en idrætshal på 1.400 m2. Endvidere blev der afsat i alt 150.000 kr. til et skitseret byggeprogram for idrætshus og bibliotek i kombination med det planlagte gymnasium. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at der senere skulle tages stilling til den endelige finansiering af grundkøbet i f.m. en stillingtagen til etableringen af bibliotek og idrætshus.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og en rådgiver har i samarbejde udarbejdet et skitseret byggeprogram for "STADSHUSET" i Ørestad. Huset kombinerer idrætshus, gymnasium og bibliotek i en sammenhængende enhed. Huset vil med sin centrale og synlige placering i Ørestad kunne få en væsentlig betydning for udviklingen og formidlingen af visionerne for den nye bydel og være en synlig markering af Ørestad som en del af Københavns Kommune.
Idrætshuset på 1.580 m2 placeres nord for gymnasiet med forbindelse til både gymnasiet og den kommende bydelspark nord for byggefeltet. Det offentlige bibliotek på 940 m2 placeres syd for gymnasiet med facade ud mod hjørnet af Ørestads Boulevard og Arne Jacobsens Alle – skråt over for Fields. For at optimere de samlede funktioner vil det være ønskeligt, at der foretages mindre justeringer (bl.a. udvidelse af køkken og kantine) af det godkendte gymnasieprojekt.
De samlede udgifter til idrætshus og bibliotek er beregnet til i alt 46,2 mio. kr. inkl. udgifter til justering af gymnasieprojektet og andel af udgifter til udearealer. Heraf vedrører 30,2 mio. kr. idrætshuset og 16,0 mio. kr. biblioteket. Det skal bemærkes, at idrætshuset og biblioteket i realiteten er to adskilte projekter, der kan realiseres uafhængigt af hinanden.
Som følge af den forventede befolkningsudvikling i den centrale del af Ørestad, arbejdes der med planer om placering af en folkeskole i området. I den forbindelse vil Uddannelses- og Ungdomsudvalget kunne bidrage med i alt 14,8 mio. kr. til etablering af idrætshuset, fordi skolen i givet fald vil blive opført uden egne idrætsfaciliteter.
Byggeriet af det nye gymnasium påbegyndes i september/oktober 2004 med henblik på ibrugtagning i august 2006. I givet fald vil byggeriet af idrætshus og bibliotek kunne påbegyndes medio 2006 og afsluttes medio 2007. Byggeriet vil skulle koordineres med de øvrige byggerier på grunden.
Byggeprogrammet fremlægges til godkendelse, idet det samtidig foreslås, at forslaget om etablering af idrætshus og bibliotek indgår i budgetforhandlingerne for 2005. Det sker bl.a. med henblik på at få foretaget de nødvendige justeringer i gymnasieprojektet og for at skabe bedst mulige betingelser for den fornødne koordinering i forhold til de øvrige byggerier i byggefeltet.
SAGSBESKRIVELSE
Formålet med at samtænke gymnasium, idræt og bibliotek i Ørestad er at få en sammenhængende bykerne, med den synergi, der er ved at placere de tre serviceområder i sammenhæng. Erfaringerne viser, at der en markant større søgning til såvel idræt som bibliotek, når de er placeret i en sammenhæng samtidig med, at der ved at kombinere funktionerne med det kommende gymnasium både vil kunne opnås en udvidelse af de samlede aktivitetsmuligheder og en bedre udnyttelse af faciliteterne.
Med et fælles projekt vil det være muligt at udnytte faciliteterne på tværs af de tre serviceområder. F.eks. kan gymnasiets samlingsfaciliteter og kantine bruges af såvel lånere som idrætsudøvere. Samtidig vil der være en række funktionelle gevinster for gymnasiet ved en samtænkning. Dette vil lette informationssøgningen for de studerende, åbne for langt større biblioteksmuligheder på gymnasiet og give mulighed for at inddrage bibliotekets personale i undervisningen.
Indledning
I januar 2003 udskrev Københavns Kommune en arkitektkonkurrence om et nyt Gymnasium i Ørestad. I konkurrenceprogrammet indgik ud over selve gymnasieprojektet også udarbejdelse af en helhedsplan for den grund, hvorpå gymnasiet skal ligge. I planen indgik ud over gymnasium også en idrætshal, et bibliotek, et kulturhus, en uddannelsesinstitution, en erhvervsejendom, en boligejendom og et parkeringshus. Konkurrenceprogrammet var udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen mfl.
3xNielsen arkitekter vandt gymnasiekonkurrencen inkl. forslag til helhedsplan, som har dannet grundlag for det videre arbejde med gymnasiegrunden.
Arbejdet med projektering af gymnasiet gik i gang umiddelbart efter afgørelsen af konkurrencen. Projektforslaget blev godkendt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget i marts 2004, hovedprojektet blev afleveret i juni 2004 og udbud af byggeriet foregår henover sommeren. Efter licitationen går byggeriet i gang i september/oktober 2004 og tages i brug i august 2006.
I 3xNielsens forslag til bebyggelsesplan er det forudsatte P-hus udformet som en stor "plint" i 2 etager, der stort set dækker hele grunden og som den øvrige bebyggelse skyder sig ind i eller ligger ovenpå. P-huset støder mod vest op til bagsiden af gymnasiet og går på begge sider af gymnasiebygningen over i henholdsvis bibliotek (mod syd) og idrætshal (mod nord). P-husets tag er udformet som det samlende fælles udeareal for hele karréen. Adgangen til udearealet sker hovedsagelig via det store trappeanlæg mod vest.
I helhedsplanen er der en funktionel sammenhæng mellem gymnasium, bibliotek og idrætshus. Gymnasiet ligger centralt og markerer sig med sine 5 etager mod vest og mod Ørestads Boulevard og metroen. Idrætshuset placeres mod nord i tæt tilknytning til den planlagte bypark, og henvender sig således hovedsageligt mod lokalområdet i Ørestaden. Biblioteket er placeret i karréens sydvestlige hjørne og orienterer sig ud over lokalområdet også mod "verden".
Udover gymnasium, bibliotek og idrætshus er der i helhedsplanen mod nord og ud til byparken placeret en boligblok og mod syd en erhvervsbygning i flugt med de øvrige erhvervsdomiciler på Arne Jacobsens Allé. Mod nordøst er der reserveret plads til en undervisningsinstitution (evt. folkeskole), der henvender sig mod lokalområdet.
Som opfølgning på arkitektkonkurrencen godkendte Borgerrepræsentationen den 11. december 2003 erhvervelse af byggeret for i alt 6,3 mio. kr. til et bibliotek på 1.000 m2 og en idrætshal på 1.400 m2. Der blev samtidig afsat i alt 150.000 kr. til et skitseret byggeprogram for idrætshus og bibliotek i kombination med det planlagte gymnasium. Det blev endvidere besluttet, at Borgerrepræsentationen senere i forbindelse med godkendelse af selve finansieringen og etableringen af idrætshus og bibliotek skulle træffe beslutning om den endelige finansiering af grundkøbet.
Formålet med det nu fremlagte skitserede byggeprogram er at afdække og beskrive mulighederne for at realisere planerne om et idrætshus og et bibliotek med så direkte forbindelse med gymnasiet, at de tre institutioner vil flyde sammen til ét stort kulturhus – "STADSHUSET".
Udviklingen i Ørestad – befolkning,
uddannelsesinstitutioner
Det forventes, at Universitetskvarteret i Ørestad nord og Ørestad City vil være fuldt udbygget i 2010. På dette tidspunkt vil der være ca. 2.000 indbyggere (1.000 boliger og 520 ungdomsboliger), ca. 20.000 studerende og ca. 5.000 arbejdspladser i Ørestad nord og ca. 3.500 indbyggere i 1.700 boliger og ca. 25.000 arbejdspladser i Ørestad City, hvor gymnasiet placeres. Udbygningen af Amager Fælled-kvarteret i Ørestad syd indledes først efter 2010. Når Ørestad er fuldt udbygget, vil der være ca. 20.000 indbyggere og 60.000 arbejdspladser.
Ideen – overordnet
I konkurrenceprogrammet for det nye gymnasium i Ørestad var der lagt vægt på, at gymnasiet skulle være åbent mod og for omverdenen. Det var derfor en vigtig del af dommerkomiteens bedømmelse, at gymnasiets arkitektur er imødekommende og signalerer åbenhed. Men først og fremmest er det vigtigt, at indbyggerne i Ørestad skal have et formål med at komme indenfor i gymnasiet.
En tæt sammenhæng med hhv. bibliotek og idrætscenter kan medvirke til at give det liv og den åbenhed, som man gerne vil have. Kantinen vil kunne holde åbent om aftenen, og gymnasiets nederste etager med f.eks kantine og multisal vil, sammen med bibliotek og idrætshus, fungere som et kulturhus for lokalområdet.
Et samlet hus med idrætshal, gymnasium og bibliotek vil få en central og synlig placering i Ørestad generelt og i Ørestad City i særdeleshed, tæt ved metro- og regionalbanestationen i Ørestad og skråt over for Fields. Med den offentlige adgang, den tilstræbte åbenhed og den centrale, synlige placering i bydelen vil det samlede projekt kunne få en væsentlig betydning som et centralt sted for udviklingen og formidlingen af visionerne for Ørestad og som en synlig markering af bydelen som en del af Københavns Kommune.
Samarbejde mellem idrætshus og gymnasium og
en kommende folkeskole
Idrætshuset placeres nord for gymnasiet i umiddelbar forbindelse med gymnasiets idrætsfaciliteter og med mulighed for direkte adgang til gymnasiets stueetage med kantine/cafe osv. Med placeringen vil idrætshuset få facade direkte ud til den kommende bydelspark, der vil kunne inddrages i aktiviteterne.
Etableringen af idrætshuset betyder først og fremmest, at idrætsundervisningen i gymnasiet kan tilbyde flere forskellige aktiviteter end ellers. Gymnasiet råder over en idrætshal på knap 600 m², som kan deles i mindre sale, og i gymnasiets kælder er der derudover afsat et areal, som kan indrettes til f.eks. styrketræning og/eller dans/areobics. Desuden er der gode muligheder for at bevæge sig i gymnasiets store musikbase, i dramabasen og i multisalen.
Gymnasiets idrætssal ligger i umiddelbar sammenhæng med kantinen, og vil sammen med kantinens indre terrassetrappe også blive anvendt til teaterforestillinger, musicals etc. Gymnasiet vil derfor i perioder have behov for at kunne benytte idrætshuset som aflastning, når skolens egne faciliteter benyttes til andre formål. Omvendt vil idrætshusets brugere om aftenen og i weekenderne kunne råde over gymnasiets idrætssal til træning og konkurrencer.
Befolkningsudviklingen i Ørestad forudsætter, at der etableres en folkeskole i den centrale del af Ørestaden. Den endelige placering af skolen ligger ikke fast, men den vil under alle omstændigheder blive placeret så tæt ved det aktuelle idrætshus, at den kommende folkeskole kan anvende idrætshusets faciliteter til stort set al idrætsundervisning og bevægelsesaktiviteter.
Under forudsætning af at idrætshuset etableres, vil folkeskolen derfor blive bygget uden idrætsfaciliteter - dog vil man sandsynligvis placere en tumlesal på folkeskolen, som kan anvendes til bevægelsesaktiviteter i indskolingen.
Idrætshuset og gymnasiet kan med fordel indkøbe en række redskaber sammen, såsom bander, net, bolde osv. og placere disse i fælles depoter.
Samarbejde mellem bibliotek og gymnasium
Biblioteket placeres syd for gymnasiet med direkte forbindelse til gymnasiets stueetage med adgang til kantine/cafe og med mulighed for indendørs at bevæge sig videre til idrætshuset. Med placeringen får biblioteket en markant facade på hjørnet af Ørestads Boulevard og Arne Jacobsens Allé skråt over for Fields. Det foreslås, at biblioteket bl.a. med baggrund i placeringen får en særlig "ungdomsprofil".
Flere steder i landet har man lagt et offentligt bibliotek tæt på et gymnasium, og ladet det offentlige bibliotek fungere som et gymnasiebibliotek (som f. eks. Solrød Gymnasium og Nakskov uddannelsescenter (med hhx, htx, gymnasium og VUC)). Her betaler uddannelsesinstitutionerne en del af lønudgiften til en særlig uddannelsesbibliotekar, ligesom de giver tilskud til materialeindkøb.
Et formaliseret samarbejde mellem gymnasiet og biblioteket kan munde ud, i at bibliotekarer tilknyttes gymnasiets lærerteams med henblik på deltagelse i vejledning af elever – f.eks. i forbindelse med informationssøgning til projektarbejder.
Et "ungdomsbibliotek" vil fungere som studiecenter og fagbibliotek for gymnasiet, og gymnasiet vil få de øvrige "biblioteksgevinster"; læsesal, forfatterforedrag, debataftener, online-ydelser, AV-samling, tegneseriesamling etc., som gymnasiebiblioteker almindeligvis ikke kan tilbyde i samme omfang.
Et ungdomsbibliotek med audioværksted, videoværksted, webværksted, aftenåbent osv. kan udgøre grundlaget for en synergieffekt: Gymnasieelevernes engagement kan sætte et spændende mediemiljø i gang på biblioteket – et miljø som hurtigt også vil omfatte andre unge – og dette nye miljø kan så fungere som katalysator for gymnasiets udviklingsarbejde og medvirke til at forstærke gymnasiets særlige medieprofil.
Et offentligt ungdomsbibliotek der samtidig fungerer som gymnasiebibliotek for det nye gymnasium vil give umiddelbare økonomiske fordele: Man undgår at bruge penge på at etablere en materialesamling i et gymnasiebibliotek af så lille omfang, at det ikke vil blive brugt i tilstrækkelig grad og får i stedet et offentligt bibliotek i Ørestad, som alle borgere kan benytte.
Der er planer om at lave en særlig "ungdomsinformation", hvor de unge kan henvende sig med spørgsmål om boligforhold, uddannelse, beskæftigelse, SU osv. Ungdomsinformationen kan etableres i samarbejde med gymnasiets studievejledere.
Ørestads Information
Ørestadsselskabet har lukket sit informationscenter i Ørestad. Der er derfor behov for et nyt sted, der dels kan informere om Ørestadens planlægning og udbygning, men som ikke mindst kan blive et centralt sted for beboere, arbejdstagere, erhvervsliv mv. at knytte kont akter og udveksle informationer mv. af betydning for bydelens udvikling. Denne ide har været drøftet med Ørestadsselskabet, som har vist stor interesse for at indgå i et sådant samarbejde. En sådan funktion vil kunne indgå som en naturlig del af biblioteket og samtidig kunne medvirke til at forstærke stedets funktion og betydning i den nye bydel.
Kantinen som omdrejningspunkt (kulturhus)
Det nye gymnasium i Ørestad vil, når det integreres så tæt med idrætshus og bibliotek, blive det åbne sted for bydelens borgere, som der blev lagt op til i konkurrenceprogrammet for gymnasiet.
Stedet vil summe af liv fra morgen til aften, og københavnerne vil få glæde af den nye gymnasiebygning i et omfang, vi ikke har set tidligere. Kantinen i gymnasiets stueetage vil fungere som omdrejningspunkt for kulturhusets aktiviteter der udover de aktiviteter, som foregår i idrætssalene og på biblioteket, også omfatter foredragsaftener, forfatteraftener, filmforevisning osv. i gymnasiets multisal, hvor der er plads til 80-100 tilskuere. Endvidere vil gymnasiets kantine/foyer kunne benyttes til koncerter med mindre ensembler og kormusik.
Der er i projektet lagt op til, at kantinen/caféen vil få en indretning (med bl.a. produktionskøkken) og med en forventet omsætning, der vil gøre det muligt at udlicitere driften af kantinen.
Det konkrete projekt (program)
Indledning
En arbejdsgruppe mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i samarbejde med en rådgiver udarbejdet vedlagte skitserede byggeprogram til et samlet kommunalt hus i Ørestad med arbejdstitlen:
STADSHUSET – indeholdende idrætshus, gymnasium og bibliotek (se bilag).
Bibliotek
Biblioteket foreslås udformet som ét samlet, dobbelthøjt rum der spænder fra gymnasiet til Arne Jacobsens Boulevard. Mod Ørestads Boulevard åbner rummet sig via udskæringer i podiets trappeanlæg og mod Arne Jacobsens Allè danner rummet en stor facade, der giver kontakt til kanalen, metrostation, Fields mm.
Bibliotekets samlede areal er på i alt 940 m2.
Ved at samle alle funktioner i et sammenhængende lokale skabes de bedste forudsætninger for at kunne skabe et levende, koncentreret og aktivt miljø, som kan tiltrække og fastholde ikke mindst et ungt publikum.
Hovedadgangen til biblioteket sker direkte fra forpladsen ved Ørestads Boulevard.
Forbindelse til gymnasiet etableres med en bred, direkte og åben forbindelse mellem biblioteksrummet og gymnasiets stueetage, hvor kantine og administration er placeret.
I tilknytning til de to indgange placeres et samlet informations- og serviceområde, som betjener såvel de udefra kommende brugere som brugerne fra gymnasiet.
Selve biblioteksrummet foreslås udformet med et tre-delt tværsnit:
- En zone langs trappeanlægget, som rummer informations- og serviceområdet samt mindre arbejds- og læsepladser. I denne zone er også forbindelsen til gymnasiet placeret
- En højloftet midterdel som understreger rummets nord-syd orientering, mod gymnasiet og mod Arne Jacobsens Boulevard. Her rummes studiepladser, audio- video- og netværksteder mv
- En zone, op mod parkeringshuset, der indeholder teknik- og depotrum samt en mindre – og fredeligere balkon til læse- og studiepladser. I denne zone indgår endvidere et areal reserveret til trapper og elevatorer mv., som adgang til det fremtidige erhvervsbyggeri ovenover biblioteket
Med denne udformning fastholdes biblioteket som et samlet og fleksibelt disponeret lokale samtidig med, at der skabes mulighed for at indrette varierede studie- og læsepladser, værkstedsområder, fremvisningsfaciliteter mv.
Idrætshuset
Idrætshuset foreslås udformet som et koncentreret anlæg i tæt tilknytning til gymnasiet i den ene ende og til den kommende bypark i den anden ende. Ligesom biblioteket åbner det sig mod Ørestads Boulevard via udskæringer i podiets trappeanlæg.
Idrætshuset rummer to sale, en stor og en lille, med tilhørende omklædnings- og depotrum. Endvidere er der mødelokaler og motionsrum samt de nødvendige birum.
Den lille sal samt mødelokaler og lokale til styrketræning er placeret i stueplan. Den store sal er sammen med omklædningsrum og depoter placeret i undertagen på niveau med gymnasiets idrætssale.
Idrætshusets samlede areal er i alt 1.580 m2.
Hovedadgangen til idrætshuset sker fra forpladsen ved Ørestads Bo ulevard, hvor idrætshuset støder op til gymnasiet. Indgangen får derved en central placering mellem idrætshusets haller og funktioner på den ene side og gymnasiets kantine og haller på den anden side.
Der foreslås endvidere etableret en indgang i nordfacaden ud mod den planlagte bypark. Denne indgang vil i det daglige kunne benyttes f.eks. af en kommende folkeskole.
I stueplan etableres fra hovedindgangen en tæt forbindelse til gymnasiets kantine, som vil blive det centrale samlingssted navnlig for idrætshusets funktion som medborgerhus.
I underetagen etableres forbindelse til gymnasiets idrætshaller, som derved vil kunne benyttes af idrætshusets brugere.
Idrætshusets funktioner er samlet omkring en intern gangforbindelse som i begge husets etager strækker sig i hele husets længde. Fra gangforbindelsen er der direkte adgang til alle funktioner, som derved kan benyttes uafhængigt af hinanden.
Den store sal på 580 m2 er udformet så den foruden til idrætsundervisning også vil kunne anvendes til en bred vifte af kulturelle aktiviteter - som forsamlingslokale, til teater og filmforevisning, til aftenundervisning mv.
Opsætning af hejse- eller foldevægge muliggør opdeling af salen i to eller evt. flere rum, hvorved såvel skolebrug med samtidig undervisning af flere hold samt en alsidig anvendelse til kulturelle aktiviteter yderligere tilgodeses.
Salen foreslås udført med en balkon op mod den lille sal. I tilknytning til balkonen kan en teleskop tribune placeres. Sammenfoldet placeres tribunen under balkonen og optager minimal gulvplads. Udfoldet giver den optimale tilskuerforhold ved teater, musik og andre tilsvarende arrangementer.
Depotrum er placeret tæt ved salen og muliggør en let omstilling fra en funktion til en anden.
Den lille sal på 135 m2 er multianvendelig og vil kunne benyttes såvel af folkeskolen til gymnastik og visse former for idrætsundervisning, samt som ramme om forskellige kulturelle arrangementer.
Fra salen etableres adgang til den kommende bypark umiddelbart nord for bebyggelsen, og det vil således være muligt at benytte salen i forbindelse med arrangementer i byparken.
Den lille sal vil endvidere kunne benyttes som forhal eller foyer i forbindelse med større arrangementer i den store sal.
Ud over de to sale rummer idrætshuset et styrketræningslokale, omklædningsfaciliteter, mødefaciliteter, depoter mv. Mødelokalerne vil kunne benyttes selvstændigt i forbindelse med arrangementer i idrætshuset og gymnasiet.
Bygningsmæssige justeringer af gymnasieprojektet
Med etablering af et offentligt bibliotek vil det være nødvendigt at omdisponere det projekterede biblioteksområde i gymnasiet og flytte hovedparten af funktionerne ind i det offentlige bibliotek. En evt. kommende netcafé placeres, så den bliver både en del af kantineområdet og en forpost for biblioteket.
For at kunne etablere den nødvendige, brede forbindelse mellem gymnasiet og biblioteket, vil det endvidere være nødvendigt at finde en ny placering til enkelte kontorer. Det samme gælder i forhold til idrætshuset, hvor det vil være nødvendigt at justere udformningen af gymnasiets administrationsområde for at skabe direkte forbindelse mellem stueetagen i idrætshus og gymnasium.
Der vil endvidere være behov for at øge kantinens kapacitet og etablere et egentligt produktionskøkken for også at kunne rumme brugerne af idrætshuset.
Ydre udformning, konstruktioner og materialer
Hovedindgange og vinduer mod Ørestads Boulevard udformes som "udskæringer" i det store trappeanlæg. På begge sider af trappeanlægget, mod syd mod Arne Jacobsens Boulevard og mod nord mod bydelsparken, foreslås facaderne udført så transparente som muligt.
Mellem bibliotek og gymnasium og mellem idrætshus og gymnasium er der placeret lysgårde. Også her foreslås facaderne udført med det størst mulige omfang af glas.
Endelige foreslås der etableret ovenlys i såvel bibliotek som idrætshal.
For at kunne opføre erhvervsbyggeriet over biblioteket foreslås der udført en simpel bærende konstruktion af betonsøjler. Søjlerne placeres i tre rækker, en under hver facade og en række i midten af huset.
For at kunne opføre etageboligerne over idrætshuset – og samtidig etablere et tilstrækkeligt stort gulvareal til den store sal, friholdt for konstruktioner, foreslås der udført en bærende betonkonstruktion, dels af søjler placeret under boligernes nordfacade og midt under huset, dels i form af en betonbjælke under boligernes sydfacade.
Det er beregnet, at bjælken skal have en højde på ca. 2,0 meter for at kunne optage de aktuelle laster. Med en samlet højde fra gulv i underetage til terræn over podium på 10,0 meter vil der i den store sal fortsat kunne opnås en frihøjde på de 7,0 meter, som er kravet til haller, der indrettes med henblik på motionsidræt.
Sammenbygningen med gymnasiet på tværs af brandskel medfører, at der skal udføres særlige foranstaltninger mod brandsmitte, herunder etablering af brandskydedøre mv.
Det vil være naturligt, at det ved den endelige udformning og materia levalg for bibliotek og idrætshus sikres, at der også opnås en arkitektonisk sammenhæng med gymnasiet. Det foreslås derfor, at der ved fastlæggelse af kravene til materialer m.m. i bibliotek og idrætshus tages udgangspunkt i det endelige gymnasieprojekt.
For at skabe et levende og attraktivt miljø både i bibliotek og i idrætshus foreslås derfor, at der i det indre vælges en udformning med en høj grad af visuel kontakt såvel mellem fordelings- og gangarealer og de omgivende rum som mellem de enkelte rum og funktioner.
Beslutningsproces og tidsplan
Byggeriet af gymnasiet påbegyndes i september/oktober 2004 og byggeriet ibrugtages i august 2006.
Forslag til tidsplan for
idrætshus- og bibliotek:
Aktivitet Tid
Fremlæggelse af skitseret
byggeprogram Maj-juni 2004
Principgodkendelse af program
inkl. økonomi Oktober 2004
TYD – udbud af rådgivning November 2004
Valg af rådgiver Forår 2005
Projektering Forår 2005-forår 2006
Byggeperiode Medio 2006 – medio 2007
Ibrugtagning Medio 2007
Det er en forudsætning for tidsplanen, at fagudvalgene inden sommerferien 2004 godkender det skitserede byggeprogram, og at Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 træffer principbeslutning om projektet - herunder afsætter midler til projekteringen i 2005.
Tidsplanen indebærer, at idrætshus og bibliotek kan ibrugtages ca. 1 år efter gymnasiets ibrugtagning. Teknisk er helhedsplanen for byggefeltet meget kompliceret – tidsplanen vil derfor i praksis også være afhængig af planerne for gennemførelse af de øvrige byggerier i byggefeltet – herunder i særdeleshed for P-huset, hvor Ørestadsselskabet er bygherre.
Som nævnt starter byggeriet af det ny gymnasium til efteråret. For at få den bedst mulige sammenhæng mellem de 3 serviceområder i "STADSHUSET" og dermed de bedste fremtidige funktionsbetingelser er det nødvendigt at justere i gymnasieprojektet. Det forudsætter, at der i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget for 2005 træffes principbeslutning om etablering af STADSHUSET inkl. godkendelse af midler til de nødvendige justeringer i gymnasieprojektet.
Rent teknisk vil det være muligt både at udskyde selve etableringen af bibliotek og idrætshus i 1-2 år eller at opføre dem forskudt i forhold til hinanden. Det skal imidlertid igen understreges, at der er tale om en teknisk meget kompliceret bebyggelsesplan for byggefeltet, hvor de forskellige byggerier konstruktivt og teknisk i høj grad påvirker hinanden eller afhænger af hinanden.
En realistisk tidsplan for en gennemførelse af STADSHUSET kan i praksis meget vel komme til at afhænge af takten i øvrige projekter i byggefeltet, ligesom en beslutning om realisering af STADSHUSET kan medvirke til at fremme gennemførelsen af de øvrige projekter på grunden.
Udviklingen i Ørestad City går stærkt for tiden. På baggrund af ovenstående vil der derfor være alvorlig risiko for at miste mulighederne for at gennemføre projektet, hvis vi ikke kan følge med. Det må på den baggrund anbefales, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2005 som minimum træffes principbeslutning om etablering af STADSHUSET inkl. godkendelse af de nødvendige midler til justering af gymnasieprojektet og projektering i 2005.
Økonomi
De samlede udgifter til etablering af idrætshus og bibliotek er opgjort til:
Idrætshus 30,2
mio. kr.
Bibliotek
16,0 mio. kr.
I alt 46,2 mio. kr.
I beløbet er indeholdt udgifter til honorarer og omkostninger, inventar og andel af udearealer (anlægges fælles for hele byggefeltet). Endvidere er der i beløbet indeholdt udgifter på i alt 1,5 mio. kr. til justering af gymnasieprojektet.
Af udgifterne på i alt 30,2 mio. kr. til idrætshuset, vil de 14,8 mio. kr. i gi vet fald skulle afholdes af Uddannelses- og Ungdomsudvalget, som en del af idrætsfaciliteterne til en kommende folkeskole i området.
Der er i "Investeringsoversigt 2004-07" for udbygningen på skoleområdet fra 2004 afsat i alt 26,8 mio. kr. som en del af basisudgifterne til etablering af en ny skole i Ørestad. Hertil skal lægges de generelle initialomkostninger ved etablering af en ny skole, der for perioden er skønnet til ca. 15,6 mio. kr., og som i givet fald skal finansieres særskilt. De samlede etableringsudgifter til en ny skole i Ørestad vurderes til ca. 175 mio. kr. baseret på udgiftsniveauet for Utterslev Skole.
Af udgifterne til idrætshuset skal Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i givet fald dække en forholdsmæssig andel (49 pct) i de enkelte år.
Gennemføres etableringen af "STADSHUSET" i overensstemmelse med ovenstående tidsplan, vil det medføre følgende udgiftsprofil:
|
|
2005 |
2006 |
2007 |
I alt |
|
Idrætshus |
3,0 |
12,1 |
15,1 |
30,2 |
|
Bibliotek |
1,6 |
6,4 |
8,0 |
16,0 |
I alt |
4,6 |
18,5 |
23,1 |
46,2 |
Udgiften på i alt 6,3 mio. kr. til erhvervelse af byggeretten til grunden i Ørestad er afholdt af Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder). I den forbindelse traf BR samtidig beslutning om, at der i forbindelse med finansieringen af bibliotek og idrætshus skulle træffes beslutning om den endelige finansiering af grundkøbet.
Der skal derfor i forbindelse med forslaget om etablering af STADSHUSET også træffes beslutning om den endelige finansiering af grundkøbet på 6,3 mio. kr.
Etableringen af STADSHUSET i Ørestad vil medføre, at der ud over driftsudgifterne til gymnasiet fra 2007 skal afsættes driftsmidler i Kultur- og Fritidsforvaltningen til drift af bibliotek og idrætshus, ligesom der mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og evt. Ørestadsselskabet skal laves aftaler om den fremtidige fælles brug mv. af faciliteterne.
Miljøvurdering
De væsentligste miljømæssige konsekvenser ved opførelse af et bibliotek og et idrætshus vil være knyttet til den fremtidige drift og anvendelse af bygningerne. I den forbindelse må man først og fremmest pege på energiforbruget til opvarmning, ventilation og belysning samt brugernes og personalets indeklima. Desuden kan der forventes et betydeligt vandforbrug og spildevand fra badning i forbindelse med idrætsaktiviteterne.
I forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget gennemføres en miljøkortlægning for at identificere de væsentligste miljøpåvirkninger og -effekter knyttet til projektet. På baggrund heraf vurderes behov og muligheder for at gennemføre særlige miljøtiltag i det videre projektforløb. Som udgangspunkt skal minimumskravene i Københavns Kommunes retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" opfyldes. Her ud over er der i samarbejde med Miljøkontrollen taget initiativ til undersøgelse af mulighederne for at etablere et anlæg til lokal rensning og genbrug af det grå spildevand fra badning i idrætshuset og det ny gymnasium.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
1. Det skitserede byggeprogram
Carsten Haurum Peter
Rasmussen