Mødedato: 02.12.2004, kl. 16:00

Oprettelse af Poul Tobiesens Mindefond til fordel for trængende enker efter tjenestemænd i Københavns Kommune

Oprettelse af Poul Tobiesens Mindefond til fordel for trængende enker efter tjenestemænd i Københavns Kommune

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 2. december 2004

 

 

Sager til beslutning

 

17.      Oprettelse af Poul Tobiesens Mindefond til fordel for trængende enker efter tjenestemænd i Københavns Kommune

(KFU 394/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender at overtage midlerne i boet efter Ida Wilhelmine Tobiesen (tidligere accepteret af Københavns Magistrats 1. Afdeling i skrivelse af 26. september 1973),

 

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at disse midler herefter indgår i en nyoprettet mindefond - Poul Tobisens Mindefond til fordel for trængende enker efter tjenestemænd i Københavns Kommune - under bestyrelse af Kultur- og Fritidsudvalget,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkast til fundats for den nye mindefond (bilag 1), der efter godkendelse af Civilstyrelsen skal underskrives af udvalget,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender retningslinier for uddeling fra den nye fællesfond (bilag 2), og

 

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage uddeling i henhold til retningslinierne med efterfølgende orientering for udvalget.

 

 

RESUME

I henhold til bestemmelserne i Ida Wilhelmine Tobiesens testamente af 25. marts 1957 skal kapitalen - efter ophør af rentenydelse - tilfalde et legat, kaldet "Poul Tobiesens Mindefond" (oprindelig "mindelegat") til fordel for trængende enker efter embedsmænd i Københavns Kommune.

Sidste rentenyder er nu afgået ved døden, hvorefter testamentets bestemmelser træder i kraft.

Københavns Magistrats 1. Afdeling har i skrivelse af 26. september 1973 accepteret at være villig til at overtage bestyrelsen af legatet.

Legatets grundkapital vil andrage ca. 100.000 kr.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender oprettelse af den nye mindefond, herunder godkender udkast til fundats, godkender retningslinier for uddeling fra fonden samt bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage uddeling i henhold til disse retningslinier med efterfølgende orientering af udvalget.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

I henhold til bestemmelserne i Ida Wilhelmine Tobiesens testamente af 25. marts 1957 skal kapitalen - efter ophør af rentenydelse - tilfalde et legat, kaldet "Poul Tobiesens Mindefond" (oprindelig "mindelegat") til fordel for trængende enker efter embedsmænd i Københavns Kommune.

Sidste rentenyder er nu afgået ved døden, hvorefter testamentets bestemmelser træder i kraft.

Københavns Magistrats 1. Afdeling accepterede i skrivelse af 26. september 1973 at være villig til at overtage bestyrelsen af legatet.

Civilretsdirektoratet (nu Civilstyrelsen) har to gange meddelt afslag på, at midlerne indlemmes i kommunens trangslegat, og har ligeledes meddelt afslag på "legatets" sammenlægning med "Legat for medlemmer af Københavns Kommunalforening og deres efterladte ægtefæller samt ugifte døtre af samme". Begrundelserne var, at målgruppen ikke vedrører samme personkreds.

Forvaltningen har herefter udarbejdet udkast til fundats for Poul Tobiesens Mindefond til fordel for trængende enker efter tjenestemænd i Københavns Kommune.

Midlerne i den ny mindefond udgør ca. 100.000 kr.

Der forventes at være ca. 3.000 kr. til uddeling årligt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender oprettelse af den nye mindefond, herunder godkender udkast til fundats, godkender retningslinier for uddeling fra fonden samt bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage uddeling i henhold til disse retningslinier med efterfølgende orientering af udvalget.

Efter Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse vil udkast til fundats blive fremsendt til godkendelse i Civilstyrelsen og efterfølgende blive forelagt udvalget til underskrift.

 

 

ØKONOMI

Forslaget forventes at øge kommunens indtægt for administration af legater med ca. 1.000 kr. årligt

 

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget miljøvurdering.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

 

BILAG

1.      Udkast til fundats for Poul Tobiesens Mindefond (bilag 1).

2.      Retningslinier for uddeling fra Poul Tobiesens Mindefond (bilag 2).

 

 

 

Carsten Haurum

/Preben Rohde

 


 


Til top