Mødedato: 03.02.2005, kl. 15:00

Godkendelse af nye vedtægter for Københavns Kommunes lokalhistoriske arkivudvalg

Godkendelse af nye vedtægter for Københavns Kommunes lokalhistoriske arkivudvalg

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 3. februar 2005

 

 

6.      Godkendelse af nye vedtægter for Københavns Kommunes lokalhistoriske arkivudvalg

(KFU  42/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte forslag til nye vedtægter for Københavns Kommunes lokalhistoriske arkivudvalg.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 3. februar 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

De gældende vedtægter for Københavns Kommunes lokalhistoriske arkivudvalg er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget den 4. februar 1999 (KFU 20/99).

Det lokalhistoriske arkivudvalg besluttede på sit møde den 8. november 2004 at indstille til Kultur- og Fritidsudvalget at ændre vedtægterne for det lokalhistor iske arkivudvalg.

Forslag til ændring af vedtægter indebærer, at der vælges nye medlemmer til arkivudvalget hvert 2. år i stedet for hvert 4. år, samt at udpegningen fremover foretages af Sammenslutningen af lokalhistoriske foreninger og arkiver (SLAK) i stedet for af Kultur- og Fritidsudvalget efter indstilling fra SLAK. Begrundelsen herfor er, dels at medlemmerne i de lokalhistoriske arkiver ofte ikke er aktive i de fire år, som de er valgt til, dels at det skønnes, at SLAK vil kunne varetage udpegningen, da den har den daglige kontakt med foreningens medlemmer. 

 


 


Til top