Mødedato: 03.05.2001, kl. 15:00

Videreførelse af bydelenes projekter

Videreførelse af bydelenes projekter

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 3. maj 2001

 

2. Videreførelse af bydelenes projekter

(KFU 190/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at de enkelte projekter i bydelene videreføres som foreslået af forvaltningen, jf. bilag 1, og i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet under Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 26. april 2001, samt i øvrigt i overensstemmelse med de forudsætninger, der fremgår af sagsbeskrivelsen i indstillingen om indarbejdelse af bydelenes opgaver i budgetforslag 2002, jf. bilag 2.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. maj 2001

Jens Kjær Christensen begærede afstemning om forvaltningens indstilling om, at der tilknyttes en lokal kulturkonsulent i hver af de tidligere bydele. Kulturkonsulenten ansættes under Kulturudvikling med daglig arbejdsplads i bydelen. Konsulentens opgave er at videreføre og udvikle de lokale kulturtilbud som er startet op i forsøgsbydelene i samarbejde med de lokale kulturinstitutioner.

Et flertal (H. Thustrup Hansen, Leslie Arentoft, Abderrahman Ben Haddou, Karin Storgaard og Mona Heiberg) stemte imod forslaget.

Et mindretal (Jens Kjær Christensen, Martin Günter og Kaja Jacobsen) stemte for.

Indstillingen blev dermed ikke tiltrådt.

Udvalget behandlede herefter projekterne og tiltrådte forvaltningens indstillinger med følgende undtagelser:

2. Kontraktstyring af institutionerne

Tiltrådt med den ændring, der blev vedtaget på udvalgets møde den 26. april 2001 om, at kultur- og medborgerhuse placeres budgetteknisk sammen med de øvrige medborgerhuse. Der er endnu ikke taget stilling til den fremtidige organisatoriske placering.

3. Kulturprojektsekretariatet

Dette er afgjort ved ovenstående afstemning om lokale kulturkonsulenter.

5. Julearrangement

På mødte den 26. april 2001 blev det vedtaget at etablere en lokalpulje under Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for som foreslået af forvaltningen at afsætte en lokal kulturpulje på 75.000 kr. i hver af de tidligere forsøgsbydele. Arrangørerne af julearrangementet henvises til at søge i denne lokalpulje.

28. Lokal kulturudvikling

Dette er afgjort via beslutningerne om at oprette en lokal pulje under Kultur- og Fritidsudvalget og om ikke at følge indstillingen om lokale kulturkonsulenter. Indstillingen er dermed ikke tiltrådt.

SF ønskede følgende tilført protokollen: "SF beklager, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til erfaringerne fra de 4 forsøgsbydele. Lokale kulturkonsulenter og pulje er en god ide."

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 26. april 2001, at behandlingen af "at"-punktet om videreførelse af bydelenes projekter skulle genoptages på mødet den 3. maj 2001 på baggrund af en særskilt indstilling.

 

Til top