B-SAG: Boligsocial helhedsplan Nørrebro
Med Politik for Udsatte Byområder foretager kommunen en intensivering i arbejdet for at løfte de udsatte byområder. Intensiveringen betyder, at de almene boligorganisationer og kommunen forpligter sig til at koordinere og samarbejde tættere i de udsatte byområder. I den forbindelse skal boligorganisationernes boligsociale helhedsplaner godkendes, og der skal indgås aftaler om samarbejde mellem kommunen og boligorganisationerne
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at den boligsociale helhedsplan for Lundtoftegade godkendes (bilag 1)
- at den overordnede samarbejdsaftale for Boligsocialt Forum Nørrebro med dertilhørende kontrakter, som forpligter forvaltningerne til at afsætte medarbejderressourcer til samarbejde om den boligsociale helhedsplan, godkendes (bilag 2 og 3)
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalgets over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
3. at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde udgifterne til at medfinansiere den boligsociale helhedsplan i Lundtoftegade. Kommunens udgifter udgør i alt 1.833.333 kr. og skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse, anlæg, funktion 0.25.11.3 i 2012.
4. at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at godkende mindre ændringer i helhedsplanen.
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 16. april 2012
Indstillingen blev anbefalet.
SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne afgav protokolbemærkning:
”SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne støtter de aktuelle boligsociale helhedsplaner for Tingbjerg-Brønshøj/Husum, Amager og Nørrebro men ønsker fremadrettet, at planerne bliver udarbejdet på baggrund af Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder. Det er afgørende for SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne, at politikken danner baggrund for arbejdet i de udsatte byområdet, så der kommer et øget fokus på udvikling og kernedrift i områderne - i stedet for flere puljer og tidsbegrænsede projekter.”
Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 18. april 2012
Indstillingen blev godkendt.
A, F, O og Ø ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
”Vi støtter de aktuelle boligsociale helhedsplaner for Amager, Nørrebro og Tingbjerg-Brønshøj/Husum, men ønsker fremadrettet, at planerne bliver udarbejdet på baggrund af Københavns Kommunes Politik for Udsatte Byområder. Det er afgørende for os, at politikken danner baggrund for arbejdet i de udsatte byområder, så der kommer et øget fokus på udvikling og kernedrift i områderne - i stedet for flere puljer og tidsbegrænsede projekter.”
Problemstilling
Boligorganisationernes boligsociale helhedsplaner er tværfaglige indsatser i almene boligområder finansieret af Landsbyggefonden, almene boligorganisationer og -afdelinger, beliggenhedskommunen samt evt. andre ikke-statslige organisationer. På Nørrebro har et boligområde, der har væsentlige boligsociale udfordringer fået tilsagn om en boligsocial helhedsplan. Dele af denne indsats er afdelingsspecifik fx i forhold til beboeraktiviteter. Andre indsatser er af mere generel karakter, som f.eks. uddannelse, beskæftigelse og erhverv, og har snitflader til kommunens kernedrift. Boligsociale helhedsplaner i København skal godkendes af relevante politiske udvalg og Borgerrepræsentationen.
Løsning
Boligsociale helhedsplaner på Nørrebro
Det overordnede formål for de boligsociale helhedsplaner er at medvirke til, at beboerne er trygge og glade for at bo i afdelingerne, og at boligområderne indgår som en integreret og aktiv del af bydelen. Helhedsplanerne beskriver en række aktiviteter og indsatser med specifikke mål og succeskriterier. En vigtig del af indsatserne er at supplere og aktivt bidrage til at udvikle de kommunale indsatser i området, og at støtte beboerne i at benytte sig af de kommunale tilbud. På Nørrebro er der ni igangværende boligsociale helhedsplaner der udløber forskudt af hinanden de kommende år. Den boligsociale helhedsplan i Lundtoftegade er den første der udløber. Den nye helhedsplan (bilag 1) omfatter aktiviteter og indsatser inden for seks indsatsområder. Boligorganisationerne samarbejder med kommunen om fire: ’Børn, unge og familier’, ’Kultur og fritid’, ’Uddannelse, beskæftigelse og erhverv’ og ’Udsatte grupper’. (jf. beslutning af Teknik- og Miljøudvalget den 12. december 2011).
Ny organisering af det boligsociale samarbejde på Nørrebro
I løbet af de sidste syv år er der blevet igangsat mere end 30 boligsociale indsatser i København, som indeholder aktiviteter og indsatser for de enkelte boligafdelinger. Kommunen har hidtil indgået aftaler om medfinansiering og samarbejde for hver af disse helhedsplaner. For kommunen har det betydet et stort antal aftaler om enkeltstående aktiviteter, og medvirken i mere end 30 lokale styregrupper.
Den nye organisering betyder, at der i hver bydel oprettes et Boligsocialt Forum, der har til formål at skabe rammerne for tværfaglig dialog og samarbejde mellem kommunen og de boligsociale helhedsplaner i bydelen. På den måde sikres et koordineret samarbejde med alle aktører i bydelen. Samarbejdet skal bl.a. medvirke til at opfylde målene i politikken på de områder, hvor der er snitflader mellem kommunens og boligorganisationernes indsatser.
På Nørrebro består det boligsociale forum af repræsentanter fra kommunens syv forvaltninger og boligorganisationerne AAB, fsb, AKB/KAB, Lejerbo, VIBO og HABII/DAB. De nævnte parter underskriver en overordnet samarbejdsaftale, der sætter rammen for deres samarbejde om de boligsociale helhedsplaner (bilag 2).
For hver bydel er det konkrete samarbejde specificeret i kontrakter for hvert indsatsområde. Formålet med kontrakterne er, at alle forvaltninger har godkendt og forhold sig til samtlige af de aktiviteter og indsatser, der vedrører forvaltningens ressortområde. Hvor det er relevant, er der etableret et konkret samarbejde, som er beskrevet i kontrakterne. Både boligorganisationer og forvaltninger forpligter sig herved til at afsætte medarbejderressourcer til det beskrevne samarbejde (bilag 3).
Kontrakterne for samarbejdet på Nørrebro tager i første omgang udgangspunkt i en ny boligsocial helhedsplan for Lundtoftegade. I takt med at bydelens øvrige boligsociale helhedsplaner fornyes, bliver kontrakterne revideret og udvidet.
Kontrakter omfatter følgende fire indsatsområder:
Børn, unge og familier:
Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indgår som parter i denne kontrakt.
Kontrakten omhandler et styrket samarbejde mellem den lokale klub og den bemandede legeplads. Formålet er:
- at alle beboerne oplever, at Lundtoftegade er et rart og trygt område at leve i, så området er lige så trygt at bo og færdes i som resten af byen
- at folkeskoler og dagpasningstilbud på Nørrebro er så attraktive, at børn og forældre i lige så høj grad som i resten af København vælger at gøre brug af tilbuddene
- at børn og unge i området får en uddannelse, sunde fritidsinteresser og har gode relationer til familie og venner. Fritidstilbuddene skal appellere til børn og unge og give dem et konstruktivt fritidsliv, så de ikke tiltrækkes af uhensigtsmæssige aktiviteter såsom kriminalitet
- at øge andelen af unge, der får en ungdoms- eller videregående uddannelse frem mod målet om, at 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse og/eller en lang videregående uddannelse.
Kultur og Fritid:
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indgår som parter i denne kontrakt.
Kontrakten omhandler bl.a. ForeningsGuider (finansieret t.o.m. 2013), FerieCamp (finansieret t.o.m. 2014) og samarbejde om at skabe liv under Bispeengbuen. Formålet er:
- at de udsatte byområder skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i udsatte byområder skal derfor have mindst lige så mange lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt
- at københavnerne i de udsatte byområder får større viden om og introduceres til kultur- og fritidstilbuddene, som skaber en større grad af aktiv deltagelse, hvilket giver kompetencer inden for aktiv deltagelse i lokalsamfundet, frivillighed, demokrati samt bidrager til gode oplevelser for borgeren selv og hele familien. Når kultur og idræt er bedst, kan det også være en vej til uddannelse og arbejde bl.a. via opbygning af netværk.
Udsatte grupper:
Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indgår som parter i denne kontrakt.
Kontrakten omhandler bl.a. familierådgivning, forebyggelse af udsættelse og sundhedstilbud til udsatte beboere. Formålet er:
- at opbygge et tæt samarbejde der på den ene sider udnytter boligorganisationens særlige muligheder som civilsamfundsrepræsentant, og på den anden side bringer mangfoldige kommunale ressourcer og aktører i spil i forhold til de svageste grupper i boligområdet, så alle beboere får den nødvendige hjælp og støtte
- at understøtte, at boligområdet kan leve op til den almene sektors dobbelt-forpligtelse om både at kunne rumme de mest udsatte beboergrupper, og være attraktiv for en bred kreds af beboere og boligsøgende
- at der opbygges netværk og aktiviteter som kan øge den enkeltes tryghed, trivsel og sundhedstilstand hen mod målet om, at sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet i København.
Uddannelse, beskæftigelse og erhverv:
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indgår som part i denne kontrakt.
Kontrakten omhandler fritidsjob og samarbejde om kommunens fremskudte beskæftigelsesindsats. Formålet er:
- at beskæftigelsesgraden i de udsatte områder kommer på niveau med københavner-gennemsnittet, og alle københavnere har mulighed for at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer.
Det bemærkes, at der pt. ikke er indgået kontrakt i forbindelse med indsatsområdet 'sundhed' på Nørrebro, da boligorganisationen har fravalgt 'sundhed' som hovedindsatsområde. Samarbejdet med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er på den baggrund indarbejdet under andre indsatsområder.
Økonomi
Der er afsat en pulje på 30 mio. kr. til medfinansiering af de boligsociale helhedsplaner i perioden 2012-14. Kommunen medfinansierer helhedsplanerne med op til 12,5 % af det samlede budget (Teknik- og Miljøudvalget den 12. december 2011). Når boligorganisationerne tilslutter sig den overordnede samarbejdsaftale for det boligsociale forum og indgår kontrakter om samarbejde med kommunen, udløser det kommunal medfinansiering.
AKB/KAB har fået tilsagn fra Landsbyggefonden om støtte på 10.500.000. kr. til en boligsocial helhedsplan i Lundtoftegade. Finansieringen af helhedsplanen fordeler sig således:
|
Lundtoftegade |
Landsbyggefonden |
11.000.000 kr. |
Boligorganisationer og/eller øvrige interessenter |
1.833.333 kr. |
Københavns Kommune |
1.833.333 kr. |
I alt |
14.666.667 kr. |
Hovedparten af midlerne går til kontant medfinansiering og en mindre del til facilitering af samarbejdet på Nørrebro (jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 12. dec. 2011). Budgettet til medfinansiering på i alt 1.750.000 kr. er indarbejdet i Teknik- og Miljøudvalgets budget under bevillingen Byfornyelse anlæg, funktion 0.25.11.3 i 2012.
Kontrakterne har ikke økonomiske konsekvenser for de øvrige udvalg udover de medarbejderressourcer der er beskrevet i kontrakterne.
Videre proces
Når de syv fagudvalg og Borgerrepræsentation har godkendt samarbejdsaftalen for Boligsocialt Forum på Nørrebro og de fem kontrakter om samarbejde mellem kommunen og de boligsociale helhedsplaner på Nørrebro vil Landsbyggefonden få helhedsplanerne til godkendelse. Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanerne kan samarbejdet omkring de i kontrakterne nævnte aktiviteter sættes i gang, forventeligt 1. juli 2012.
Hjalte Aaberg Claus Juhl Lene Sillasen
Anette Laigaard Else Sommer Carsten Haurum
Morten Binder
Beslutning
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt. Protokolbemærkningerne fra de øvrige stående udvalg blev videreført.