Mødedato: 02.06.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

B-sag: Godkendelse og underskrift af legatregnskaber 2015

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal, som legatbestyrelse, godkende 50 legatregnskaber for 2015 og nedsætte et underskriftsudvalg bestående af tre medlemmer, der skal underskrive disse legatregnskaber.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller over for Kultur- og Fritidsudvalget,

  1. at 50 legatregnskaber for 2015 godkendes, og
  2. at Rikke Lauritzen og Rune Dybvad sammen med kultur- og fritidsborgmesteren (der er født medlem) genudpeges som medlemmer af et underskriftsudvalg, der skal virke i resten af indeværende valgperiode, med henblik på underskrift af legatregnskaber.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende 50 legatregnskaber for 2015 og nedsætte et underskriftsudvalg til at underskrive legatregnskaber.

Løsning

Kultur- og Fritidsudvalget udgør bestyrelsen for de 50 legater, der administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Legatregnskaberne skal godkendes af bestyrelsen, og som udgangspunkt underskrives af den samlede bestyrelse på 11 medlemmer.

Når legatregnskaberne er godkendt af den samlede bestyrelse, har Civilstyrelsen dog godkendt, at der kan nedsættes et underskriftsudvalg bestående af tre medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget til at underskrive regnskaberne. Et af medlemmerne i underudvalget skal være kultur- og fritidsborgmesteren.

Det foreslås, at udvalget udpeges for resten af indeværende valgperiode til Borgerrepræsentationen, det vil sige til og med 2017.

Regnskaberne for fonde over 1 mio. kr. er revideret af Nordea Bank A/S og for så vidt Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat, afdeling B af Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Revisorerne har ingen forbehold for de aflagte regnskaber.

Regnskaberne for fonde under 1 mio. kr. er fra og med regnskabsåret 2015 ikke længere omfattet af fondslovens regler om revision.

I forbindelse med legaternes regnskabsaflæggelse den 4. juni 2015 blev Rikke Lauritzen og Rune Dybvad udpeget som medlemmer af underskriftsudvalget sammen med kultur- og fritidsborgmesteren.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Underskriftsudvalget indkaldes til et møde med henblik på underskrift af regnskaberne.

 

Carsten Haurum                                                   

                                                /Merete Evers Dewilde     

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 2. juni 2016:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Indstillingen blev godkendt.

Bilag

Til top