Forslag til høringssvar til "Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019"

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som høringssvar til Økonomiudvalget til "Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019"

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede den 19. marts 2019 at sende "Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019" i otte ugers intern høring i de politiske fagudvalg, lokaludvalgene samt Ældrerådet, Handicaprådet, Ungeråd KBH og Udsatterådet fra den 20. marts til den 14. maj 2019 (Bilag 1).

Løsning

Kommuneplanen sætter retningen for udviklingen af København de kommende 12 år gennem overordnede mål for byens fysiske udvikling og arealanvendelse, retningslinjer for arealanvendelsen samt specifikke regler, som kommunen skal følge i lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Arbejdet med kommuneplanen består eksempelvis i en revision af rækkefølgen for byudvikling, boligstørrelsesbestemmelser og parkeringsnormer.

Forslag til Kommuneplan 2019 er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne med udgangspunkt i Københavns Kommuneplanstrategi 2018, herunder de centrale budskaber, som københavnerne kom med under den offentlige høring af strategien, samt en række faglige analyser.

Kommuneplan 2019 består af en politisk hovedstruktur, retningslinjer samt rammer for lokalplanlægning. Den politiske hovedstruktur indeholder følgende fokusområder:

• En social og mangfoldig by

• En grøn, sund og bæredygtig by

• En kulturel storby med kant

• En by i vækst med talenter og arbejdspladser

• En international byregion

Fælles for fokusområderne er, at de på hver deres måde trækker tråde til centrale udfordringer og muligheder på kultur- og fritidsområdet.

Forslag til høringssvar er udarbejdet med afsæt i centrale kultur- og fritidspolitiske temaer og principielle udfordringer på området. Afsættet er dermed i vid udstrækning Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019, den kommende Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 samt arealplanen for kultur- og fritidsområdet. 

Forslag til høringssvar til Kommuneplan 2019

Det er positivt, at kultur- og fritidsområdet har en central rolle i forslaget til Kommuneplan 2019,  særligt i afsnittet ”En kulturel storby med kant”, hvor der er fokus på kulturens og de rekreative tilbuds betydning for borgerne og byens udvikling. Det understreger, at kultur og idræt i den sammenhæng er en af de stærkeste veje til en sammenhængende by.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er optaget af at sikre tidssvarende, fleksible og vedkommende kultur- og fritidstilbud til alle byens borgere. Alle københavnere i alle bydele skal have lige muligheder for at deltage i kultur- og fritidslivet, uanset, om det sker i foreningsregi eller er selvorganiseret, foregår i byens rum eller i en traditionel idrætshal, i et af de ”gamle” bykvarterer eller i et af de nye byområder.

Der skal være gode rammer for et aktivt kultur- og fritidsliv, som sikrer alle borgeres mulighed for et rigt fritidsliv med adgang til kulturelle oplevelser af høj kvalitet på tværs af etnicitet, køn og social baggrund. Et rigt og mangfoldigt kultur- og fritidsliv styrker demokratiet og skaber fællesskaber. Byplanlægningen skal understøtte dette og sikre faciliteter for borgere og professionelle aktører i takt med den demografiske udvikling.

Byplanlægningen skal sikre rammer for kreativ udfoldelse, for et aktivt foreningsliv, kulturelle fællesskaber og professionelle kulturaktører, der sammen med rekreative tilbud og et levende, lokalt handelsmiljø skaber et rigt kulturliv og mangfoldige kulturoplevelser.

Den forventede befolkningstilvækst stiller nye krav til plads, placering og adgang til kultur- og idrætsaktiviteter på tværs af byen. Det stiller derfor også krav til kommuneplanen og de visioner, principper og indsatser, der er skitseret heri.

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder løbende med at højne udnyttelsen af de kommunale faciliteter – døgnet rundt og året rundt. Det gøres blandt andet ved at etablere faciliteter på skoler, der om dagen danner rammen om skoleaktiviteter og i eftermiddags-, aften- og weekendtimerne om et aktivt foreningsliv. Der samarbejdes også med boligforeninger og By & Havn om at sikre bedst mulig udnyttelse af arealer, som etableres og anvendes på tværs af den private og den offentlige sektor.

Kultur- og Fritidsforvaltningen finder derfor, at det er vigtigt, at følgende tiltag integreres i den nye kommuneplan:

• at sikre plads til kultur- og fritidsfaciliteter i de nye byområder fra starten, så erfaringerne fra de byudviklingsområder, hvor det senere har været en udfordring at sikre plads til kultur- og fritidstilbud, bruges konstruktivt. Fx at sikre plads til boldbaner, som er svære at indpasse i bebyggede områder.
  
  

• at det gøres muligt at udvikle byens eksisterende rekreative arealer løbende og ad den vej udvide og optimere de rekreative tilbud, så de svarer til den aktuelle efterspørgsel, således at investeringer og faciliteter udnyttes optimalt. Arbejdet med Naturpark Amager er et eksempel på, hvad man kan opnå herigennem.
  
  

• at sikre attraktive arealer til kultur- og fritidsfaciliteter, så kultur- og fritidslivet bliver en integreret del af hverdagslivet i alle byområder. Kommuneplanen skal derfor understøtte en jævn geografisk fordeling af rekreative områder og faciliteter. Afstand til kultur- og idrætsfaciliteter har stor betydning for især børns deltagelse i kultur- og fritidslivet.
  
  

• at integrere udviklingen af havnen, som gennem de seneste år er gået fra at være et mellemrum til at være et rekreativt rum, der samler København. Der er i den forbindelse brug for en sammenhængende tilgang til udviklingen af havnen, som bl.a. sikrer arealer og multifunktionel brug af de blå rum til fx badezoner, bådpladser, blå støttepunkter, kunstige øer og maritime nyttehaver.
  
  

• at arbejde for øget sammenhængskraft bl.a. ved at skabe sammenhænge og mødesteder gennem multifunktionel anvendelse og byggeri. Fx ved at samtænke idræts- og kulturfaciliteter med andre servicetilbud som skoler og daginstitutioner.
  
  

• at gøre kultur- og fritidsfaciliteter mere synlige i byrummet. Eksempelvis ved at tillade skiltning. 
  
  

• at udvide rammerne for midlertidig anvendelse af arealer, der endnu ikke er udlagt til byudvikling og herigennem er med til at sikre nyskabende og kreative kulturtilbud. Fx ved at understøtte eksperimenterende frizoner for kunst og grønne byløsninger. Levedygtige midlertidige aktiviteter skal desuden kunne overgå til at være permanente.
  
  

• at bevare Refshaleøens egenart og særlige bymæssige kvaliteter. I den kommende udvikling af området bør der bygges videre på de særlige kulturmiljøer, bygningskulturarven samt de funktioner og stemninger, der er på øen i dag.
  
  

• at sikre plads til bynatur med en høj grad af biodiversitet og samtidig udnytte potentialerne for udvikling af rekreative muligheder i park-, bynatur- og klimasikringsprojekter. Fx ved at etablere idrætsfaciliteter i grønne områder og i vandopsamlingsbassiner. Private og frivillige skal indbydes til at skabe rekreative åndehuller, hvor innovative, sunde og grønne løsninger kan spire.
  
  

• at understøtte, at der planlægges offentligt tilgængelige udearealer og opholdsrum, som indbyder til ophold, bevægelse og samvær i attraktive offentlige byrum fx langs havnen, på Papirøen og på byens tage.
  
  

• at sikre det historiske Københavns egenart ved at bevare byens historiske områder, bygninger og kulturmiljøer. Centralt står, at bygninger og kulturmiljøer i videst muligt omfang bruges aktivt i den tid, de er en del af, med respekt for byens særkender og historiske kontinuitet. Borgernes muligheder for at identificere sig med deres by afhænger af byens evne til at vise sin historie, og besøgende skal kunne møde hovedstadens kulturelle fyrtårne.
  
  

• at understøtte et levende byliv med plads til musiktilbud og begivenheder. Fx med en festivalplads samt med mødesteder i form af madmarkeder og markedspladser. København skal rumme harmoniske og æstetisk værdifulde byrum, der fremmer og motiverer menneskeligt samvær.
  
  

• at understøtte, at byudviklingen sker i samarbejde med københavnerne i en dialog, der fanger borgernes forskellige interesser og behov samt de enkelte bydeles særkender. Byen skal udvikles i fællesskab med borgere, professionelle aktører og kreative iværksættere.
  
  

• at igangsætte en undersøgelse af, hvordan nye kreative zoner oprettes, i forbindelse med at to af de nuværende kreative zoner nedlægges. De kreative zoner er med til at understøtte det kreative vækstlag og bevare byens kant. Mulige nye kreative zoner kunne være på Enghavevej og i Ragnhildgade.

Ovenstående tiltag samt forslag til konkrete ændringer er skrevet ind i skabelon til høringssvar (Bilag 2).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Økonomiforvaltningen vil på baggrund af høringssvarene fra den interne høring udarbejde en hvidbog og et revideret forslag til Kommuneplan 2019 frem mod behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen den 13. august 2019. Herefter følger en otte ugers offentlig høring inden endelig behandling i december 2019.

                                 Mette Touborg   /                    

                                                           Mads Kamp Hansen