Mødedato: 02.09.2004, kl. 16:00

Områdefornyelse i Øresundskvarteret og Mimersgadekvarteret - høring

Områdefornyelse i Øresundskvarteret og Mimersgadekvarteret - høring

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 2. september 2004

 

 

11.      Områdefornyelse i Øresundskvarteret og Mimersgadekvarteret - høring

(KFU 271/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes som høringssvar vedr. Områdefornyelse i Øresundskvarteret og Mimersgadekvarteret til Økonomiforvaltningen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. september 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen har fremsendt indstilling om områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret og Mimersgadekvarteret til høring i de øvrige politiske udvalg med høringsfrist til den 3. september 2004. Indstillingen forventes behandlet i Borgerrepræsentationen den 30. september 2004.

Af indstillingen fremgår, at Erhvervs- og Boligstyrelsen har reserveret i alt 20 mio. kr. til område- og bygningsfornyelse i Mimersgadekvarteret og Øresundsvejkvarteret.

Det er et vilkår for reservationen, at der udarbejdes et byfornyelsesprogram for de 2 nævnte områder, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen inden 28. februar 2005.

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen anmoder derfor om bemyndigelse til at udarbejde byfornyelsesprogrammer for de 2 bydele i samarbejde med de øvrige forvaltninger.

I forbindelse med organiseringen af arbejdet med områdefornyelsen i de 2 bydele nedsættes bl.a. en styregruppe for hvert område, hvori både lokalområdet og samtlige forvaltninger er repræsenteret.

 


 


Til top