Mødedato: 02.12.2004, kl. 16:00

Sommer for børn 2005

Sommer for børn 2005

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 2. december 2004

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Sommer for børn 2005

(KFU 398/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur – og Fritidsudvalget bevilger 602.000 kr. til diverse kulturaktiviteter for børn i sommeren 2005 samt til markedsføring heraf

at Kultur – og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en aftale med Børnekulturhus Amager om et projekt på Amager Strand

at det anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre Kulturelle opgaver - Børnesommerprogram i 2005.

 

 

RESUME

Der er på budget 2005 afsat 602.000 kr. til Børnesommerprogram. Det foreslås, at Sommer for Børn 2005 sammensættes af udendørs teater på Kastellet, stunts på de bemandede legepladser, gøgl på pladser og i parker,  Sommerbio for Børn i biograferne, forskellige aktiviteter omkring H.C. Andersens eventyr på Amager Strand samt lokale koncerter med sang og dans.

 

Det foreslås desuden, at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med Børnekulturhus Amager om et H.C. Andersen projekt på Amager Strand. 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Siden 1998 har Københavns Kommune lavet et sommerprogram for børn.

I budget 2005 er der afsat 602.000 kr. til formålet.

Det foreslås, at Sommer for Børn 2005 sammensættes af udendørs refusionsberettiget børneteater, stunts for de større børn på de bemandede legepladser og gøgl på byens pladser og i parker, Sommerbio for Børn i fem af Københavns biografer, lokale koncerter med dans, og at Børnekulturhus Amager arrangerer aktiviteter på Amager Strand. Det foreslås endvidere, at både koncerterne med dans og gøgl arrangeres, så de både genre- og aldersmæssigt dækker et bredt publikum. Ligeledes, at begge aktiviteter fordeles ud over de forskellige bydele. Programmet henvender sig både til institutioner og familier.

 

Med hensyn til børneteater foreslås det, at midlerne fordeles på to refusionsberettigede forestillinger, der vises i forskellige perioder i løbet af sommeren på Kastellet. Målgruppen er børn fra 3 til 7 år. De to forestillinger etableres - så vidt muligt - i et samarbejde med to af børneteatrene i København.

 

Børnekulturhus Amager har de sidste fem år arrangeret aktiviteter på Amager Strand i skolernes sommerferie. Den foreløbige ide er, at projektet i 2005 skal have fokus på H.C. Andersens eventyr. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med børnekulturhuset, når der foreligger en projektbeskrivelse.

 

Det foreslås endvidere, at Sommerbio for Børn foregår i fem uger i skolernes sommerferie og som tidligere år arrangeres i samarbejde med

Filmhuset. Også her lægges vægt på geografisk spredning.

 

Endvidere foreslås, at der udarbejdes en programfolder, der giver et samlet overblik over sommeraktiviteter for børn, der støttes af Københavns Kommune, samt at samarbejdet med KultuNaut fortsættes.

 

Af hensyn til den videre planlægning samt indgåelse af aftaler med kunstnere m. fl. foreslås det, at det videre arbejde med programmet sker ud fra følgende fordeling af midlerne:

 

Refusionsberettiget børneteater                                           310.000 kr.

Stunts på de bemandede legepladser                                     36.000 kr.

H.C. Andersen aktiviteter på Amager Strand                        80.000 kr.

Sommerbio for Børn                                                              58.000 kr.

Lokale koncerter/dans                                                            30.000 kr.

Gøgl på pladser                                                                      30.000 kr.

Folder                                                                                     58.000 kr.

I alt                                                                                        602.000 kr. . 

 

Mindre afvigelser inden for de enkelte budgetposter vil kunne forekomme.

 

 

MILJØVURDERING

 

Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

 

ØKONOMI

Der anvises dækning for 602.000 kr. inkl. moms på konto 3.64.1 Andre  Kulturelle opgaver ( Børnesommerprogram ) i 2005

 

Budget ex. moms               596.000 kr.

Budget inkl. moms             602.000 kr. 

Denne indstilling                602.000 kr.

Restbeløb                            0 kr.  

 

 

 

Bilag

Ingen

 

 

Carsten Haurum

                      /Merete Evers                                                                                                                                                                     

 


 


Til top