Evaluering af aftalerne med de små storbyteatre for perioden 2001-2005
Evaluering af aftalerne med de små storbyteatre for perioden 2001-2005
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 2. december 2004
Sager til beslutning
7. Evaluering af aftalerne med de små storbyteatre for perioden 2001-2005
(KFU 389/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget tager evalueringen af aftalerne med de små storbyteatre til efterretning.
RESUME
Forvaltningen har evalueret de nuværende aftaler med de
I evalueringen konkluderes det, at Kultur- og Fritidsudvalgets målsætninger er opfyldte, dog sikrer teatrenes tilskud ikke optimal ressourceanvendelse og nødvendig markedsføring. Teatrenes aktivitetsniveau ligger generelt væsentligt over de aftalte minimumskrav.
Evalueringen indeholder en opgørelse over teatrenes belægningsprocenter og antallet af solgte billetter indtil 1. juli 2004.
Teatrene har været tilfredse med aftalerne og samarbejdet med forvaltning og politikere, men beskriver tilskuddene som for lave.
SAGSBESKRIVELSE
Forvaltningen har evalueret aftalerne med de nuværende
Det konkluderes, at udvalgets målsætninger for de flestes vedkommende er opfyldte.
En af udvalgets målsætninger var, at teatrenes tilskud
skulle være så store, at teatrene kunne koncentrere sig om det kunstneriske og
have mulighed for tilstrækkelig markedsføring af forestillingerne, samt at
kommunens tilskud ikke blev spredt på for mange teatre og dermed blev brugt til
"for mange mursten". Denne målsætning kan ikke betragtes som opfyldt. Teatrenes
tilskud har generelt været for lave til at sikre en optimal ressourceudnyttelse
og en nødvendig markedsføring.
Med enkelte ubetydelige fravigelser er kommunens krav til teatrenes aktiviteter opfyldt, idet teatrenes aktivitetsniveau generelt har ligget væsentligt over de aftalte minimumskrav.
Evalueringen indeholder en opgørelse over teatrenes
belægningsprocenter og antallet af solgte billetter indtil 1. juli 2004.
Teatrene har været tilfredse med den arbejdsro, som de 4(5)-årige aftaler har
sikret, tilfredse med samarbejdet med forvaltning og politikere, men beskriver
dog alle de forholdsvis lave tilskud som et problem.
Evalueringen indeholder en individuel del, der beskriver teatrene hver for sig, herunder formål, profil, aftale, placering i det københavnske teaterbillede, økonomi samt overholdelsen af den enkelte aftale.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser
ØKONOMI
Indstillingen har ikke
økonomiske konsekvenser
BILAG
1. Evaluering af aftalerne med de små storbyteatre 2001 - 2005
Carsten Haurum
/ Merete Evers