Mødedato: 03.04.2008, kl. 15:00

Tidsforløb og styring af anlægsprojekter

Tidsforløb og styring af anlægsprojekter

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 3. april 2008

 

Afbud:

·        Manu Sareen

·        Jens Kjær Christensen (sygdom)

 

 

Sikandar Malik Siddique mødte kl. 15.10 under punkt 4.

Karin Storgaard mødte kl. 15.40 under punkt 11.

 

 

 

11.      Tidsforløb og styring af anlægsprojekter(KFU 129/2008)

 

Indstillingen redegør for tidsforløb og styring af anlægsprojekter. Endvidere indeholder redegørelsen et oplæg til, hvordan det kan sikres, at afsatte midler svarer til omkostningsniveauet på licitationstidspunktet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1.                  at Kultur- og Fritidsudvalget tager redegørelsen om tidsforløb og styring af anlægsprojekter (bilag 1) til efterretning.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2008:

Indstillingen blev godkendt – redegørelsen blev taget til efterretning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om – på baggrund af redegørelsen og udvalgets drøftelser – at fremkomme med en konkret indstilling med løsningsforslag.

 

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et orienteringsnotat til bl.a. Borgerrepræsentationens medlemmer

 


 

Problemstilling

På sit møde den 7. februar 2008 godkendte Kultur- og Fritidsudvalget et medlemsforslag om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal udarbejde en redegørelse om tidsforløb og styring i forbindelse med anlægsprojekter (KFU 48/2008). Konkret skulle redegørelsen besvare følgende spørgsmål:

 

1.      Hvor lang tid går der typisk fra anlægsmidler afsættes i budgettet til licitationer afholdes og projekterne går i gang?

2.      Hvordan kan det sikres, at de afsatte midler svarer til omkostningsniveauet når licitationen foretages – er de nuværende fremskrivningsmekanismer tilstrækkelige, eller bør de ændres/suppleres?

 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en redegørelse om anlægsstyring i Københavns Ejendomme.

 

Redegørelsen fremgår af bilag 1.

 

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

proces

-

 

Bilag

1.      Anlægsstyring i Københavns Ejendomme

 

 

 

         Carsten Haurum                              /Karen Mosbech

 

 

 

Til top