Mødedato: 03.02.2005, kl. 15:00

Genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose

Genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 3. februar 2005

 

 

7.      Genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose

(KFU 428/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke giver tilskud til genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke overtager det opmagasinerede kapel og de hermed forbundne omkostninger.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet d en 3. februar 2005

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på sit møde den 18. november 2004 en ansøgning fra Projektgruppen Bispebjerg Nordvest om genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose. Sagen blev udsat med henblik på nærmere vurdering, af følgende punkter:

  1. Projektforslagets arkitektoniske kvalitet
  2. Træets kvalitet
  3. Alternativt byggeri
  4. Finansiering

 

Kultur- og Fritidsudvalget har efterfølgende modtaget en henvendelse fra Bygge- og Teknikudvalget om, at dette udvalg har besluttet ikke længere at finansiere opmagasinering af kapellet. På den baggrund tilbydes Kultur- og Fritidsudvalget at overtage det opmagasinerede Kapel og de hermed forbundne omkostninger.

 

Forvaltningen har undersøgt de angivne punkter og fastholder på den baggrund indstillingen om, at der ikke gives tilskud til genopførelse af Østre Kapel som multikulturhus i Utterslev Mose, og at det på den baggrund meddeles Bygge- og Teknikudvalget, at udvalget ikke ønsker at overtage det opmagasinerede kapel og de hermed forbundne omkostninger.

 


 


Til top