Mødedato: 03.05.2001, kl. 15:00

Indsatsområder vedrørende integration for budgetåret 2002

Indsatsområder vedrørende integration for budgetåret 2002

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. maj 2001

 

17. Indsatsområder vedrørende integration for budgetåret 2002

(KFU 175/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Økonomiudvalget, at man ikke har bemærkninger til Det Rådgivende Integrationsudvalgs forslag om at videreføre de for budgetår 2001 vedtagne indsatsområder i budgetår 2002.

RESUME

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 27. marts 2001 at sende Det Rådgivende Integrationsudvalgs indstilling om videreførelse af de for budgetår 2001 vedtagne fem indsatsområder "Børns liv og fremtid", "Beskæftigelse", "Kommunikation", "Hvordan støttes det frivillige og foreningsbaserede engagement i integrationsarbejdet" og " Det boligsociale område" i budgetår 2002 til høring i de stående udvalg. Svarfristen blev fastsat til udgangen af april måned 2001.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i januar måned 2001 overfor Det Rådgivende Integrationsudvalg foreslået en række særlige indsatsområder. Disse forslag vil imidlertid efter forvaltningens opfattelse alle kunne implementeres under de indsatsområder, der nu foreslås videreført.

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 27. marts 2001 at sende Det Rådgivende Integrationsudvalgs indstilling om videreførelse af de for budgetår 2001 vedtagne fem indsatsområder "Børns liv og fremtid", "Beskæftigelse", "Kommunikation", "Hvordan støttes det frivillige og foreningsbaserede engagement i integrationsarbejdet" og " Det boligsociale område" i budgetår 2002 til høring i de stående udvalg. Svarfristen blev fastsat til udgangen af april måned 2001.

Det Rådgivende Integrationsudvalg anmodede i januar måned 2001 forvaltningerne om at fremkomme med forslag til indsatsområder i budgetår 2002. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslog i skrivelse af 17. januar 2001 nedennævnte særlige indsatsområder:

  • "Information via hjemmesider"

Udarbejdelse og videreudbygning af "site" på 5 hovedsprog på Københavns Kommunes hjemmeside med information om de forskellige tilskudsmuligheder inden for kommunen.

  • "Kulturmødet"

Gensidig integration gennem kunsten. Dansk kunst, musik, litteratur og kultur som grundelementer spiller en væsentlig rolle i den danske selvforståelse og samfundsbaggrund. Sideløbende vil man via etniske minoriteters kunst og kultur vise deres betydning – også i historisk perspektiv – for den vestlige kultur. Der arbejdes med integrationsunderstøttede arrangementer, kulturinstitutioners tilbud mod målgruppen ud fra holdningen, at en gensidig integration kræver forståelse og åben dialog.

  • "Det Multikulturelle Mødested"

Etablering af et "hus", der skal udgøre bindeledet mellem gruppen af uorganiserede børn og unge og det eksisterende foreningsliv. Huset tænkes indrettet som et udstillingsvindue for det eksisterende foreningsliv, hvor de får mulighed for at præsentere deres fritidstilbud mhp. at få målgruppen indraget i foreningslivet. "Huset" skal samtidig have en funktion som uddannelsessted, hvor foreninger kan hente den nødvendige supervision via uddannelse og rådgivning.

  • "At lære for livet"

Med særlig vægt på Internet, informationsteknologi, læring og uddannelse som integrationsfaktorer søges udviklet målrettede tilbud til målgruppen. Aktører kan være biblioteker, folkeskoler, aftenskoler og ungdomsuddannelser.

  • "IdrætsCenterMedarbejder"

I samarbejde med Dansk Firmasport har KUC udarbejdet forslag til en idrætscentermedarbejderuddannelse for unge indvandrere. En nærmere beskrivelse af projektet fremgår af medfølgende bilag I.

  • "Out-reach" formidlingsmedarbejder

Med henblik på at øge borgere af anden etnisk herkomst deltagelse i kulturlivet, herunder en styrkelse af bevidstheden hos målgruppen om de muligheder og oplevelser, der formidles af Københavns Kommunes museer, søges der på Thorvaldsens Museum etableret en stilling som "out-reach" medarbejder, hvis hovedopgave bliver at formidle og synliggøre museernes samlinger, muligheder og virkeområder. Formidlingen tænkes udført udenfor museerne på f.eks. skoler, etniske klubber, i ssp-samarbejdet, indvandrer-organisationer, beboermøder med videre.

  • "Under demokratiets vinger"

Med henblik på at nye københavnere kan blive integreret og indgå som ligeværdige medborgere søger Københavns Bymuseum udarbejdet en velkomstpakke bestående af: Omvisning og audio-guide til museets permanente udstillinger, der fortæller byens historie fra1900-tallet og op til i dag med vægt på demokratiets indvirken på alle aspekter af byens liv samt en guidet bustur i København med fortælling om byens kvarterdannelse og institutioner.

Målgruppen er flygtninge og indvandrere, der er nye i landet og København samt forældre til tosprogede elever, der har brug for en helt elementær viden og oplevelse af byen som en helhed skabt gennem hovedstadens og landets demokratiske institutioner.

Herudover gjorde forvaltningen i samme skrivelse opmærksom på, at at der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Integrationsrådet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen med henblik på konkretisering af en projektide om særligt målrettede kultur- og fritidsaktiviteter til etniske minoriteter ud fra en brugervinkel. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget vil snarest muligt i 2001 få forelagt en fællesindstilling om implementering af den kommende indsats. Baggrunden for den nedsatte arbejdsgruppe er rapporten "forslag til kultur- og fritidsaktiviteter til flygtninge og indvandrere", der blev forelagt de to udvalg umiddelbart før sommerferien år 2000, samt den over sommerperioden foretagne høring af bl.a. Integrationsrådet og det rådgivende Integrationsudvalg. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde må selvsagt forventes at få betydning ogs&ar ing; for indsatsområder for budgetår 2002, hvorfor der selvsagt må tages et forbehold for udvalgenes kommende beslutning om implementering af indsatsen.

ØKONOMI

Kultur- og Fritidsforvaltningens fortsatte integrationsarbejde forventes ikke at få økonomiske konsekvenser, udover hvad der er indarbejdet i forvaltningens budgetforslag.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

1. Økonomiforvaltningens høringsskrivelse af 29. marts 2001

Ida Munk

/Birgitte Bracht

 

Til top