Problemer med søgeresultater

Der er i øjeblikket problemer med visningen af søgeresultater på hjemmesiden, herunder bl.a. stillingsopslag og nyheder.

Vi arbejder på en løsning.

Mødedato: 03.02.2005, kl. 15:00

Vedligeholdelsesmidler til KI´s 26 brugerbestyrelser

Vedligeholdelsesmidler til KI´s 26 brugerbestyrelser

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. februar 2005

 

 

Sager til beslutning

 

8.      Vedligeholdelsesmidler til KI´s 26 brugerbestyrelser

(KFU  49/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget fordeler 2,6 mio. kr. til brugerbestyrelserne under KI i overensstemmelse med indstilling fra KI´s bestyrelse

at der anvises kassemæssig dækning for de 2,6 mio. kr. på konto 0.30.1 (renoveringstilskud KI).

 

 

RESUME

Der er afsat en pulje til vedligeholdelse på 2,6 mio. kr. til brugerbestyrelserne under KI. Pulj en skal fordeles på baggrund af en indstilling fra KI's bestyrelse.

KI´s bestyrelse indstiller, at midlerne fordeles efter en vægtning, hvor bygningsmassen vejer 70 pct. målt pr. kvadratmeter, og udendørsarealerne vejer 30 pct. Vægtningen skal ses i sammenhæng med, at vedligeholdelsesudgifterne – alt andet lige – er mindre på udendørsanlæggene.

For at tilgodese samtlige brugerbestyrelser er der lagt en bund og et loft over fordelingen. Konsekvensen er, at hver bestyrelse minimum får 50.000 kr. og maksimum 200.000 kr.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Der er afsat en pulje på 2,6 mio. kr. til brugerbestyrelserne under KI. Midlerne skal anvendes til renoveringsopgaver, og puljen udmøntes efter indstilling fra KI´s bestyrelse. Det er baggrunden for nærværende indstilling.

 

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 20. januar 2005 (BR 14/05) et medlemsforslag om udmøntning af en pulje på 9,3 mio. kr. til vedligeholdelse af idrætsfaciliteter. Puljen er afsat i forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2005.

 

I puljen på de 9,3 mio. kr. er der afsat 2,6 mio. kr. til KI´s brugerbestyrelser. Beløbet skal fordeles på baggrund af en konkret indstilling fra KI´s bestyrelse. Midlerne skal anvendes til renoveringsopgaver.

KI´s bestyrelse vedtog den 18. januar 2005 en fordeling af midlerne til brugerbestyrelserne (bilag 1).

I fordelingen er der taget afsæt i de berørte anlægs bygningsmasse og udendørs arealer. Fordelingen af midler er foretaget med en vægtning, hvor andelen af bygningsmassen vejer 70 pct. målt pr. kvadratmeter, og de udendørsarealer vejer 30 pct.

Der er imidlertid meget store forskelle mellem de store og de små anlægs bygningsmasse og arealstørrelse. Det betyder, at en konsekvent anvendelse af vægtningen vil føre til, at nogle brugerbestyrelser ville få en beskeden andel af midlerne, mens andre vil få en meget stor andel. På den baggrund er der indarbejdet et minimum på 50.000 kr. og et maksimum på 200.000 kr. 9 anlæg er herved  "løftet op" til minimumsbeløbet, og 4 anlæg beskæres, fordi de "rammer loftet" på 200.000 kr.  

MILJØVURDERING

Da indstillingen kun omhandler midler til renovering og ikke selve renoveringsopgaven, er sagstypen ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Der anvises kassemæssig dækning for de 2,6 mio. kr. på konto 0.30.1 (renoveringstilskud KI).

 

BILAG

1.      Fordeling af puljemidler til brugerbestyrelserne.

 

Carsten Haurum

/Mads Kamp Hansen

 


 


Til top