Høring om finansiering af manko i Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2007. Udsat fra 260407 - nyt bilag 2 vedlagt
Høring om finansiering af manko i Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2007. Udsat fra 260407 - nyt bilag 2 vedlagt
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 3. maj 2007
Fraværende
Sager til beslutning
12. Høring om finansiering af manko i Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2007. Udsat fra 260407 - nyt bilag 2 vedlagt
(KFU 284/2007)
Kultur- og
Fritidsudvalget skal tage stilling til et høringssvar til Økonomiudvalget.
Anledningen er et forslag til finansiering af manko på 59 mio. kr. i Børne- og
Ungdomsudvalgets budget for 2007
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at denne indstilling godkendes som Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget. Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2007: Kultur- og Fritidsudvalget pålagde forvaltningen at komme med yderligere besparelsesmuligheder. En indstilling herom forelægges Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 3. maj 2007 – udvalget accepterede, at indstillingen udsendes umiddelbart før udvalgsmødet. |
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet en række besparelser
på 48 mio. kr. til at dække et forventet merforbrug i 2007 på 137 mio. kr. De
resterende 89 mio. kr. vurderer Børne- og Ungdomsudvalget ikke at kunne finde
inden for udvalgets budgetramme uden væsentlige serviceforringelser for
borgerne eller i intentionerne i den politiske aftale om Faglighed for alle.
Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere behandlet en høring
om at finansiere 30 mio. kr. ved at samtlige kommunens syv udvalg reserverer
ikke-forventede mindreudgifter på serviceområderne i løbet af 2007 som følge af
udskudte projekter, ekstra indtægter og lignende.
Økonomiudvalget sender nu forslag til finansiering af de
resterende 59 mio. kr. til høring i fagudvalgene. Svarfrist er den 27. april
2007.
Løsning
På Kultur- og Fritidsudvalgets område har
Økonomiforvaltningen foreslået at indhente 0,5 mio. kr. på Byens Børn, og at
Kultur- og Fritidsudvalget giver yderligere forslag til finansieringen af de 59
mio. kr., herunder forslag til puljemidler, der ikke er fuldt disponeret i
budgettet.
Indledningsvist skal bemærkes at forslaget vedr. Byens Børn
ikke kan realiseres i 2007, og at udvalgets puljemidler på både drift og anlæg
er formålsbestemte. En reduktion i puljemidlerne, som på nuværende tidspunkt
ikke er blevet udmøntet til konkrete projekter og aktiviteter, vil medføre en
serviceforringelse.
Byens Børn
Økonomiforvaltningen vurderer i indstillingen, at det
umiddelbart er muligt at indhente 0,5 mio. kr. uden servicemæssige
konsekvenser. Dette er ikke korrekt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen anvender henholdsvis
aktivitetsmidler og lønmidler til Byens Børn. Aktivitetsmidlerne er disponeret
for 2007, idet der er indgået aftaler med eksterne leverandører som eksempelvis
teatergrupper, dansegrupper og musikere.
For så vidt angår lønmidler, er der i Byens Børn ansat to tjenestemænd,
hvoraf den ene vil gå på pension med årets udgang. I bruttokataloget til
budgetforslag 2008 fremgår, at lederen forventede at gå på pension i løbet af
sommeren 2007. Da bruttokataloget blev offentliggjort, gav det imidlertid
anledning til en ny forhandling, som resulterede i at lederen først går på
pension ved udgangen af 2007. Det er derfor ikke muligt at opnå en besparelse
på lønmidlerne allerede i 2007.
Puljer
I Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2007 er der afsat
puljemidler til folkeoplysning, kultur og vedligeholdelse. Nedenfor fremgår en
opfølgning på hvor stor en andel af puljemidlerne som på nuværende tidspunkt er
udmøntet. En reduktion i de midler, der ikke er udmøntet, vil medføre en
serviceforringelse på de respektive områder.
Udviklingspuljer
på folkeoplysningsområdet
I Kultur- og Fritidsudvalgets budget er der afsat 6,868 mio.
kr. i udviklingspuljer på folkeoplysningsområdet, hvoraf 1,631 mio. kr.
vedrører overførsler fra 2006, som Borgerrepræsentationen har besluttet.
Folkeoplysningsudvalget har på nuværende tidspunkt udmøntet 3,215 mio. kr.
Kulturpuljer
Pulje |
Budget i kr. |
Udisponerede midler
(kr.) |
Kulturfonden |
1.833.000 |
315.315 |
Lokalkulturpuljen |
2.
105.000 |
268.362 |
Puljen til Kunst & Kulturprojekter |
1.820.000 |
0 |
Musikudvalg |
873.000 |
408.354 |
Billedkunstudvalg |
821.000 |
536.000 |
Puljen til
lokalradio og -tv |
300.000 |
300.000 |
i alt |
7.752.000 |
1.828.031 |
Oplysningerne
om puljerne bygger på et skøn over Kultur- og Fritidsudvalgets og de øvrige
udvalgs disponeringer frem til 27. april 2007.
I Musikudvalget og Billedkunstudvalget medvirker
repræsentanter fra de kunstneriske miljøer til at fordele midlerne. De øvrige
midler udmøntes af Kultur- og Fritidsudvalget.
Vedligeholdelse
Kultur- og Fritidsudvalget har den 29. marts 2007 behandlet
en indstilling om udmøntning af vedligeholdelsesmidler på 208 mio. kr., som indgår
i udvalgets driftsbudget 2007. Udmøntningen afventer behandling i
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
I indstillingen er der afsat 40,4 mio. kr. til
vedligeholdelse af folkeskoler. Disse midler forventes konverteret fra drifts-
til anlægsbudgettet i forbindelse med en senere indstilling om genopretning af
skolerne. Da der på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetrammer for 2007 allerede
forventes konverteret 10,24 mio. kr. fra anlæg til drift, resterer der 30,16
mio. kr. Dette muliggør en tilsvarende forøgelse af Børne- og Ungdomsudvalgets
serviceudgifter.
Anlægspuljer
I Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2007 er der afsat 100
mio. kr. til genopretning af idrætsanlæg og 140 mio. kr. til genopretning af
skolerne. Disse midler er
formålsbestemte, men ikke konkret udmøntet af Borgerrepræsentationen. Kultur-
og Fritidsudvalget har tiltrådt indstilling om udmøntning af de 100 mio. kr.
til genopretning af idrætsanlæg. Udmøntningen afventer behandling i
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Indstilling om udmøntning af de 140
mio. kr. til genopretning af skolerne er under udarbejdelse i Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Indstillingen forventes
forelagt de 2 fagudvalg i maj 2007.
Forslag
Såfremt Borgerrepræsentationen beslutter at anvende de 30,16
mio. kr., der forventes konverteret fra drift til anlæg, til at øge Børne- og
Ungdomsudvalgets serviceudgifter resterer der en finansiering på ca. 29 mio.
kr. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at en del af puljemidlerne på ca.
1.5 mio. kr. på kulturområdet anvendes til at finansiere Kultur- og
Fritidsudvalgets andel af mankoen på ca. 29 mio. kr.
Såfremt Borgerrepræsentationen ikke beslutter at anvende de
30,16 mio. kr. til at øge Børne- og Ungdomsudvalgets serviceudgifter, foreslår
Kultur- og Fritidsforvaltningen at de resterende puljemidler på kulturområder
samt en del af udviklingspuljemidlerne på Folkeoplysningsområdet anvendes til
at finansiere Kultur- og Fritidsudvalgets andel af mankoen på de 59 mio. kr.
Øvrige bemærkninger
For god ordens skyld skal det bemærkes, at Kultur- og
Fritidsudvalget har en ultimo gæld på interne lån på 24,6 mio. kr. ved udgangen
af 2006 og 18,6 mio. kr. ultimo 2007. Ses der bort fra interne lån i
forbindelse med lokaleomflytninger på Skt. Joseph og etablering af øvelokaler i
Kødbyen, som begge finansieres over huslejen, er ultimo gælden 8,5 mio. kr. i
2006 og 6,6 mio. kr. i 2007.
Økonomi
-
Videre proces
Finansiering af mankoen på de 59 mio. kr. skal efterfølgende
behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
Politisk
behandling:
1. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2007
2. Forvaltningens notat af 2. maj 2007 med forslag til
finansiering – NYT BILAG
Carsten
Haurum
/