Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagercentret, Reberbanegade 3
Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagercentret, Reberbanegade 3
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 3. maj 2001
16. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagercentret, Reberbanegade 3
(KFU 180/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man nærer betænkeligheder ved en eventuel opstilling af 5 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagercentret, Reberbanegade 3. Såfremt opstillingen tillades forudsætter Københavns Kommune, at åbningstiden følger Amagercentrets åbningstider mandag - fredag fra kl. 08.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00-17.30.
RESUME
Told- og Skattestyrelsen har i henhold til § 9 i Lov om gevinstgivende spilleautomater anmodet Københavns Kommune om en vejledende indstilling til, at der opsættes 5 spilleautomater i ejendommen Amagercentret, Reberbanegade 3.
Københavns Politi har ingen indvendinger mod den påtænkte etablering under forudsætning af, at åbningstiden følger Amagercentrets åbningstider mandag - fredag fra kl. 08.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00-17.30.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har betænkeligheder ved den påtænkte etablering. Såfremt etableringen tillades forudsættes at spillehallens åbningstid begrænses til Amagercenterets åbningstider mandag - fredag fra kl. 08.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00-17.30.
SAGSBESKRIVELSE
Den 1. januar 2001 trådte Lov om gevinstgivende spilleautomater i kraft. Loven gælder for alle gevinstgivende spilleautomater, der opstilles i spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter med alkoholbevilling og administreres af Told- og Skattestyrelsen. Kommunen skal i henhold til lovens § 9 afgive en vejledende indstilling.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i sit møde den 26. oktober 2000, at alle ansøgninger om etablering af spillehaller i kommunen skal forelægges udvalget, da der kan være særlige lokale hensyn som f.eks. nærheden til skoler, ungdomsklubber m.v., der bør indgå i vurderingen af, om kommunen kan anbefale etablering af en spillehal.
Mohammed Asif har den 8. marts 2001 søgt om tilladelse til at opstille 5 gevinstgivende spilleautomater i en spillehal i Amagercentret, Reberbanegade 3.
Told- og Skattestyrelsen har herefter i brev af 20. marts 2001 anmodet om en indstilling fra kommunen senest den 11. april 2001 og samtidig meddelt, at hvis svar ikke afgives inden fristens udløb, betragtes kommunens accept af tilladelse som afgivet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har meddelt Told- og Skattestyrelsen, at Kultur- og Fritidsudvalget behandler ansøgningen i mødet den 3. maj 2001, og at indstilling fremsendes umiddelbart herefter.
Københavns Politi har den 30. marts 2001 meddelt, at man ikke har indvendinger mod den påtænkte etablering under forudsætning af, at åbningstiden følger Amagercentrets åbningstider mandag - fredag fra kl. 08.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00-17.30.
Politiet nærer dog nogen betænkelighed ved etablering af for mange spillehaller i Amagercentret, idet en nuværende spillehal, der er etableret i forbindelse med en restaurationsvirksomhed, har givet anledning til ordensmæssige problemer.
Ansøger driver i øjeblikket en kiosk med tilladelse til opstilling af 3 gevinstgivende spilleautomater og driften har ikke givet anledning til ordensmæssige problemer.
Under hensyn til at politiet nærer nogen betænkelighed ved etablering af for mange spillehaller i Amagercentret er Kultur- og Fritidsforvaltningen betænkelig ved en eventuel opstilling af de omhandlede spilleautomater. Såfremt opstilling af de omhandlede spilleautomater tillades, er det Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at dette må forudsætte, at spillehallens åbningstid begrænses til Amagercenterets åbningstider mandag - fredag fra kl. 08.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00-17.30, jf. også politiets tilkendegivelse herom.
På den baggrund indstilles det at det meddeles Told- og Skattestyrelsen, at man nærer betænkeligheder ved en eventuel opstilling af 5 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagercentret, Reberbanegade 3. Såfremt opstillingen tillades forudsættes, at åbningstiden følger Amagercentrets åbningstider mandag - fredag fra kl. 08.00-20.00 og lørdag fra kl. 08.00-17.30.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
- Ansøgning af 8. marts 2001 fra Mohammed Asif (Centerkiosk Amagercentret ApS)
- Høringsbrev af 20. marts 2001 fra Told- og Skattestyrelsen
- Udtalelse af 30. marts 2001 fra Københavns Politi, Narkotika- og Bevillingsafdelingen - bilagt oplysningsrapport fra Station 4
- Kort med angivelse af spillehallens beliggenhed
Ida Munk
/Birgitte Bracht