KFU's deltagelse i IFLA-konferencen 2012 i Helsinki
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til, om medlemmer af udvalget skal deltage i IFLA-konferencen den 11. -17. august 2012 i Helsinki, Finland.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder et eller flere medlemmer af udvalget om at deltage i årets International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA)-konference i Helsinki.
Problemstilling
Københavns Kommune er medlem af International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA).
IFLA's årlige internationale bibliotekskonference afholdes i Helsinki den 11.-17. august 2012. Konferencen har de foregående år været afholdt i Quebec, Durban, Seoul, Oslo, Berlin, Milano, Gøteborg og i Puerto Rico.
I lighed med tidligere år kan et eller flere medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget deltage i konferencen.
Løsning
IFLA-konferencen er årets største internationale bibliotekskonference. Konferencen tiltrækker normalt flere tusinde fagfolk samt biblioteks- og kulturinteresserede politikere fra hele verden.
Formålet med at deltage i konferencen er dels at præsentere dels at få inspiration til udviklingen af Københavns Biblioteker/Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Temaet i år er "Libraries Now! - Inspiring, Surprising, Empowering". Flere oplysninger om konferencen findes på http://conference.ifla.org/ifla78, herunder også det detaljerede program.
Konferencen byder på flere interessante sessioner, som er aktuelle i forhold til udviklingen af Københavns Biblioteker. Bl.a. følgende fælles tilbud til københavnerne: Digital Københavner, Intelligent Materialeformidling, Udvidet åbningstid 8-22, Formidling af online ressourcer på smartphones og tablets på rette tid og sted og mange andre spændende projekter. (Læs mere om de enkelte projekter i bilag 1).
Et andet stort indsatsområde er projektet Intelligent Materialestyring, der er et fælles projekt mellem Københavns Biblioteker og Århus Biblioteker. Formålet er at indføre et it-baseret lagerstyringssystem, som det kendes fra industrien og dagligvarebutikkerne. Projektet vil automatisere bibliotekernes materialelagring, håndtering, sporing, transport samt skabe fleksible rapporteringsmuligheder. Intelligent materialestyring vil også skabe fundamentet for nye måder at formidle digitalt på bibliotekerne.
Projekterne præsenteres på IFLA-konferencen af medarbejdere fra Københavns Kommune og Aarhus Kommune på bemandende poster sessions. Det sker mandag den 13. og tirsdag 14. august 2012 – begge dage kl. 12.00 til 14.00.
IFLA giver mulighed for at indhøste erfaringer og viden om den internationale biblioteksudvikling i relation til de indsatsområder, som der er fokus på i Københavns Biblioteker. Årets konference indeholder bl.a. følgende spændende sessioner:
Mandag 13. 8 kl. 11.45-13.45 |
Generation Google needs us: new roles for visability in the digital age for information & reference services. |
Tirsdag 14. 8 kl. 9.30-12.45 |
Friends and foes - public and school libraries a force for change for creating smart communities |
Tirsdag 14. 8 kl. 16.00-18.00 |
The influence of new developments of information technology on professional development in libraries. |
Onsdag 15. 8 kl. 11.45-13.45 |
Twinning physical learning spaces and new media initiatives - new ways to reach library customers. |
Onsdag 15. 8. kl. 13.45-15.45 |
What does the e-library mean for the public library users? |
Såfremt det besluttes, at udvalget som helhed skal deltage i konferencen, skal deltagelsen ske efter anmodning fra Borgerrepræsentationen.
Der planlægges afrejse søndag den 12. august 2012 om aftenen og hjemkomst den 15-16. august afhængigt af deltagernes ønsker.
Økonomi
Udgifterne til rejsen afholdes indenfor rammerne (konto 6.42.41.1 Kommunalbestyrelsen. Studie- og tjenesterejser).
Videre proces
Tilmelding skal ske senest den 11. maj 2012 til Sekretariatet / Karin Palka af hensyn til bestilling af fly og hotel.
Carsten Haurum
/Jens Steen Andersen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget anmodede følgende medlemmer om at deltage i IFLA-konferenceni Helsinki på udvalgets vegne:
Taner Yilmaz, Bjarne Fey, Muhammad Aslam, Simon Strange og Leslie Arentoft.
Borgmesteren blev bemyndiget til at modtage supplerende navne frem til tilmeldingsfristen den 11. maj 2012.