Mødedato: 03.04.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Ansøgning: tilskud til Tyrkisk Film Festival
Se alle bilag
Til top
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om støtte til Tyrkisk Film Festival 2014.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om tilskud til Tyrkisk Film Festival, da der ikke er afsat midler hertil på budgettet.
Problemstilling
Moving Media søger Kultur- og Fritidsudvalget om et tilskud på 147.435 kr. til at afholde Tyrkisk Film Festival, der over en uge vil vise film i bl.a. Palads Bio i København.
Løsning
Ansøger ønsker for andet år i træk at afholde en tyrkisk filmfestival, for at styrke kommunikationen mellem den etnisk danske befolkning og dansk-tyrkerne, der udgør den største gruppe af udlændinge i Danmark. Formålet er ifølge ansøger, at filmfestivalen skal være med til at bygge bro og øge tolerancen mellem de to kulturer.
Tyrkisk Filmfestival er åben for alle og i udvælgelsen af film, sigtes der efter at udvælge så forskellige film til så forskellige målgrupper som overhovedet muligt. Filmene vil være med engelske undertekster for at vise, at arrangementet ikke kun er tiltænkt tyrkere, men derimod alle, der har lyst til en lidt anderledes biograftur.
I perioden 1. - 7. maj vil der blive vist én film hver dag. Til filmugen vil nogle af de nyeste film fra Tyrkiet hentes til Danmark. Der er lavet aftale med Palads Bio i København, hvis sale lejes til arrangementet. I år har ansøger valgt også at have filmvisninger i Nordisk Films sale i Odense og Århus.
Som et startskud til festivalen vil der i København og Århus blive afholdt receptioner umiddelbart før første filmvisning. Såvel danske som tyrkiske skuespillere og instruktører vil blive inviteret til at deltage i arrangementet, dels for at skabe opmærksomhed om festivalen og dels for at give de to landes skuespillere og instruktører mulighed for at mødes og erfaringsudveksle.
Moving Media er et mediehus, der udover det dansksprogede tværkulturelle månedsmagasin Opinionen også udgiver netavisen danimarkahaber.dk, ugeavisen Zaman Iskandinavya og månedsavisen Bahar, der alle udkommer på tyrkisk. Filmfestivalen vil blive annonceret i disse tyrkisksprogede medier, og det er forventningen, at det ligesom sidste år vil tiltrække publikum fra hele Skandinavien, hvor den ene af aviserne distribueres. Herudover vil Palads i København og de andre biografer, som der er indgået aftale med, også reklamere for arrangementet på deres hjemmeside.
Filmfestivalen blev afholdt første gang i 2013 med et tilskuerantal på 1.183. Kultur- og Fritidsudvalget støttede filmfestivalen i 2013 med 100.000 kr.
Filmfestivalen har i 2014 et samlet budget på 393.900 kr., hvoraf der er udgifter til aktiviteterne i København for 231.300 kr.
Det Danske Filminstitut har støttet festivalen med 50.000 kr. Kultur- og Fritidsudvalget søges om 147.435 kr.
Da der ikke er afsat midler til projektet, indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen ansøgningen til afslag.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt KFU vælger at imødekomme ansøgningen, vil forvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2014:
Der blev begæret afstemning om et forslag om at yde et tilskud på 70.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.
Et flertal (Peter Thiele, Rune Dybvad, Yildiz Akdogan, Taner Yilmaz, Allan Ahmad og Andreas Pourkamali) stemte for forslaget.
Et mindretal (Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten, Jens-Kristian Lütken og Lilian Parker Kaule) stemte imod.
Forslaget blev dermed godkendt.