Mødedato: 03.05.2001, kl. 15:00

Forslag om udarbejdelse af en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune (Stillet af Mona Heiberg, Lars Engberg og Finn Rudaizky (alle A))

Forslag om udarbejdelse af en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune (Stillet af Mona Heiberg, Lars Engberg og Finn Rudaizky (alle A))

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. maj 2001

 

11. Forslag om udarbejdelse af en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune (Stillet af Mona Heiberg, Lars Engberg og Finn Rudaizky (alle A))

(KFU 169/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget igangsætter arbejdet med en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune i overensstemmelse med det stillede forslag.

 

RESUME

På Borgerrepræsentationsmødet den 29. marts 2001 blev følgende forslag stillet af Mona Heiberg, Lars Engberg og Finn Rudaizky (alle A):

Det pålægges Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget i fællesskab at udarbejde en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune, som forelægges Borgerrepræsentationen.

Medlemsforslaget blev, uden forudgående forhandling, henvist til Kultur- og Fritidsudvalget.

Der er med forslaget til en redegørelse lagt op til en beskrivelse af eliteidrætten i Københavns Kommune, herunder mulighederne for at renovere de anlæg, der også bruges af den københavnske elite. Herudover er der forslag om, at redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af vilkårene for eliteidrætten i andre hovedstæder samt en beskrivelse af, hvordan samspillet mellem eliteidrætten og erhvervslivet kan styrkes.

Det er forvaltningens vurdering, at en sådan kortlægning af eliteidrætten vil kunne danne grundlaget for, at Københavns Kommune kan formulere en egentlig eliteidrætspolitik.

På den baggrund indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen at igangsætte arbejdet i overensstemmelse med det stillede medlemsforslag.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Borgerrepræsentationsmødet den 29. marts 2001 blev følgende forslag stillet af Mona Heiberg, Lars Engberg og Finn Rudaizky (alle A):

Det pålægges Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget i fællesskab at udarbejde en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune, som forelægges Borgerrepræsentationen.

På forslag af Mona Heiberg blev medlemsforslaget – uden forudgående forhandling – henvist til Kultur- og Fritidsudvalget.

Indholdet i forslaget

Målet med forslaget om en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune er at få klarlagt vilkårene for den københavnske eliteidræt. Heri indgår en beskrivelse af mulighederne for, blandt andet gennem samarbejde med det private erhvervsliv, at forbedre faciliteter og vilkår for denne gruppe idrætsudøvere (bilag 1)

Forvaltningens bemærkninger

Eliteidrætten har gennem en længere periode indtaget en central placering i den idrætspolitiske debat. Det skyldes ikke mindst Farum Kommunes store satsning på området. Denne satsning har blandt andet medført, at håndboldklubben AJAX har flyttet sine elitekampe fra Københavns Kommune til den nordsjællandske forstad.

Københavns Kommune har ikke en officielt formuleret eliteidrætspolitik. Det er kommunen ikke alene om. Kulturministeriet har netop offentliggjort en rapport, hvori 53 udvalgte kommuner er blevet spurgt om deres involvering i eliteidræt. Kun 3 kommuner (Aalborg, Odense og Helsingør) har en formuleret politik på området. Siden redegørelsens fremkomst har Århus Kommune igangsat arbejdet med at gennemføre deres eliteidrætspolitik.

Med medlemsforslaget om en redegørelse om eliteidræt i Københavns Kommune er der lagt op til en kortlægning af elitedrætten i Københavns Kommune, herunder mulighederne for at forbedre de idrætsfaciliteter, som også eliteidrætten gør brug af. Der er lagt op til, at også forholdene for eliteidrætten i andre hovedstæder beskrives.

Denne kortlægning af eliteidrætten kan danne grundlaget for, at Københavns Kommune kan formulere en egentlig eliteidrætspolitik.

På den baggrund indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen at igangsætte arbejdet i overensstemmelse med det stillede medlemsforslag.

Økonomiforvaltningen har i brev af 26. april 2001 meddelt, at man gerne indgår i det foreslåede samarbejde (bilag 2).

ØKONOMI

Forslaget har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Beslutningsforslag af 29. marts 2001(BR 113/01)

2. Brev af 26. april 2001 fra Økonomiforvaltningen

Ida Munk

/ Pernille Vange

 

 

Til top